Instance Results

Switch back to the old search page.

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 21 - 30 of 73Results Per Page: 10 20 50

As we remember, Lord

Hymnal: The Saint Ambrose Hymnal #260 (2001) Topics: Hymns for Commons Holy Women

High let us all our voices raise

Hymnal: The Saint Ambrose Hymnal #261 (2001) Topics: Hymns for Commons Holy Women

Hail thee, Festival Day! blest day that art hallowed forever

Hymnal: The Saint Ambrose Hymnal #263 (2001) Topics: Hymns for Commons Dedication

Another year completed

Hymnal: The Saint Ambrose Hymnal #264 (2001) Topics: Hymns for Commons Patronal Festival

Hymnal: Kirkesalmebog #9 (1893) Topics: Common Hymns for High Mass Lyrics: 1 Nu kjære menige Kristenhed, Du komme med Lyst og Glæde, At vi forsamled' i Herrens Fred Kan takke vor Gud, og kvæde Om Naaden, som han mod os har gjort, Det Frelsens Underverk sandt og stort, Dyrt haver han det og kostet. 2 I Djævelens Vold jeg, fangen laa, Fordømt saa var jeg til Døde, Og mine Synder de laa mig paa, Jeg havde stor Angest og Møde, Jeg sank og dybere altid ned, Der var ei Raad eller Salighed, I Synden var jeg undfangen. 3 Og mine Gjerninger hjulpe ei Til Døden at overvinde, Den stærke Djævel han sagde nei, Han lader sig ikke binde Af mig eller noget Kreatur, Jeg var i hans Vold af min Natur, Fordømt til den evige Pine. 4 Der var og ingeni Verden al, Mig arme forløse kunde, Jeg veed ret aldrig, hvorhen jeg skal, Maa gange til Helveds Grunde, Alt for Guds Brede mig over er, Og Syndens Byrde, som tungt jeg bær, Forvist saa maa jeg fortabes. 5 Da ynkedes Gud i Evighed Ved denne min store Vaade, Han tænkte paa sin Barmhjertighed Og vilde mig Hjælpen raade; Han vendte faderlig Hu til mig, Og kosted derpaa foruden Svig Det kjæreste, som han aatte. 6 Han talede til sin kjære Søn: Det er nu Tid af forbarme, Saa gak da, min Hjertens Krone skjøn, At frelse og fri den arme! Du løse ham ud af Syndens Nød Og knuse for ham den haarde Død Og lade ham med dig leve! 7 Guds Søn sin Fader lydagtig var, Han kom hid til mig paa Jorden, Og fød af en Jomfru reen og klar, Mind Broder arm er han vorden. Saa lønlig førte han her sin Magt, Leed alskens Nød, for det vor hans Agt, At tage Djævelen fangen. 8 Guds Søn han sagde: Hold dig til mig, Saa skal du ei Skade lide, Jeg ganske giver mig hen for dig, Og stander for dig at stride; Thi nu er jeg din, og du er min, Og hvor jeg er, tager jeg dig ind, Den Fiende skal os ei stille. 9 Mit Blod det rinder paa Jorden ud, Og Livet det maa jeg miste, Det sker til Soning for dig hos Gud, Derpaa skal du tro og trøste; Uskyldig lider jeg her din Dom, Mit Liv dog kaster al Døden om,– Og saa der din Frelse vundet. 10 Til Himmels igjen, til Fader min, Jeg far fra dette Elende, Der vil jeg være Forbeder din, Den Hellige Aand dig sende, Som trøste i Trængsel skal din Sjæl Og lære dig mig at kjende vel, Og dig i al Sandhed lede. 11 Hvad jeg paa Jorden har lært og gjort, Det gjøre du skal og lære, Da kommer Guds Rige herligt, stort, Hans hellige Navn til Ære. Men vogt dig for Menn'skelærdoms Bud, Som skjæmmer Guds signed' Sandheb ud! Der lægger jeg dig paa Hjerte. * * * 12 Thi vil vi prise af Hjertens Grund Og love foruden Ende Gud Fader, at han af sin Miskund Sin Søn vilde til os sende, Og nedslog i Jesu Kristi Død Synd, Helvede og al Døbsens Nød. Gud lade os dette kjende! Languages: Norwegian

Nu kjære menige Kristenhed

Author: Luther; Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #9 (1897) Topics: Common Hymns for High Mass Lyrics: 1 Nu kjære menige Kristenhed, Du komme med Lyst og Glæde, At vi forsamled' i Herrens Fred Kan takke vor Gud, og kvæde Om Naaden, som han mod os har gjort, Det Frelsens Underverk sandt og stort, Dyrt haver han det og kostet. 2 I Djævelens Vold jeg, fangen laa, Fordømt saa var jeg til Døde, Og mine Synder de laa mig paa, Jeg havde stor Angest og Møde, Jeg sank og dybere altid ned, Der var ei Raad eller Salighed, I Synden var jeg undfangen. 3 Og mine Gjerninger hjulpe ei Til Døden at overvinde, Den stærke Djævel han sagde nei, Han lader sig ikke binde Af mig eller noget Kreatur, Jeg var i hans Vold af min Natur, Fordømt til den evige Pine. 4 Der var og ingeni Verden al, Mig arme forløse kunde, Jeg veed ret aldrig, hvorhen jeg skal, Maa gange til Helveds Grunde, Alt for Guds Brede mig over er, Og Syndens Byrde, som tungt jeg bær, Forvist saa maa jeg fortabes. 5 Da ynkedes Gud i Evighed Ved denne min store Vaade, Han tænkte paa sin Barmhjertighed Og vilde mig Hjælpen raade; Han vendte faderlig Hu til mig, Og kosted derpaa foruden Svig Det kjæreste, som han aatte. 6 Han talede til sin kjære Søn: Det er nu Tid af forbarme, Saa gak da, min Hjertens Krone skjøn, At frelse og fri den Arme! Du løse ham ud af Syndens Nød Og knuse for ham den haarde Død Og lade ham med dig leve! 7 Guds Søn sin Fader lydagtig var, Han kom hid til mig paa Jorden, Og fød af en Jomfru reen og klar, Mind Broder arm er han vorden. Saa lønlig førte han her sin Magt, Leed alskens Nød, for det vor hans Agt, At tage Djævelen fangen. 8 Guds Søn han sagde: Hold dig til mig, Saa skal du ei Skade lide, Jeg ganske giver mig hen for dig, Og stander for dig at stride; Thi nu er jeg din, og du er min, Og hvor jeg er, tager jeg dig ind, Den Fiende skal os ei stille. 9 Mit Blod det rinder paa Jorden ud, Og Livet det maa jeg miste, Det sker til Soning for dig hos Gud, Derpaa skal du tro og trøste; Uskyldig lider jeg her din Dom, Mit Liv dog kaster al Døden om,– Og saa der din Frelse vundet. 10 Til Himmels igjen, til Fader min, Jeg far fra dette Elende, Der vil jeg være Forbeder din, Den Hellige Aand dig sende, Som trøste i Trængsel skal din Sjæl Og lære dig mig at kjende vel, Og dig i al Sandhed lede. 11 Hvad jeg paa Jorden har lært og gjort, Det gjøre du skal og lære, Da kommer Guds Rige herligt, stort, Hans hellige Navn til Ære. Men vogt dig for Menn'skelærdoms Bud, Som skjæmmer Guds signed' Sandheb ud! Der lægger jeg dig paa Hjerte. * * * 12 Thi vil vi prise af Hjertens Grund Og love foruden Ende Gud Fader, at han af sin Miskund Sin Søn vilde til os sende, Og nedslog i Jesu Kristi Død Synd, Helvede og al Døbsens Nød. Gud lade os dette kjende! Languages: Norwegian Tune Title: [Nu kjære menige Kristenhed]

Vi tro og trøste paa een Gud

Hymnal: Kirkesalmebog #12 (1893) Topics: Common Hymns for High Mass Lyrics: 1 Vi tro og trøste paa ein Gud, Himmelens og Jordens Skaber, Til sine Børn han tog os ud, Vor i Kristo kjære Fader. Han opholder os, og glæder, Giver alle Kost og Klæder, Liv og Sjæl vil han bevare, Værge os for Nød og Fare; Han sørger for os, holder, Vagt, For han har alting i sin Magt. 2 Vi tro ogsaa paa Jesum Krist, Guds enbaarne Søn, vor Herre, Som er hos Gud, og sandt og vist Lige Gud i Magt og Ære, Fodt af Mø Maria, vorden Et sandt Menneske paa Jorden Af den Helligaand undfangen, For vor synd i Døden gangen, Opstod af Død, til Himmels for, Og kommer saa til Doms paa Jord. 3 Vi tro og paa den Helligaand, Gud med Faderen og Sønnen, Al Sjælehjælp er af hans Haand Troen Trosten, Haabet Bønnen; Al den Kristendom paa Jorden Staar ved ham, og til er vorden; Synder her forlades skulle, Kjødet reises og af Mulde; Vor Tro og Trøst er evigt Liv. Amen. Guds Aand os Troen giv! Languages: Norwegian

Vi tro og trøste paa een Gud

Author: Luther; Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #12 (1897) Topics: Common Hymns for High Mass Lyrics: 1 Vi tro og trøste paa ein Gud, Himmelens og Jordens Skaber, Til sine Børn han tog os ud, Vor i Kristo kjære Fader. Han opholder os, og glæder, Giver alle Kost og Klæder, Liv og Sjæl vil han bevare, Værge os for Nød og Fare; Han sørger for os, holder Vagt, For han har alting i sin Magt. 2 Vi tro ogsaa paa Jesum Krist, Guds enbaarne Søn, vor Herre, Som er hos Gud, og sandt og vist Lige Gud i Magt og Ære, Fodt af Mø Maria, vorden Et sandt Menneske paa Jorden Af den Helligaand undfangen, For vor synd i Døden gangen, Opstod af Død, til Himmels for, Og kommer saa til Doms paa Jord. 3 Vi tro og paa den Helligaand, Gud med Faderen og Sønnen, Al Sjælehjælp er af hans Haand Troen Trosten, Haabet Bønnen; Al den Kristendom paa Jorden Staar ved ham, og til er vorden; Synder her forlades skulle, Kjødet reises og af Mulde; Vor Tro og Trøst er evigt Liv. Amen. Guds Aand os Troen giv! Languages: Norwegian Tune Title: [Vi tro og trøste paa een Gud]

Herre tal, din Tjener hører

Hymnal: Kirkesalmebog #23 (1893) Topics: Common Hymns for High Mass For Preaching Lyrics: 1 Herre tal, din Tjener hører, Paa dit Ord jeg giver Agt, Aand og Liv det i sig fører, Sandt er Alt, hvad du har sagt. Dødens Magt hos mig er stor, Jesu, lad dit Livsens Ord Alt mit Hjerte gjennemtrænge, At jeg hart ved dig maa hænge! 2 Hvo vil ikke gjerne høre Dig, som veed og kjender Alt, For vort Hjerte, Aand og Øre Ingen slige Ord har talt. Mangen Synder Modet brast, Naar dit Ord ham slog med Hast, Men den, Sorg for Synden bøier, Sødt det trøster og ophøier. 3 Dine Ord er klare Bække, Hvor min Tørst jeg slukke kan, Og mod Hungers-Nød de dække Mig et Bord i øde Land; Dine Ord mig lyse skal Gjennem Dødens Dyb og Dal, Er det Sværd, hvormed jeg strider, Trøstens Bæger, naar jeg lider. 4 Herre Jesu, lad mig have Dine Ord i Hjertet lukt, Og lad denne Himlens Gave Bære en velsignet Frugt! Tag dem aldrig bort fra mig! Indtil op i Himmerig Du den Ære mig vil gjøre, Jeg dig selv faar se og høre. 5 Verden er saa fuld af Plage, Søde Jesu, hør du mig! Lad mig hos dig alle Dage Stande fast urokkelig Paa dit Ords den rette Grund, Saa vil jeg til sidste Stund Og i Døden trøstig være, Synge dit Navn Lov og Ære. Languages: Norwegian

Herre tal, din Tjener hører

Author: Anna Sofia; Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #23 (1897) Topics: Common Hymns for High Mass For Preaching Lyrics: 1 Herre tal, din Tjener hører, Paa dit Ord jeg giver Agt, Aand og Liv det i sig fører, Sandt er Alt, hvad du har sagt. Dødens Magt hos mig er stor, Jesu, lad dit Livsens Ord Alt mit Hjerte gjennemtrænge, At jeg hart ved dig maa hænge! 2 Hvo vil ikke gjerne høre Dig, som veed og kjender Alt, For vort Hjerte, Aand og Øre Ingen slige Ord har talt. Mangen Synder Modet brast, Naar dit Ord ham slog med Hast, Men den, Sorg for Synden bøier, Sødt det trøster og ophøier. 3 Dine Ord er klare Bekke, Hvor min Tørst jeg slukke kan, Og mod Hungers-Nød de dække Mig et Bord i øde Land; Dine Ord mig lyse skal Gjennem Dødens Dyb og Dal, Er det Sværd, hvormed jeg strider, Trøstens Bæger, naar jeg lider. 4 Herre Jesu, lad mig have Dine Ord i Hjertet lukt, Og lad denne Himlens Gave Bære en velsignet Frugt! Tag dem aldrig bort fra mig! Indtil op i Himmerig Du den Ære mig vil gjøre, Jeg dig selv faar se og høre. 5 Verden er saa fuld af Plage, Søde Jesu, hør du mig! Lad mig hos dig alle Dage Stande fast urokkelig Paa dit Ords den rette Grund, Saa vil jeg til sidste Stund Og i Døden trøstig være, Synge dit Navn Lov og Ære. Languages: Norwegian