Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 171 - 180 of 712Results Per Page: 10 20 50

Vær trøstig, mit Hjerte, bedrøv dig ei meer

Hymnal: Kirkesalmebog #473 (1893) Topics: 3 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; 21 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Vær trøstig, mit Hjerte, bedrøv dig ei meer, Tænk, at dig til Bedste dog alle ting sker! Vil Gud det forordne, Lad lyne og tordne, Saa kommer dog Solen omsider igjen, Kun derfor frimodig og Sorgen kast hen! 2 Man vinder dog intet med Suk og med Sorg, Tilfreds sig at give, er tryggeste Borg; At lade sig nøie, Som Gud det vil føie, Det kalder man Himlen paa Jorden med Skjel, Hvad Herren behager, det tjener os vel. 3 Vor Troes Frimodighed deri bestaar, At man er fornøiet, hvorledes det gaar, I Medgang og Glæde Tør mangen fremtræde Og tale om: Altid frimodig i Gud! Vær ogsaa fornøiet, naar Glæden gaar ud. 4 Frimodigheds Rigdom er bedre end Guld Og Krone af Perler og Demanter fuld. En Himmel den finder Paa Jorden som vinder, Og mandig i Striden og Prøven bestaar, Frimodighed vinder og alting formaar. 5 Gud lade os finde Frimodigheds Borg, At vi kan paa herren ret kaste vor Sorg! Den Sukken og Klagen Gjør intet til Sagen, Man svækker sin Sundhed og plager sin Sjæl, Vær glad iv or Herre og tro ham kun vel! 6 Ja, jeg er i Jesu fornøiet og fro, I Trængsel og Glæde han bliver min Ro; Hvad Herren behager, Jeg gjerne modtager, Han veed, havd mig tjener, han søger min Fred, Thi er jeg frimodig, og bliver derved. Languages: Norwegian

Vær trøstig, mit Hjerte, bedrøv dig ei meer

Author: Brorson; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #473 (1897) Topics: Tredie Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; 21 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Vær trøstig, mit Hjerte, bedrøv dig ei mer, Tænk, at dig til Bedste dog alle ting sker! Vil Gud det forordne, Lad lyne og tordne, Saa kommer dog Solen omsider igjen, Kun derfor frimodig og Sorgen kast hen! 2 Man vinder dog intet med Suk og med Sorg, Tilfreds sig at give, er tryggeste Borg; At lade sig nøie, Som Gud det vil føie, Det kalder man Himlen paa Jorden med Skjel, Hvad Herren behager, det tjener os vel. 3 Vor Troes Frimodighed deri bestaar, At man er fornøiet, hvorledes det gaar, I Medgang og Glæde Tør mangen fremtræde Og tale om: Altid frimodig i Gud! Vær ogsaa fornøiet, naar Glæden gaar ud. 4 Frimodigheds Rigdom er bedre end Guld Og Krone af Perler og Demanter fuld. En Himmel den finder Paa Jorden som vinder, Og mandig i Striden og Prøven bestaar, Frimodighed vinder og alting formaar. 5 Gud lade os finde Frimodigheds Borg, At vi kan paa herren ret kaste vor Sorg! Den Sukken og Klagen Gjør intet til Sagen, Man svækker sin Sundhed og plager sin Sjæl, Vær glad iv or Herre og tro ham kun vel! 6 Ja, jeg er i Jesu fornøiet og fro, I Trængsel og Glæde han bliver min Ro; Hvad Herren behager, Jeg gjerne modtager, Han veed, havd mig tjener, han søger min Fred, Thi er jeg frimodig, og bliver derved. Languages: Norwegian Tune Title: [Vær trøstig, mit Hjerte, bedrøv dig ei meer]

Hvor ser det ud i Verdens Ørk

Hymnal: Kirkesalmebog #474 (1893) Topics: 4 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; 13 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse Lyrics: 1 Hvor ser det ud i Verdens Ørk, Hvad er den fæl og sur og mørk! Had, Vrede og Miskundelse Har dækket Verden som en Sne. Man neppe meer at nævne veed Den broderlige Kjærlighed. 2 Hvor gaar dog Bitterheden vidt! Man ser og træffer altfor tidt, At En er paa den Anden vred, Dog de i slig Uenighed Sig rose af Guds Naades Favn, Og trodse paa sit Kristen-Navn. 3 Hvo agter Jesu egne Ord, At Had i Hjertet er et Mord, At den, som ei tilgive vil, Kan aldrig høre Jesum til; At man sin Fiende sette skal I medforløste Brødres Tal. 4 Da det er nu saaledes fat Blandt denne Verdens Torn og Krat, Saa har dog Gud i Himlen her Paa Jorden dem, som har ham kjær, Et Gosen i Ægyptens Land, Som intet Mørke dæmpe kan. 5 Det er Guds sande Israel, Som baade tror og lever vel, En Slægt af Gud ved Ordet fød, En deilig Brud i Naadens Skjød, Paa Jorden en forborgen Skat, Og dog et Lys i Verdens Nat. 6 Men det er ret det Tegn, hvorpaa De ufeilbarlig kjendes maa, At de indbyrdes og især Hverandre have hjertekjær, Paa dette visse Merke man Vor Jesu Brødre kjende kan. 7 Man føler vel det onde Sind, Men dæmper det, og trænger ind I Jesu søde Kjærlighed, Saa synker Hjertets Taage ned, At mellem dem des meer og meer I Gud en nær Forening sker. 8 Hver Green af Jesu har sin Kraft, Dog ikke lige megen Saft, Som Forskjel er paa Sted og Tid, Paa hvers Forfarenhed og Flid; Dog ere alle Et i Gud, Og følge Kjærlighedens Bud. 9 I Bygning settes Steen paa Steen, De blive alle som til een, De store jevnes med de smaa, At de mod Ild og Vand bestaa; Saa samles alle Frommes Sind, Og vies til Guds Tempel ind. 10 De Sterke med de Svage gaa, De Rige med de Arme staa, Forfarne med Lempfeldighed Veivise den, som lidet veed, At Alting passer sig saa net, Naar alles Kræfter samles ret. 11 Naar dette himmel-sterke Baand I Verden tager Overhaand, Da vokser Kjærlighed til Gud, Da bredes Jesu Rige ud Og drager daglig Andres Sind I dette Himmel-Selskab ind. 12 Des mindre kan man undres paa, At Satan derimod vil staa, Bevæger al den Deel, han kan, At saa Fortræd og Misforstand Iblandt Guds Søns udvalte Flok, Saa veed han, han har vundet nok. 13 I da, som føre Aandens Sværd, Staar sammen, ak, staar sammen nær! Forbindes ret i Kjærlighed, Og tænker paa vor Daabes Eed! Det er den allerstørste Sag, Saa har dit Fienden tabt sit Slag. 14 Forbinder eder nær i Gud, Og tænker paa det søde Bud, Som Jesus har os alle sagt, Og hver især paa Hjerte lagt, At hvo der er i eders Tal, Af Kjærligheden kjendes skal. 15 O Jesu, du, som kom herned At stifte Fred og Kjærlighed, Udbred dit Rige vidt og bredt, Forbind os alle ret til Et, At vi med dig og Dine maa Til evig Tid i Samfund staa! Languages: Norwegian

Naar mit Øie, træt af Møie

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #477 (1897) Topics: Fjerde Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; 19 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Naar mit Øie, træt af Møie, Mørkt og vaadt af Taare-Regn, Ser med Længsel fra sit Fængsel Op mod Salems blide Egn: O, hvor svinder da min Ve Vare ved derop at se! 2 Jeg fornemmer Folkestemmer Alle Slags blandt Engles Lyd, Dem de driver op med Iver I Guds Lovsangs fulde Fryd: O, hvor siger da min Sjæl Verden gladelig farvel! 3 Ja, jeg skuer dine Druer, Paradis, den Livets Frugt! Dine søde Moser mode Mig alt nu med deres Lugt, Giver Tidens Aandedrag Evighedens Luft og Smag. 4 Lammets klare Brudeskare Ser jeg midt i Paradis, Hvor de svømme som i Strømme Af Guds søde Lov og Pris! Snævre Vei og korte Tid, O, hvad er din Ende blid! 5 Naadens Kilde, Jesu milde, Som os Himlen vandt saa huld, Se, hvor Dines Længsel pines Under tidens Aften-Kuld! Naar, o søde Brudgom, da Vil du hente mig herfra? Languages: Norwegian Tune Title: [Naar mit Øie, træt af Møie]

Min største hjertens Glæde

Author: M. B. Landstad; H. C. Sthen; J. Walther Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #478 (1897) Topics: Fjerde Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; 26 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse Lyrics: 1 Min største Hjertens Glæde Er mig ny Sommer blid, Som Gud skal selv berede For mig til evig Tid; Ny Jord og Himmel holde Vi vente retnu snart, Da skulle vi faa holde Vor søde Himmelfart. 2 O Herre Krist jeg stunder Alt efter Komme din! Hjælp mig, jeg ikke blunder I Synd, og sovner ind, Men gladelig maa vente I de Aarvaagnes Flok, Der have Lamper tændte Og Lys og Olje nok! 3 Da glædes den, som sukked, O Herre, efter dig, Da faa vi se oplukket Det hele Himmerig, Da vil du høit os hædre Hos dig i Himlens Sal Med alle fromme Fædre Og Helgen uden Tal. 4 De ville os annamme Som sine Syskend smaa, De ville sig ei skamme Jevnsides os at staa; Der faa vi Lov at træde Dig nær til høire Haand, Og takke dig med Glæde, Vor kjære Frelsermand! 5 Der Gud paa Ærens Throne Sin seierrige Hær Vil hilse: Til din Krone Og Krans velkommen vær! Og Jesus selv vil smykke Den Brud, han kaared sig, Da ønsker os til Lykke Det hele Himmerig. 6 Da skal vi høre: Amen, Taksigelse og Pris! Da skal der være Gammen Paa glade Engles Vis; Saa lystelig de sjunge For Lammet og hans Brud, Da raaber hver en Tunge: Nu lovet være Gud! 7 Se, saa vil Gud os finde Og faa fra al vor Nød, Og gjemme godt derinde Fra Djævel, Synd og Død, Fra Sorg og Suk og Klage, Fra Sygdom, sot og Saar, Fra alle onde Dage, Som over Verden gaar. 8 Hvad intet Øre næmmed, Hvad intet Øie saa, Hvad aldrig er opkommet I noget Hjertes Vraa, Det haver Gud forvaret Til dem, ham elske her, Og bliver aabenbaret Der, Gud i Lyset er. 9 Thi skal I ei forsage, Som nu bær Sorgen stor, Og lider tungsom Plage Paa denne arme Jord! Sig trøste alle Fromme, De Stunder skride fort! Vor Herre snart vil komme, Og tage Sorgen bort. 10 O Herre, for din Ære Før os den rette Sti, Bevar os, Jesu kjære, Thi ellers vildes vi! Hold os i Troen faste I denne Taaredal, Du vil vist ogsaa haste Med os til Himlens Sal! Languages: Norwegian

Vi kaster atter Garnet

Author: M. B. Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #481 (1897) Topics: Femte Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; 9 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse Lyrics: 1 Vi kaste atter Garnet, O Herre, paa dit Bud, Vi ville fange Sjæle, Og drage dem til Gud. Men mangen ærlig Peder Har sine Garn udsat, Og har dog intet fanget Den hele ganske Nat. 2 Ja, Natten ligger over Det dybe Folke-Hav, Og i de kolde Baarer Er mørkt som i en Grav; Frimodigheden brister, Og Tvilen tager til– Hvor længe, ak, hvor længe, Før du os hjælpe vil! 3 Drag ud, drag ud paa Dybet, Og kaster til en Dræt! Saa lyder din Befaling Til ham, som sidder træt; Han sidder træt ved Stranden Af frugtesløs Besvær, Men se! nu træder Herren, Den sterke Gud, ham nær. 4 Da reiser sig den Svage, Og gaar i Jesu Navn: Ja vel! paa dit Ord vende Paa Dybet vi vor Stavn! O se, hvor nu det lykkes, Hvor Fansten den er stor! Det var imod Forhaabning, Det var paa Herrens Ord. 5 O ja, paa dit Ord, Herre! Saa skal det atter ske Om vi ei leve Dagen, At vi kan Fangsten se. Der kommer bedre Tider, Da Baaden bliver fuld, Guds Fangst vi haabes vorde, Og han vor Herre huld! Languages: Norwegian

Vor Sjæl er dertil fød og baaren

Author: H. A. Brorson; C. F. Richter Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #487 (1897) Topics: Sjette Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; 5 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Vor Sjæl er dertil fødd og baaren, I Gud at vorde skjøn og rig, Just dertil af ham selv udkaaren, At vorde ham, sin Skaber, lig; Hvo kan den Ære noksom prise, Som Gud har villet os bevise! 2 Her var et Adelskab at finde, Som Englens, der Guds Aasyn saa, Ei mindste Lyde var derinde I Sjælens tilstand og Attraa; Her kunde nogen Meen ei være, Thi Gud var Sjælens Lys og Ære. 3 Den drak, af samme Kildes Floder, Hvoraf den selv var kommen frem, Og Visdom var dens Selskabsbroder, Og Pardiset var dens Hjem; Den havde meer end Rigdom fundet, Thi den var ret med Gud forbundet. 4 Hvo kan den Liflighed beskrive, Som Sjælen i sin Gud fornam? O, at den lod sig fra ham rive, Sig til ubørlig Last og Skam, Thi Fienden nu dens Høitidsdage Har vendt til Skjemsel, Ve og Plage. 5 Nu er den ganske jordisk bleven, Og intet mere ret forstaar, Veed ei, hvorhen den er fordreben, Og vild i denne Verden gaar; Den kan sig ei til Gud opsvinge, Men elsker det, som er saa ringe. 6 O Gud, som har en Frelser givet, At bedre den fortviled' Stand, Væk Sjælen og igjen til Livet, Som du og ingen anden kan, At den igjen kan Visdom finde, Og ikke mere gaa i Blinde! 7 De Sukke, jeg saa dybt maa drage, Ak, lad dem dig til Hjertet gaa! Din søde Kjærlighed at smage Er al den Deel, jeg stunder paa; Thi kan jeg elske dig af Hjerte, Da kan mig intet mere smerte. 8 O, store Gud, hvor skal jeg finde Den Lue, Hjertet ønsker sig? O, lad dig, lad dig overvinde, Og drag mig selv igjen til dig! Thi bliver du med mig forbunden, Jeg da min Sjæl igjen har funden. Languages: Norwegian Tune Title: [Vor Sjæl er dertil fød og baaren]

Nu bør ei Synden mere

Hymnal: Kirkesalmebog #488 (1893) Topics: 6 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; 19 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Nu bør ei Synden mere Med Magt og Herredom Udi mit Kjød regjere, Men daglig kastes om; Thi jeg i Daaben er Af Gud til Naade taget, Har i den Pagt forsaget Al' Satans Gjerninger. 2 Vil jeg af Daaben bramme Og af min Jesu Død, O, hvor maa jeg mig skamme, Om jeg, som er gjenfød, Ei kaster Bolt og Baand Paa Synden, naar den fødes, At den maa daglig dødes Ved Herrens kraftig' Aand. 3 Hvad Trøst kan det mig give, At Jesus ham opstod, Om jeg vil stedse blive Foruden Bøn og Bod Forhærdet i min Synd, Og altid mig indælte I Vellyst, og mig vælte Af et i andet Dynd? 4 Nei, nei! jeg bør at lade I Liv og Gjerning se, At jeg vil Synden hade, Og mig saaledes te, At daglig jeg opstaar, Og med al Hjertens Glæde Vil Synden undertræde Ved ham, som alt formaar. 5 O hjælp, at jeg korsfæster Den gamle Adam saa, At han ei bliver Mester; O hjælp mig, at jeg maa I Live være død Fra Synd, fra Skam og Laster, Som mig i Døden kaster, Hjælp, Jesu, af den Nød! 6 Thi naar jeg ret har smaget Din Døds og Pines Fynd, Paa Dør er Satan jaget Og hadet hver en Synd; Jeg lever Synden ei, Men tragter kun at trine Ved Jesu Død og Pine Paa Livsens rette Vei. Languages: Norwegian

Den, som mig føder, det er Gud min Herre

Hymnal: Kirkesalmebog #489 (1893) Topics: 7 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; 6 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse Lyrics: 1 Den, som mig føder, det er Gud min Herre, Mig sattes ei, hvad min Nødtørft mon være, Paa grønne Eng gjør han mig Ro og Lise, Og kvæger mig med Vand, som han mon vise, For sit Mavns Skyld han og min Sjæl omvender, Og naadelig den rette Vei mig kjender. 2 Om jeg end gaar i Dødens Dal hin mørke, Vil jeg ei frygte, thi du er min Styrke, Du er med mig, min Gud, i allen Stunde, Din Kjæp og Stav mig trøster mangelunde, Du vil for mig di Bord saa vel berede, Og det mod mine Fienders Vold og Vrede. 3 Med Balsam du mit Hoved overgyder, Min Skaal er fuld af det, mit Hjerte fryder. Din Naade og din Godhed hos mig blive Den ganske Stund, mens jeg er her i Live; Saa skal jeg hjem til Herrens Bolig vende, Naar mine Dage skride ud til Ende. Scripture: Psalm 23 Languages: Norwegian

O kjære Sjæl, som vanker

Hymnal: Kirkesalmebog #498 (1893) Topics: 8 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; 14 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 O kjære Sjæl, som vanker I Verdens Mørke om, Og har saa ringe Tanker Om Herrens strenge Dom, O tænk dig om engang! For Jesu Død og Smerte Læg denne Sag paa Hjerte, At Evighed er lang! 2 Her skal dit Sind forandres I Bøn og Kamp og Strid, Og anderledes vandres, End hid til denne Tid; Din Jesu Leve-Art Guds Ord dig ikke dølger, Saa lær, at du ham følger Sandfærdig, frisk og snart! 3 Den Vei, i Synd at glædes, Den Satans egen Sti, Den Vei skal ret begrædes Hver stund, man gik deri. Du vellystfulde Vei, Farvel med dine Gange, Om andre paa dig prange, Jeg siger evig nei. 4 Den rette Vei jeg ynder, Som gaar til Himlens Land, Paa den jeg og begynder At vandre, hvad jeg kan, At dræbe Kjød og Blod, Og Syndens Lyst forsage, Og har det end sin Plage, Saa er dog Enden god. 5 O Jesu, se, hvor farlig Er vores Vandringsferd, Hjælp, at vi vandre varlig, Og Vær os altid nær! Viis os, hvordan vi skal I dine Fodspor træde, Saa kan vi snart os glæde I Himlens Brudesal! Languages: Norwegian