O Jesus, gaar du da din vei

1 O Jesus, gaar du da din Vei?
Mig Kjød og Blod forstaar det ei,
Du gaar dog kun til Faderen,
O, drag mig, jeg vil og derhen!

2 Igjennem Dødsens mørk Dal,
Igjennem Pine, Spot og Kval,
Du, Jesus, gik frimodelig,
O, gid jeg kunde følge dig!

3 Hvor jeg og i dit Fodspor gaar,
Der ser jeg Jammer, Blod og Saar,
Den hele Vei den banet er
Med Kors og Torner her og der.

4 Al Verdens Synd i Veien stod,
For den du skulde gjøre Bod,
Ja Satans Vold og Vredens Baal
Og Syndens galde-giftig Skaal.

5 Dog turde du, o Jesus, gaa,
Hvorfor vil jeg da stille staa
Og grue, naar jeg Døden ser,
Ret som mig noget Fremmed sker?

6 Nei, nei, o Jesus, jeg har godt
Udaf din Bortgang, Død og Spot,
Du sendte mig, der du gik hen,
En Talsmand i dit Sted igjen.

7 Naar Vantros Synd mig tager ind,
Og min Retvished gjør mig blind,
Da viser han mig, at jeg faar
Retfærdighed i Jesu Saar.

8 Han trøster mig, at Satans Magt
Ved Jesu Død er ødelagt;
Vel maa han bide i min Hæl,
Men trods, han skade kan min Sjæl!

9 O Sjæl, vær derfor fro og glad,
Naar fra din Krop du skilles ad,
Lad Synd og Satan med sin Svig
Ei for et Haar forstrække dig!

10 Din Jesus dig har dyrekjøbt,
I sin Retfærdighed dig svøbt,
Der skal ei Satan faa dig ud,
Thi du er Jesu kjære Brud.

11 Gak derfor med Frimodighed,
Naar Stunden er, og vær bered
At sige Verden et: "Godnat",
Og tage Livsens Krone fat!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #396