Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 131 - 140 of 269Results Per Page: 10 20 50

Af Dybsens Nød jeg raabe maa

Hymnal: Kirkesalmebog #273 (1893) Topics: Anden Søndage i Faste Til Høimesse; Second Sunday in Lent High Mass; Synden; Sin; 11 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Eleventh Sunday after Trinity Sunday High Mass; 22 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Twenty-second Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Af Dybsens Nød jeg raabe maa, O Herre du mig høre! Dit Naadens Øre merke paa Den Bøn, jeg frem vil føre! Om du i Naade ei ser bort Fra al den Synd, som her er gjort, Hvo kan da frelst vel blive? 2 For dig kun Naaden gjælde kan Til Synden at forlade, Min Gjerning hjælper ei et Grand, Og bøder ei den Skade; For dig er ingen funden reen, Thi frygte sig maa hver og een, Og tage Trøst af Naaden. 3 Derfor til Gud jeg holder mig I mine Synders Vaade, Mit Hjerte saare trøster sig Paa Jesu søde Naade, Som er mig i hans Ord tilsagt, Det staar evindelig ved Magt; Paa Naaden, Gud, jeg bier! 4 Og varer det fra Morgenstund Alt indtil Aftens Ende, Da skal mitHjerte ingenlund Mistrøstet bort sig vende. Saa gjør Guds Folk af rette Art, Som han med Tugt har tvunget hart, De bie paa Guds Time. 5 Og om vor Synd er stor og svar, End større er Guds Naade; Den Hjælp, som han i Hænde har, Er uden Maal og Maade. Trods al den Synd og Sorg, er til, Han Hyrden er, som frelse vil, Og fri sit Folk af Nøden. Languages: Norwegian

Af Dybsens Nød jeg raabe maa

Author: Luther; Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #273 (1897) Topics: Anden Søndage i Faste Til Høimesse; Second Sunday in Lent High Mass; Synden; Sin; 11 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Eleventh Sunday after Trinity Sunday High Mass; 22 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Twenty-second Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Af Dybsens Nød jeg raabe maa, O Herre du mig høre! Dit Naadens Øre merke paa Den Bøn, jeg frem vil føre! Om du i Naade ei ser bort Fra al den Synd, som her er gjort, Hvo kan da frelst vel blive? 2 For dig kun Naaden gjælde kan Til Synden at forlade, Min Gjerning hjælper ei en Grand, Og bøder ei den Skade; For dig er ingen funden reen, Thi frygte sig maa hver og een, Og tage Trøst af Naaden. 3 Derfor til Gud jeg holder mig I mine Synders Vaade, Mit Hjerte saare trøster sig Paa Jesu søde Naade, Som er mig i hans Ord tilsagt, Det staar evindelig ved Magt; Paa Naaden, Gud, jeg bier! 4 Og varer det fra Morgenstund Alt indtil Aftens Ende, Da skal mitHjerte ingenlund Mistrøstet bort sig vende. Saa gjør Guds Folk af rette Art, Som han med Tugt har tvunget hart, De bie paa Guds Time. 5 Og om vor Synd er stor og svar, End større er Guds Naade; Den Hjælp, som han i Hænde har, Er uden Maal og Maade. Traads al den Synd og Sorg, er til, Han Hyrden er, som frelse vil, Og fri sit Folk af Nøden. Languages: Norwegian Tune Title: [Af Dybsens Nød jeg raabe maa]

O Gud, Forstanden fatter ei

Author: Johann Scrader; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #274 (1919) Topics: Second Sunday in Lent; Tredje Søndag i Advent Til Høimesse; Third Sunday in Advent; Third Sunday in Advent; Søndag Seksagesima Til Høimesse; Søndag Seksagesima Til Aftengudstjeneste; Sexagesima Sunday; Sexagesima Sunday; Tredje Søndag I Faste Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Lektie; Third Sunday in Lent; Syttende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday; Ansegtelse og Trøst; Occupation and Comfort; Kamp og Seier; Struggle and Victory; Kors og Trængsel; Cross and Tribulation; Selvfornedrelse; Self Debasement; Anden Søndag i Faste Til Høimesse; Tredje Søndag I Advent Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium Lyrics: 1 O Gud, Forstanden fatter ei Dit Forsyns skjulte Naade, Din ubegribelige Vei Og underlige Maade At føre dine Venner paa, Dem bære og ledsage Alle Dage, Og altid med dem staa, Helst naar de findes svage. 2 Naar du os vil ophøie, maa Vi først til Jorden segne; Naar vi dit Naadeskin skal faa, Saa lader du det regne; Du tager os vor Fordel hen, Naar du os rig' vil gjøre, For at føre Vor Sjaæl til dig igjen, Og dine Bud at høre. 3 Du lader os med Helvedfrygt I vore Synder plage, At Naaden ret kan blive søgt, Og desto bedre smage; Du truer os med Nød og Død, Naar du os vil oplive, Trøsten give, Som er langt mere fød, End nogen kan beskrive. 4 Du fører os i Kamp og Strid Mod Mørkets hele Skare, Vi synes tidt paa saadan Tid I alt for stor en Fare; Da lære vi, hvor lidt vor Leir Formaar mod Satans Pile, Til dig ile, Og efter vunden Seir I dig alene hvile. 5 I saadan Kamp vi føres ind Til vores store Nytte, I Gud et uforandret Sind At faa til Del og Bytte, Naar vi vor Jammer, Synd og Nød Ved Aanden saa bekrige, At de vige, Det bringer Kjødet Død, Men Aanden Kraft og Rige. 6 Naar Sjælen sidder kold og svag I stor Anfegtnings Mørke, Da just paa denne Prøvens Dag Du selv er al dens Styrke. Vi tænke ofte i vor Ve, At du os fuldt forstøder, Knuser, døder, Ved Enden kan vi se, Dit Hjerte mod os bløder. 7 Og naar vi da din Kjærlighed Og milde Hjerte finde, Saa mange Glædes Taarer ned Af vore Øine rinde, Naar den bortvendte Sjæl igjen I Jesus Kristus havner, Ham omfavner, Da svinder Verden hen Som Drømme, Røg og Avner. 8 Saa brug din Fader-Ret i alt, Og vise Tugtemaade, Det vilde gaa os alt for galt, Om Kjødet skulde raade. Grib Hjertet fat, og lad os ei I Verden nogen Hvile, Før vi ile Til dig paa Troens Vei For Korsets Jammer-Pile. 9 Ja, før os ved din egen Haand, Som du det bedst kan finde, Og lad din gode Helligaand Os alle Tider minde, At hvordan du os føre vil, Saa er din Vei og Maade Os at raade, Hvor hart det end gaar til, Dog ene Naade, Naade! Languages: Norwegian

O Gud, Forstanden fatter ei

Hymnal: Kirkesalmebog #274 (1893) Topics: Anden Søndage i Faste Til Høimesse; Second Sunday in Lent High Mass; Korsets Gavn Lyrics: 1 O Gud, Forstanden fatter ei Dit Forsyns skjulte Naade, Din ubegribelige Vei Og underlige Maade At føre dine Venner paa, Dem bære og ledsage Alle Dage, Og altid med dem staa, Helst naar de findes svage. 2 Naar du os vil ophøie, maa Vi først til Jorden segne; Naar vi dit Naadeskin skal faa, Saa lader du det regne; Du tager os vor Fordeel hen, Naar du os rig' vil gjøre, For at føre Vor Sjaæl til dig igjen, Og dine Bud at høre. 3 Du lader os med Helvedfrygt I vore Synder plage, At Naaden ret kan blive søgt, Og desto bedre smage; Du truer os med Nød og Død, Naar du os vil oplive, Trøsten give, Som er langt mere fød, End nogen kan beskrive. 4 Du fører os i Kamp og Strid Mod Mørkets hele Skare, Vi synes tidt paa saadan Tid I alt for stor en Fare; Da lære vi, hvor lidt vor Leir Formaar mod Satans Pile, Til dig ile, Og efter vunden Seir I dig alene hvile. 5 I saadan Kamp vi føres ind Til vores store Nytte, I Gud et uforandret Sind At faa til Deel og Bytte, Naar vi vor Jammer, Synd og Nød Ved Aanden saa bekrige, At de vige, Det bringer Kjødet Død, Men Aanden Kraft og Rige. 6 Naar Sjælen sidder kold og svag I stor Anfegtnings Mørke, Da just paa denne Prøvens Dag Du selv er al dens Styrke. Vi tænke ofte i vor Ve, At du os fuldt forstøder, Knuser, døder, Ved Enden kan vi se, Dit Hjerte mod os bløder. 7 Og naar vi da din Kjærlighed Og milde Hjerte finde, Saa mange Glædes Taarer ned Af vore Øine rinde, Naar den bortvendte Sjæl igjen I Jesu Kristo havner, Ham omfavner, Da svinder Verden hen Som Drømme, Røg og Avner. 8 Saa brug din Fader-Ret i alt, Og vise Tugtemaade, Det vilde gaa os alt for galt, Om Kjødet skulde raade. Grib Hjertet fat, og lad os ei I Verden nogen Hvile, Før vi ile Til dig paa Troens Vei For Korsets Jammer-Pile. 9 Ja før os ved din egen Haand, Som du det bedst kan finde, Og lad din gode Helligaand Os alle Tider minde, At hvordan du os føre vil, Saa er din Vei og Maade Os at raade, Hvor hart det end gaar til, Dog ene Naade, Naade! Languages: Norwegian

O Gud, Forstanden fatter ei

Author: J. H. Schrader; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #274 (1897) Topics: Anden Søndage i Faste Til Høimesse; Second Sunday in Lent High Mass; Korsets Gavn Lyrics: 1 O Gud, Forstanden fatter ei Dit Forsyns skjulte Naade, Din ubegribelige Vei Og underlige Maade At føre dine Venner paa, Dem bære og ledsage Alle Dage, Og altid med dem staa, Helst naar de findes svage. 2 Naar du os vil ophøie, maa Vi først til Jorden segne; Naar vi dit Naadeskin skal faa, Saa lader du det regne; Du tager os vor Fordeel hen, Naar du os rig' vil gjøre, For at føre Vor Sjaæl til dig igjen, Og dine Bud at høre. 3 Du lader os med Helvedfrygt I vore Synder plage, At Naaden ret kan blive søgt, Og desto bedre smage; Du truer os med Nød og Død, Naar du os vil oplive, Trøsten give, Som er langt mere fød, End nogen kan beskrive. 4 Du fører os i Kamp og Strid Mod Mørkets hele Skare, Vi synes tidt paa saadan Tid I alt for stor en Fare; Da lære vi, hvor lidt vor Leir Formaar mod Satans Pile, Til dig ile, Og efter vunden Seir I dig alene hvile. 5 I saadan Kamp vi føres ind Til vores store Nytte, I Gud et uforandret Sind At faa til Deel og Bytte, Naar vi vor Jammer, Synd og Nød Ved Aanden saa bekrige, At de vige, Det bringer Kjødet Død, Men Aanden Kraft og Rige. 6 Naar Sjælen sidder kold og svag I stor Anfegtnings Mørke, Da just paa denne Prøvens Dag Du selv er al dens Styrke. Vi tænke ofte i vor Ve, At du os fuldt forstøder, Knuser, døder, Ved Enden kan vi se, Dit Hjerte mod os bløder. 7 Og naar vi da din Kjærlighed Og milde Hjerte finde, Saa mange Glædes Taarer ned Af vore Øine rinde, Naar den bortvendte Sjæl igjen I Jesu Kristo havner, Ham omfavner, Da svinder Verden hen Som Drømme, Røg og Avner. 8 Saa brug din Fader-Ret i alt, Og vise Tugtemaade, Det vilde gaa os alt for galt, Om Kjødet skulde raade. Grib Hjertet fat, og lad os ei I Verden nogen Hvile, Før vi ile Til dig paa Troens Vei For Korsets Jammer-Pile. 9 Ja før os ved din egen Haand, Som du det bedst kan finde, Og lad din gode Helligaand Os alle Tider minde, At hvordan du os føre vil, Saa er din Vei og Maade Os at raade, Hvor hart det end gaar til, Dog ene Naade, Naade! Languages: Norwegian

Den Tro, som Jesus favner

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #275 (1919) Topics: Second Sunday in Lent; Second Sunday in Advent; Tredje Søndag I Advent Til Høimesse -Til Sekund Tekstrækkes Evangelium; Third Sunday in Advent; Tredje Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Aftengudstjeneste - Til Sekund Tekstrækkes Epistel; Third Sunday after Epiphany; Fourth Sunday after Epiphany; Tredje Søndag I Faste Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Lektie; Third Sunday in Lent; Tjueførste Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse; Frimodighed; Boldness; Kamp og Seier; Struggle and Victory; Troen; Belief; Fjerde Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium; Anden Søndag I Advent Til Aftengudstjeneste - Til Anden Tekstrækkes Lektie; Anden Søndag i Faste Til Høimesse Lyrics: 1 Den Tro, som Jesus favner, Og Hjertet rense kan, Den Tro, hvormed man havner I Himlens Frydeland, Den Tro er stærk, og maa Al Verden undertræde, I Sorger og i Glæde Sin Prøve kumme staa. 2 En Kristen bærer Sværdet, Og ud i Striden gaar, Mod Satan uforfærdet I Herrens Rustning staar. Det gjælder Liv og Død, Han stride maa og vinde, Saa sandt han og vil finde Sin Fred i Jesu Skjød. 3 Den Tro, som vil med Lempe Og uden Møie frem, Dem Tro, som ei vil kjæmpe Sig gjennem Verden hjem, Den Tro er død og kold, Ei værd en Tro at nævne, Har ingen Kraft og Evne Mod Satans Pil og Skjold. 4 Den Tro, som ham har funden, Der heder Sjælens Skat, Er den end skjult i Grunden Og synes ganske mat, Saa sandt den er kun der, Saa har den Kraft at kjæmpe, At drive og at dæmpe Den hele Satans Hær. 5 Den kan vel ogsaa slukkes I Hjertet ganske ud, Naar Viljen den forrykkes, Og viger fra sin Gud, Men vil den kun sin Stav, Sin Jesus, ikke slippe, Saa staar den som en Klippe I det oprørte Hav. 6 Vor Tro, er den end liden, Saa er den dog af Gud, Og derfor stærk i Striden Mod alle Satans Skud; Vor Tro er dog den Seir, Som Verden overvinder, Som alle Lyster binder, Og spotter Satans Leir. 7 Frisk op, I svage Hjerter, Og fatter freidigt Mod! Lad det kun koste Smerter, Ja Ære, Liv og Blod! O holder eder nær Til Jesu Blod og Vunder, Saa ligger Satan under Med al sin Helved-Hær. 8 Det er en Sag at merke Til Trøst i Kampens Tid, De Svage blive stærke I allerstørste Strid, Jo værre det gaar til, Des vissere du vinder, Des større Kraft du finder, Naar du kun stride vil. 9 O du min Lyst og Ære, Min Gud og Frelser sød, Din vil jeg evig være, Det gjælde Liv og Død! Lad komme, hvad der vil, Jeg vil det overstride Og intet andet vide, End høre Jesus til! Languages: Norwegian

Den Tro, som Jesum favner

Hymnal: Kirkesalmebog #275 (1893) Topics: Anden Søndage i Faste Til Høimesse; Second Sunday in Lent High Mass; Troen til Guds Naade i Kristo; Faith in God's Grace in Christ; 21 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Den Tro, som Jesum favner, Og Hjertet rense kan, Den Tro, hvormed man havner I Himlens Frydeland, Den Tro er sterk, og maa Al Verden undertræde, I Sorger og i Glæde Sin Prøve kumme staa. 2 En Kristen bærer Sværdet, Og ud i Striden gaar, Mod Satan uforfærdet I Herrens Rustning staar. Det gjælder Liv og Død, Han stride maa og vinde, Saa sandt han og vil finde Sin Fred i Jesu Skjød. 3 Den Tro, som vil med Lempe Og uden Møie frem, Dem Tro, som ei vil kjæmpe Sig gjennem Verden hjem, Den Tro er død og kold, Ei værd en Tro at nævne, Har ingen Kraft og Evne Mod Satans Pil og Skjold. 4 Den Tro, som ham har funden, Der heder Sjælens Skat, Er den end skjult i Grunden Og synes ganske mat, Saa sandt den er kun der, Saa har den Kraft at kjæmpe, At drive og at dæmpe Den hele Satans Hær. 5 Den kan vel ogsaa slukkes I Hjertet ganske ud, Naar Viljen den forrykkes, Og viger fra sin Gud, Men vil den kun sin Stav, Sin Jesum, ikke slippe, Saa staar den som en Klippe I det oprørte Hav. 6 Vor Tro, er den end liden, Saa er den dog af Gud, Og derfor stærk i Striden Mod alle Satans Skud; Vor Tro er dog den Seir, Som Verden overvinder, Som alle Lyster binder, Og spotter Satans Leir. 7 Frisk op, I svage Hjerter, Og fatter freidigt Mod! Lad det kun koste Smerter, Ja Ære, Liv og Blod! O holder eder nær Til Jesu Blod og Vunder, Saa ligger Satan under Med al sin Helved-Hær. 8 Det er en Sag at merke Til Trøst i Kampens Tid, De Svage blive sterke I allerstørste Strid, Jo værre det gaar til, Des vissere du vinder, Des større Kraft du finder, Naar du kun stride vil. 9 O du min Lyst og Ære, Min Gud og Frelser sød, Din vil jeg evig være, Det gjælde Liv og Død! Lad komme, hvad der vil, Jeg vil det overstride Og intet andet vide, End høre Jesum til! Languages: Norwegian

Den Tro, som Jesum favner

Author: Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #275 (1897) Topics: Anden Søndage i Faste Til Høimesse; Second Sunday in Lent High Mass; Troen til Guds Naade i Kristo; Faith in God's Grace in Christ; 21 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Den Tro, som Jesum favner, Og Hjertet rense kan, Den Tro, hvormed man havner I Himlens Frydeland, Den Tro er sterk, og maa Al Verden undertræde, I Sorger og i Glæde Sin Prøve kumme staa. 2 En Kristen bærer Sværdet, Og ud i Striden gaar, Mod Satan uforfærdet I Herrens Rustning staar. Det gjælder Liv og Død, Han stride maa og vinde, Saa sandt han og vil finde Sin Fred i Jesu Skjød. 3 Den Tro, som vil med Lempe Og uden Møie frem, Dem Tro, som ei vil kjæmpe Sig gjennem Verden hjem, Den Tro er død og kold, Ei værd en Tro at nævne, Har ingen Kraft og Evne Mod Satans Pil og Skjold. 4 Den Tro, som ham har funden, Der heder Sjælens Skat, Er den end skjult i Grunden Og synes ganske mat, Saa sandt den er kun der, Saa har den Kraft at kjæmpe, At drive og at dæmpe Den hele Satans Hær. 5 Den kan vel ogsaa slukkes I Hjertet ganske ud, Naar Viljen den forrykkes, Og viger fra sin Gud, Men vil den kun sin Stav, Sin Jesum, ikke slippe, Saa staar den som en Klippe I det oprørte Hav. 6 Vor Tro, er den end liden, Saa er den dog af Gud, Og derfor sterk i Striden Mod alle Satans Skud; Vor Tro er dog den Seir, Som Verden overvinder, Som alle Lyster binder, Og spotter Satans Leir. 7 Frisk op, I svage Hjerter, Og fatter freidigt Mod! Lad det kun koste Smerter, Ja Ære, Liv og Blod! O holder eder nær Til Jesu Blod og Vunder, Saa ligger Satan under Med al sin Helved-Hær. 8 Det er en Sag at merke Til Trøst i Kampens Tid, De Svage blive sterke I allerstørste Strid, Jo værre det gaar til, Des vissere du vinder, Des større Kraft du finder, Naar du kun stride vil. 9 O du min Lyst og Ære, Min Gud og Frelser sød, Din vil jeg evig være, Det gjælde Liv og Død! Lad komme, hvad der vil, Jeg vil det overstride Og intet andet vide, End høre Jesum til! Languages: Norwegian

Kvinde, se din Tro er stor

Author: Grundtvig Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #276 (1919) Topics: Second Sunday in Lent; Third Sunday after Epiphany; Midfaste Søndag Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium; Jesus, Livets Brød; Jesus, the Bread of Life; Troen; Belief; Midfaste Søndag Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium; Anden Søndag i Faste Til Høimesse; Tredje Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Aftengudstjeneste - Til Anden Tekstrækkes Epistel Lyrics: 1 Kvinde, se din Tro er stor, Ske dig, som du vilde! I det rige Naadens Ord Strømmer Livets Kilde. Det var Herrens Ord engang Til en Hedning-Kvinde, Som, mens Klokkerne har Klang, Aldrig gaar af Minde. 2 Det er stadig Herrens Ord Til hvert Hjertelille, Naar han ser, dets Tro er stor Til hans Øine milde. Gjerne det ved Hunde smaa sig som Kvinden ligner, Naar kun Smuler det kan faa Af det, Gud velsigner. 3 Smuler af det Livets Brød, Som fra Himlen kommer, Det er Lægedom for Død, Sæd til evig Sommer. Naar det sker, hvad Hjertet vil, Som er Livets Sæde, Da er Sorg og Død ei til, Men kun Liv og Glæde. 4 Det vil og vor Frelsermand, Sorg og Død han hader, Liv og Glæde lover han, Evig hos sin Fader. Selv er han det Livets Brød, Hvo deraf vil æde, Skal indgaa, trods Synd og Død, Til vor Herres Glæede. Languages: Norwegian

Kvinde, se din Tro er stor

Hymnal: Kirkesalmebog #276 (1893) Topics: Anden Søndage i Faste Til Høimesse; Second Sunday in Lent High Mass; Troen til Guds Naade i Kristo; Faith in God's Grace in Christ Lyrics: 1 Kvinde, se din Tro er stor, Ske dig, som du vilde! I det rige Naadens Ord Strømmer Livets Kilde. Det var Herrens Ord engang Til en Hedning-Kvinde, Som, mens Klokkerne har Klang, Aldrig gaar af Minde. 2 Det er stadig Herrens Ord Til hvert Hjertelille, Naar han ser, dets Tro er stor Til hans Øine milde. Gjerne det ved Hunde smaa sig som Kvinden ligner, Naar kun Smuler det kan faa Af det, Gud velsigner. 3 Smuler af det Livets Brød, Som fra Himlen kommer, Det er Lægedom for Død, Sæd til evig Sommer. Naar det sker, hvad Hjertet vil, Som er Livets Sæde, Da er Sorg og Død ei til, Men kun Liv og Glæde. 4 Det vil og vor Frelsermand, Sorg og Død han hader, Liv og Glæde lover han, Evig hos sin Fader. Selv er han det Livets Brød, Hvo deraf vil æde, Skal indgaa, trods Synd og Død, Til vor Herres Glæede. Languages: Norwegian