Text:O Verden! se din Skaber

434. O Verden! se din Skaber

1 O Verden! se din Skaber
Sit Liv paa Korset laber,
I Døden synker ned;
Al Himlens Fryd og Ære
For dig sig lod besvære
Med Hug og al Elendighed.

2 Trin hid, og merk dog nøie,
Hvor Ansigt Mund og Øie
Er fuld af Sved og Blod,
Hvor Suk og Ve og Smerte
Af hans forpinte Hjerte
Udbryder som en stridig Flod.

3 Hvo har dig dog saa slaget,
Min Gud, saa pint og plaget,
Din Skikkelse forvendt?
Du gjorde aldrig tide,
Dig Syndens onde Kilde,
Som i os er, var ubekjendt.

4 Jeg, jeg har foraarsaget,
At du er bleven slaget,
Jeg voldte denne Straf
Med mine synders Mængde,
Hvorfore man dig træng'de
Ind i det store Pinsels Hav.

5 Jeg, jeg er skyldig fundet
Og burde være bundet
Og kast i Pølen ned;
De Slag, den haarde Kvide,
Som du har villet lide,
Det var min Straf og Rettighed.

6 Den Straf, mig burde myrde,
Du lader dig paabyrde
Saa tung som Sten og Bly,
Forbandelsen dig rammer,
Velsignelsen annammer
Min Sjæl i deine vunders Ly.

7 Du lover for vor BrOde,
Dig lader slaa og Døde,
Du føler Vredens Ris,
Du bærer Tornekrone
For vores Synd at sone
Og sætte os i Paradis.

8 Du sprang i Dødens Grube,
At du af Satans Strube
Mig kunde rive ud;
Min grumme Død du døder
Og i din Grav nedstOder
Af Iver for din arme Brud.

9 Den Frelse, jeg har funden,
Har gjort mig dig forbunden
At være ofret op,
Kun det at stræbe efter
Af alle mine Kræfter
At være din med Sjæl op Krop.

10 Mer' kan jeg ei optænke
Din Kjærlighed at skjænke,
Hvad kan jeg her formaa?
Men dine Piners Minde
Du skal til Døden finde
I Sjælen luerød at staa.

11 Den sætter jet for Øie,
Mig derved at fornøie
Hvert Øieblik og Stund,
Det som et Spiel skal lære
Mig Nat og Dag at være
Dig tro af ganske Hjertens Grund.

12 Hvor vore Synder skjende
Guds Ære og antænde
Hans Nidkjærhed som Blaar,
Hvor sund om Straffen skriger,
Hvor høit den Lue stiger,
Det vil jeg se i Jesu Saar.

13 Jeg deraf og vil lære,
At jeg skal prydet være
Med saadan stille Aand,
Et kjærlight Sind at øve
Mod dem, som mig bedrOve,
Naar Vreden tager Overhaand.

14 Naar onde Tunger stænke
Forgift, mit Navn at krænke,
Jeg stille være vil,
Den Sky kun lade drive,
Min Næstes Feil tilgive,
Mig Jesus hjælper selv dertil.

15 Jeg vil i alle Dage
Korsfæste og forsage
Mit Hjertes onde Lyst,
Hvad dine Øine hade,
Det vil jeg aldrig lade
Faa Rum og Ro udi mit Bryst.

16 Dit blod, der randt saa saare,
Dit Skrig og tusend' Taare,
Din Dødens Kamp og Sved
Min arme Sjæl skal tage
Omsider og ledsage
Til evig Fryd og Salighed.

Text Information
First Line: O Verden! se din Skaber
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Passionspsalmer; Passion Hymns
Notes: Mel. O Gud, efter dig mig folænger; Author/Translator from index: P. Gerhard; Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us