257. I Paradis er fagre Ord

1 I Paradis er fagre Ord,
Hvor alle de Guds Helgen bor,
Og skal hos Jesus blive,
Sankt Paulus hen i Aanden rykt,
Hvad har han tænkt, hvad har han tykt
At Gud ham vilde give
Det Syn i levend' Live!

2 I Paradis er fagre Ord,
Som ingen sige kan paa Jord,
Den Vise her er Daare;
Men Salighed der var i dem,
Et Minde Paulus dog bar hjem,
Det trøsted ham saa saare,
Naar han græd modig Taare.

3 Det var et saligt Øieblik;
Men atter Sky for Solen gik,
Og Natten sank derover,
For Paradisets fagre Ord
Han atter høre maa paa Jord
De vrede Vandes Vover,
Som bruse Sjælen over.

4 Ja her er Mørke, Nat og Nød,
Med haarde Torne-Kvist is Kjød
Han under Korset bøies;
Gud hjælpe os, vi kunde dog
Taalmodig bære dette Aag
Og med Guds Naade nøies!
Vi skal vel og op høies.

5 Thi Ordet af Guds Aand og Mund
Saa sagtelig til Hjertets Grund
Med søde Toner trænger.
Langt borte fra vi lytte til
Og glædes, Gud borttage vil
Den Sky, som over hænger,
Og for Guds Fylde stænger.

6 O Herre Gud, ryk Syn og Sind
Engang til dig i Himlen ind,
At høre Ord som hine,
Og løft os op fra Dødsens Tvang
Til Paradis med Englesang!
Da glemmes Tidens Pine,
Da slukkes Sorger mine.

Text Information
First Line: I Paradis er fagre Ord
Author: Landstad
Language: Norwegian
Publication Date: 1919
Topic: Søndag Seksagesima: Til Aftengudstjeneste; Sexagesima Sunday; Ascension of Christ (7 more...)
Notes: Som: Min Sjæl og Aand opmuntre dig
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us