Sorrig og Glæde de vandrer tilhobe

1 Sorrig og Glæde de vandre tilhobe,
Lykke, Ulykke de gange paa Rad,
Medgang og Modgang hinanden anraabe,
Solskin og Skyer de følges og ad;
Jorderigs Guld
Er prægtigt Muld,
Himlen er ene af Salighed fuld.

2 Kroner og Scepter i Demant-Spil lege,
Leg er dog ikke den kongelig' Dragt'
Tusinde Byrder i Kronerne hvege,
Tusindfold Omhu i Scepterets Magt;
Kongernes Bo
Er skjøn Uro,
Himlen alene gjør salig og fro.

3 Alle Ting har sin foranderlig' Lykke,
Alle kan finde sin Sorrig i Barm,
Tidt ere Bryst under dyrebart Smykke
Fulde af Sorrig og hemmelig Harm;
Alle har Sit,
Stort eller Lidt,
Himlen alene for Sorgen er kvit.

4 Vælde og Visdom og timelig Ære,
Styrke og Ungdom i blomstrende Aar
Høit over Andre kan Hovedet bære,
Falder dog af og i Tiden forgaar;
Alle Ting maa
Enden opnaa,
Himmelens Salighed ene skal staa.

5 Deiligste Roser paa Tornebusk gløde,
Skjønneste Blomster har tærende Gift,
Under en Rosen-Kind Hjertet kan bløde,
For dog at Skjæbnen saa sælsom er skift;
I Vaadevand
Flyder vort Land,
Himlen har ene Lyksaligheds Stand.

6 Vel da, saa vil jeg mig aldrig bemøie,
Om ikke Verden gaar efter min Agt;
Ingen Bekymring skal kunne mig bøie,
Intet skal gjøre mit Hjerte forsagt;
Sorrig skal dø,
Og Glædens Frø
Blomstre paa Himmellyksaligheds Ø.

7 Angest skal avle en varende Glæde,
Kvide skal vinde sin Tot udaf Ten,
Armod skal prydes i rigeste Klπde,
Svaghed skal reises paa sundeste Ven,
Avind skal staa
Fængslet i Braa,
Himlen kan ene alt dette formaa.

8 Lad da min Lod og min Lykke kun falde,
Hvordan min End og min Herre han vil,
Lad ikkun Avind udøse sin Golde,
Lad kun og Verden fulddrive sit Spil!
Tidernes Bom
Bliver dog tom,
Himlen skal vende det Altsammen om.

Source: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #133