Text:Taalmodighed behøves

243. Taalmodighed behøves

1 Taalmødighed behøves,
Naar Tro og Haabet skal
Ved megen Trængsel prøves
I denne Jammerdal,
Du Guds udvalgte Flok!
Taalmodighed maa læres,
Om Kronen din skal bæres,
Det kan ei siges nok.

2 Tallmodighed er ikke
For Kjødet angenem,
Det ved sig ei at skille,
naar Riset kommer frem;
Man har Frimodighed
I Fred og gode Dage,
Men kommer Kors og Plage,
Da synker Modet ned.

3 Tallmodighed at lære
Er ei saa let en Sag,
Man vil en Christen være,
Men i sin gode Mag.
Da Gud det dog saa klart
Udi sit Ord forkynder;
Jeg straffer den, jeg nyder,
Han bliver aldrig spart.

4 Taalmodigheden gives
Af Gud den Hellig Aand,
Naar Hjertet ret oplives
I hans Forenings Baand;
Den søde Himmelgjæst
Formilder vores Plage
Og vender Kjødets Klage
Til Aandens Frydefest.

5 Taalmodigheden tændes
I Troen paa Guds Ord,
Naar Herrens Naade kjendes
Mod dem, som paa ham tror,
For Sjælens faste Borg,
At man sig overlader,
Og lader Gud, vor Fader,
Kun bære al vor Sorg.

6 Taalmodigheden sikker
Sig ser ved Christi Blod
Mod Satans Magt og Strikker;
Den taber ei sit Mod;
Ei, tænkder den,hvad vil
Den knuste Slange gjøre?
Trods, at han mig skal røre!
Jeg hører Jesum til.

7 Taalmodighed er stille,
Naar ingen Hjælp hun ser,
Og tænker: Herrens Villie
Dog aldrig ilde sker;
Den tænker:ad det gaa!
Hvo kan sig mod ham spærre?
Er han dog Husets Herre,
Hans Villi gjælde maa.

8 Taalmodighed er rede
At følge Herrens Bud,
Kan taale andres Vrede,
Og glæder sig i Gud;
Lad fnyse, hvem der vil,
Jeg bliver ei til Skamme,
Gud skal vel Alting ramme;
Jeg slaar min Lid dertil.

9 Taalmodigheden viger
Ei fra vor Herre bort,
Skjønt Korset daglig stiger,
Og Alting bliver fort;
Dentænker: frisk deran!
Med Gud jeg Alting vover
Og ham i Korset lover,
Saa smager det som Mann'.

10 Taalmodighed forlænger
De Frommes Leveaar,
Alt det, hvad Hjertet trænge,
Den bort af Sindet slaar;
Den er et Kobberskjold
For alle Frommes Hjerter.
At ingen Ve og Smerter
Kan bryde ind med Vold.

11 Taalmodigheden glæder,
Gjør Sjælen frydefuld,
Hun gaar i Brudeklæder
Med Kronen paa af Guld
Og Palmegren i Haand;
Den Frygten har til Fange,
Og trøster aller Bange,
Og løser alle Baand.

12 Taalmodighed jeg ærer
Og lyder hendes Bud,
En Kjærlighed jeg bærer
Til hende som en Brud;
Gud, giv Taalmodighed
Saa vil jeg intet mere
Paa denne Jord begjære!
Det er mit Øiemed.

13 Tallmodighed jeg leder
I Bønnen stedje om,
I hvad jeg ellers beder,
Er det min Hovedsum,
Og naar jeg skal engang
Fra denne Jord mig vende,
Da giv en taalig Ende
Paa al min Verdens Trang!

Text Information
First Line: Taalmodighed behøves
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Tredje Søndag efter Paaske: Aftensang; Third Sunday after Easter: Evening; Kors og Trængsel (3 more...)
Notes: Mel. Guds Godhed ville vi prise; Author/Translator from index: P. Gerhard; Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us