Text Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 121 - 130 of 351Results Per Page: 10 20 50

Dage komme, tider skride

Author: Landstad Appears in 4 hymnals Topics: Tjuefemte Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Dage komme, Tider skride, Ingen kjender Herrens Stund, Maaske Verden end skal lide Nød og Trængsel mangelund; Maaske snart det nu er nok? Agt paa Tiden, Kristi Flok! Se, de Tordenskyer drage Over Kirkens Taarn og Tage! 2 Giv, o Gud, naar Trængslen stiger, Og du fører Domme frem Over Verdens Land og Riger, At vi være maa blandt dem, Som du har et Øie paa! Jesus, bed, at vi maa gaa Fri fra Synde-Straffens Vaade, Handle du med os i Naade! 3 Der, hvor Aadslet er, desværre, Samles graadig Ulv og Ørn; Hav Langmodighed, o Herre, Med os arme Syndens Børn! Giv os tid og far med Taal, Før du tænder Vredens Baal, Og, naar hele Verden brænder, Ræk imod os begge Hænder!

Naar mit Øie, træt af Møie

Author: Brorson Appears in 5 hymnals Topics: Fjerde Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 Naar mit Øie, træt af Møie, Mørkt og vaadt af Taare-Regn, Ser med Længsel fra sit Fængsel Op mod Salems blide Egn: O, hvor svinder da min Ve Vare ved derop at se! 2 Jeg fornemmer Folkestemmer Alle Slags blandt Engles Lyd, Dem de driver op med Iver I Guds Lovsangs fulde Fryd: O, hvor siger da min Sjæl Verden gladelig farvel! 3 Ja, jeg skuer dine Druer, Paradis, den Livets Frugt! Dine søde Moser mode Mig alt nu med deres Lugt, Giver Tidens Aandedrag Evighedens Luft og Smag. 4 Lammets klare Brudeskare Ser jeg midt i Paradis, Hvor de svømme som i Strømme Af Guds søde Lov og Pris! Snævre Vei og korte Tid, O, hvad er din Ende blid! 5 Naadens Kilde, Jesus milde, Som os Himlen vandt saa huld, Se, hvor Dines Længsel pines Under tidens Aften-Kuld! Naar, o søde Brudgom, da Vil du hente mig herfra?

Nu bør ei Synden mere

Author: Kingo Appears in 6 hymnals Topics: Sjette Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 Nu bør ei Synden mere Med Magt og Herredom Udi mit Kjød regjere, Men daglig kastes om; Thi jeg i Daaben er Af Gud til Naade taget, Har i den Pagt forsaget Al' Satans Gjerninger. 2 Vil jeg af Daaben bramme Og af min Jesu Død, O, hvor maa jeg mig skamme, Om jeg, som er gjenfød, Ei kaster Bolt og Baand Paa Synden, naar den fødes, At den maa daglig dødes Ved Herrens kraftig' Aand. 3 Hvad Trøst kan det mig give, At Jesus ham opstod, Om jeg vil stedse blive Foruden Bøn og Bod Forhærdet i min Synd, Og altid mig indælte I Vellyst og mig vælte Af et i andet Dynd? 4 Nei, nei! jeg bør at lade I Liv og Gjerning se, At jeg vil Synden hade, Og mig saaledes te, At daglig jeg opstaar, Og med al Hjertens Glæde Vil Synden undertræde Ved ham, som alt formaar. 5 O hjælp, at jeg korsfæster Den gamle Adam saa, At han ei bliver Mester; O hjælp mig, at jeg maa I Live være død Fra Synd, fra Skam og Laster, Som mig i Døden kaster, Hjælp, Jesus, af den Nød! 6 Thi naar jeg ret har smaget Din Døds og Pines Fynd, Paa Dør er Satan jaget Og hadet hver en Synd; Jeg lever Synden ei, Men tragter kun at trine Ved Jesu Død og Pine Paa Livsens rette Vei.

Jesus græd, Fald paa mit Hjerte

Author: Birgitte Boye Appears in 6 hymnals Topics: Tiende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Jesus græd, Fald paa mit Hjerte, O I dyre Taarer, ned! Styr min Lyst og kvæg min Smerte Understore Kjærlighed! Vis mig Syndens Hæslighed, Gjør mig den alvorlig led, Giv mig, Mod, og gjør mig varlig Hvor min Vei er haard og farlig! 2 Gud, fra os din Dom afvende! Lær du vort besøgte Land Sin Besøgelse at kjende, Gid hver Sjæl og gid hver Stand Have det i Minde sat, Stand er Skygge, Klogskab Nat, Hvor din Aand ei Lyset tænder, Hvor man ei din Guddom kjender!

Skal Kjærlighed sin Prøve staa

Author: Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Trettende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Skal Kjærlighed sin Prøve staa Da maa den til din Fiende naa, At du er mild, naar han er vred, Det er en kristen Kjærlighed. 2 Den Lærdom er saa besk og sur Som Døden selv for vor Natur, Det synes alt for tungt og svart For Adams flintehaarde Art. 3 Dog gjelder her slet intet Nei, Saa sandt du vil den rette Vei; At elske dem, som elske dig, Det kan en Hedning magelig. 4 Men Jesus taler rene Ord, At Had i Hjertet er et Mord, Undskyldning gjelder ikke her, Din Fiende skal du have kjær. 5 Vil nogen side da: Jeg kan Ei elske ret min Avindsmand, Han vidner, at han ei forstaar, Hvad Jesu Kjærlighed formaar. 6 Men siger du: Jeg gjerne vil, Men finder ingen Kraft dertil, Da løb til Jesu Vunder hen, Saa tændes Kjærlighed igjen. 7 Lad Hjertet komme ind i Bod, Og smelte hen i Jesu Blod, Da bliver Kristi milde Sind I Sjælen deilig prentet ind. 8 Naar vi med aandsoplyst Forstand Vor Jesu Hjerte skue kan, Hvor han for sine Fiender bad, Da de kun stod og lo derad; 9 Naar vi betænke, hvor han gik, Vor Sjæle-Hyrde, før han fik Os ud af Dødens Fare rykt, Hvor tidt og længe han har søgt; 10 Naar vi bese i Hjertets Grund De mange svare Syndens Pund, Som Gud saa gjerne os forlod For Jesu Pine, Død og Blod; 11 Naar Aanden gjør os dette klart, Da tændes udi Sjælen snart Den stærke Kjærlighedens Brand, At man sin Fiende elske kan. 12 Saa luestærk er Kjærlighed, Den slaar al Verdens Ilske ned, Og drager Sjælen ind til Gud, Da lære vi der femte Bud. 13 O lad mig hjertens-inderlig, Min søde Jesus, elske dig, Og komme dig i Troen nær, Saa faar jeg nok min Fiende kjær.

Det snart forvist paa Tiden er

Author: Thomas of Celano; Bart. Ringwald; Ukjendt Appears in 4 hymnals Topics: Tjuefemte Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 Det snart forvist paa Tiden er, At Krist Guds Søn, skal komme I Skyerne med Engle-Færd Til Frelse for de Fromme; Stor Skræk skal være du forsand, Naar al Ting smeltes bort i Brand, Som Peder derom melder. 2 Basunen skal man høre gaa Med Engles Raab og Stemmer, De Døde skulle da opstaa Med Legem og med Lemmer, Som hver har havt i Verden her; Men hvo enda i Live er, Skal i en Hast forandres. 3 Dernæst de Bøger lades op, Hvorinden staar beskrevet, Hvad som enhver med Sjæl og Krop Paa Jorden har bedrevet; Der ingen da sin Skyld fragaar, Samvittigheden alle slaar Og hver sin Synd beviser. 4 O Ve da den, i syndig Id Sit Levnet har forkæret, Og ikke her i Naadens Tid Guds Ord og Lemmer æret! Den meget ilde da bestaar, Til Helvede med Satan gaar Fra Gud til evig Plage, 5 O Jesus, hjælp i samme Stund Alt for din Død og Pine, Drag mig herud af Syndens Bund, Og sæt mig der blandt Dine! Derpaa jeg tror og Tvil er bær, Thi du selv, min Gjenløser kjær, Har al min Skyld betalet. 6 Bær derfor du min Talsmand god, Min Synd mig ei tilregne, Og rens mig med dit dyre Blod, Din Værdskyld mig tilegne, At jeg samt alle Kristne maa I Himmelen med dig indgaa Til Gud i evig Glæde! 7 O Jesus, for din bitre Død Og for din Angst og Smerte, Hjælp mig udi min sidste Nød, Giv Troen i mit Hjerte, At jeg herfra maa skilles saa, Jeg Salighed maa hisset faa Hos dig i Himmerige! 8 Hvi tøver du, Herre Jesus kjær, At komme hid til Dommen, De sande Kristne plages her Og vente paa din Kommen! Kom dog, kom dog, o Dommer blid, Gjær Ende paa al syndig Id Og paa al Jammer! Amen.

Sørger ei for dem, som sove

Author: Grundtvig Appears in 4 hymnals Topics: Tjuefemte Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 Sørger ei for dem, som sove Med Guds Fred i Gravens Skjød! De paa ny skal Herren love, Takke høit for Hvile sød, Ja for Seier over Døden, Ungdoms-Liv i Morgenrøden, Høitids-Færd ad Himmel-Vei Til den Sal, som synker ei. 2 Selv han har os aabenbaret Til de ømme Hjerters Trøst, At, naar han i Sky forklaret Skrider frem med Torden-Røst, Først han, som Basunen gjalder, Gravens Folk til Lyset kalder, Vinker saa fra Mark og By Alle sine op i Sky. 3 Kristne! hvilken Morgenrøde, Mange mørke Timer værd, Naar vi, Levend og Døde, Mødes med vor Herre kjær, Skal i Himlens Glans og Ære Evig hos vor Frelser være, Love Gud med Engle-Røst! Husker, det er Herrens Trøst!

Guds igjenfødte, ny levende Sjæle

Author: Brorson Appears in 2 hymnals Topics: Trefoldigheds-Fest Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Epistel Lyrics: 1 Guds igjenfødte, ny levende Sjæle, Møder vor Abba i syngende Flok, Herrens ny Skabningers liflige Sjæle Kan i hans Lovsang ei øve sig nok, Lader dog hver sig for Faderen høre, Hvem der hans Naade kan deiligst kundgjøre. 2 Allerlivsaligste, mildeste Fader, Havde vi himmelske Stemmer i Fryd, Havde vi Englenes Miner og Lder, Havde vi Kerubims Vinger og Lyd, Aldrig vi alle tilhobe formaa'de Noksom at prise den mindste din Naade. 3 Onde vi vare og døde som Stene, haarde i Hjertet som Marmor og Staal, Det var din mægtigste Styrke alene, Somos ifk reddet, og naa'de sit Maal, Lod os ved Aanden i Ordet fornemme Frelserens Levendegjørende Stemme. 4 Ak, hvad vi da bleve sælsom tilmode! Nu vi ret saa vor Fordærvelses Stand, Vi, som tilforn ikke andet forstode, End at os feilede ikke et Gran, Stinkende i vor Begjærligheds Grave, Og dog formente os Livet at have. 5 Naar vi betænke, hvad Faderen tænkte, Da han begyndte at drage os ud, Da han os Livet i Midleren skjænkte, Smykeede Sjælen til Frelserne Brud, At han os elskte, os Onde, saa saare– Maa vi henflyde i Kjærligheds Taare. 6 Synkes end Sjælen at smage Guds Vrede, Jamrede saare iFødselens Nød, Det var i Sandhed Guds Kjærligheds Hede, Den, som os haver til Himlene fød; Hjertet det maatte sin Jammer jo kjende, Førend det vilde til Korset sig vende. 7 Saa vi end Sinai mægtig at lyne, Buldre og tordne af Dommedags Sky, Golgata blev dog omsider tilsyne, Saligheds Morgen begyndte at gry, Da Brød det ud, som af Fødselens Smerte, Det af Gud skabte ny levende Hjerte. 8 Troen begyndte at tændes herinde, Hjertets det skjulte ny Menneskes Sjæl, Først i en Længsel sin Jesus at finde, Og nu al Verden at sige Farvel, Synden den kjendte som stinkende Søle, Da den fik Vrede og Naade at føle. 9 Ak, hvor Guds Mægtige Kjærlighed stræbte Ret at indplante det himmelske Sind, Medens Bedrøvelsens Følelse Dræbte, Hvad ei i Kristi Forening gaar ind; Jesu Retfærdighed Sj,len blev givet, Kjødet til Døden og Aanden til Livet.

Naar vi i største Nøden staa

Author: P. Eber; Ukj. Appears in 7 hymnals Topics: 14 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse Lyrics: 1 Naar vi i største Nøden staa, Og vide ei hvor vi skal gaa, Og finde ingen Hjælp og Raad, Om vi end græde Hjertens Graad; 2 Saa er vor Trøst i saadan Meen, At komme sammen hver og een, Dig at paakalde, Herre Gud, Om Hjælp efter dit Ord og Bud. 3 Vi vore Øine sørgefuld Til dig opløfte, Herre huld, Og søge Synds Forladelse Og alle Straffes Mildelse. 4 Som du forjætter naadelig Hver den, som derom beder dig I din Søns Navn, den Herre Krist, Vor Frelser og vor Talsmand vist. 5 Thi komme vi, o Herre sød, Og klage dig vor store Nød, Mens vi nu ganske er forladt Med Sorg og Fare omkringsat. 6 Sku ei vor Synd med Øiet dit, Siig os fra den af Naade kvit, Staa os i vore Trængsler bi, Gjør os fra alle Plager fri! 7 Paa det vi kan af Hjertens Grund Med Glæde takke dig hver Stund, Adlyde dig med største Flid Og love dig til evig Tid. Used With Tune: [Naar vi i største Nøden staa]

Jesu, din søde Forening at smage

Author: Ukj.; P. J. Hygom Appears in 8 hymnals Topics: 4 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; 12 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; 16 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; 26 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse Lyrics: 1 Jesu, din søde Forening at smage Længes og trænges mit Hjerte og Sind; Riv mig fra alt det, mig holder tilbage, Drag mig i dig, min Begyndelse, ind! Viis mig ret klarlig min Jammer og Møie, Viis mig Fordærvelsens Afgrund i mig, At sig Naturen til Døden kan bøie, Aanden alene maa leve for dig! 2 Styrk mig ret kraftig i Sjælen derinde, At jeg kan finde, hvad Aanden formaar, Tag dig til Fange min Tale og Sinde, Leed mig og lok mig, saa svag som jeg gaar! Mig, og hvad mit er, jeg gjerne vil miste, Naar du alene i Sjælen maa bo, Og sig omsider paa Døren maa liste, Hvad som forstyrrer min inderlig' Ro. 3 O, hvo der kunde det Ene kun lære, Sig at opofre med Hjerte og Hu! O, maatte Jesus mit Alting kun være! Jeg er desværre, langt borte endnu; Jesu, som gav mig et hørende Øre, Rek mig tillige din kraftige Haand, At jeg herefter min Vandring maa føre Ret som en Kristen i Helligheds Aand! 4 Hør dog, o Jesu, din kurrende Due, Hyrde, opsøg dit vildfarende Lam! Bær mig blandt Myrrha en lædskende Drue, Rense mit Hjerte fra Synd og fra Skam! Lad mig i Bogstavens Væsen ei blive, Som kun udvortes gjør ærbar og sin; Aanden lad Loven i Hjertet indskrive, At jeg i Sandhed maa kalde mig din! 5 Jesu, naar vil du dog skaffe mig Hvile? Byrden den trykker, ak, tag mig den af! Naar skal jeg se dig ret venlig at smile? Reis dig at true det brusende Hav! Kjærligste Jesu, du maa dig forbarme, Skjul dog det Aasyn ei evig for mig! Ædleste Rigdom for aandelig Arme, Fyld mit, det udtømte, Hjerte med dig! 6 Lad mig, o Jesu, forgjæves ei raabe, Se dog hvor Sjælen er hungrig og træt! Lad os, Immanuel, være tilhobe, Har jeg dig ene, saa bliver jeg mæt! Fordum du sagde: De maatte vansmægte, Dersom jeg lader dem hungrige gaa,– Evige Kjærlighed, kan du da nægte Sjæle, der hungre, en Smule at faa? 7 Naadigste Jesu, nu vil jeg mig binde Ved din den dyre Forjættelses Pagt: Beder og leder, saa faa I og finde! Saa har de sanddrue Læber jo sagt. Jeg vil med Kvinden af Kanaans Egne Raabe dig efter, og bliver ei stil, Før du paa Bønnen til Slutning maa tegne: Amen, ja Amen, dig ske, som du vil! Used With Tune: [Jesu, din søde Forening at smage] Text Sources: Tysk 1712