Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 21 - 30 of 152Results Per Page: 10 20 50

Savior of sinners, now revive us

Author: L. A. Gotter Hymnal: The Lutheran Hymnary #171 (1913) Meter: 9.8.9.8.9.9 Topics: The Church Year Third Sunday in Advent; The Church Year Third Sunday in Advent Lyrics: 1 Savior of sinners, now revive us With Thy free mercy from above; Friend of the sinful and the weary, Turn unto us Thy heart of love! O come,Thy sweet compassion showing, On our poor souls Thy grace bestowing. 2 O Thou, our only hope and helper; The Wonderful is still Thy name, Who come to Thee in every sorrow Shall ever find Thy love the same, Thy grace and mercy never failing, O'er every foe Thy might prevailing. 3 Thou knowest how poor mortals wander In error's shade, deceived and blind; Come, Lord, and graciously enlighten The darkness of our heart and mind. Thy glory every truth revealing, Which sin and Satan are concealing. 4 Father, our misery thou knowest, Our joy, our peace, our glory gone. The message of Thy mercy send us, The precious gospel of Thy Son. Then life shall change to peace and blessing, In Christ our Lord our good possessing. Tune Title: [Savior of sinners, now revive us]

Op, I Kristne, ruster eder

Author: Justus Falkner; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #689 (1919) Topics: Third Sunday in Advent Lyrics: 1 Op, I Kristne, ruster eder, Kristi Lemmer, ud paa Vagt! Satan sig til Strid bereder Og vil bringe al sin Magt. Op enhver! Drager Sværd! Fienden trodser Herrens Hær. 2 Følger eders Fyrste efter, Stoler paa hans stærke Arm! Satan bruger alle Kræfter, Fnyser grum i al sin Harm'. For os staar, Med os gaar, Han, som alle Ting formaar. 3 Nu det gjælder Tro og Love, Uophørlig Bøn og Vagt, frisk paa jesu Blod at vove Angreb paa al Satans Magt. Jesu Blod Giver Mod, Træder Fienden under Fod. 4 Kristi blodbestænkte Fane Fører fisk i Striden ind. Og den daglig' Kjæmpevane giver Kraft i Sjæl og Sind. Hvert et Saar Gjør dig haard, At du altid Seier faar. 5 Dette haver sandt befundet alle Helg'ners kjække Mod. Som har kjæmpet og har vundet, Styrkede i Lammet Blod, Skulde vi Da gaa fri– Alle Kristnes Kam forbi? 6 Hov i Slaveri vil blive Her og indtil evig Tid, Synden ikke overgive, Har ei heller Lyst til Strid, – Verdens Pragt, Satans Magt Har ham ned i Søvne lagt. 7 Men hvo rigtig Sagen kjender, Friheds Herlighed forstaar Og til Gud sig ganske vender, Og ham kjender, søger, faar, Han er ei Lad og feig, Men betræder Kampens Vei. 8 Mange har vel Trang i Livet, Som dog ingen Frihed faar. Hvo sig Gud ei helt har givet, Stille hen i Angest gaar,– Kjød og Blod Under Fod! Saa faar Kjæmpen Lyst og Mod. 9 Op, ved Jesu Blod at vinde! Seiren bliver vis og stor. Om vor Pande vil vi binde vidnesbyrdets faste Ord. Lad det gaa, Som det maa: Ordert evigt skal bestaa. 10 Er vort Liv i Gud forborgen, Synes det som visnet hen; Paa den sidste blide Morgen skal det klarne op igjen; Strid og Saar Da forgaar, Seiren aldrig Ende faar. 11 Da skal Kristi Hær optræde, For hans Throne stille sig, Være Livets Krans og Klæde Med saa stort et Frydeskrig. Tænk engang Hvilken Sang! Himmelsød og evig lang. Languages: Norwegian

Den gamle Adams Sind

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #120 (1919) Topics: Third Sunday in Advent Evening Service Lyrics: 1 Den gamle Adams Sind Med Verdens Frygt sig piner, Vil gjerne tækkes hver, Og holde gode Miner. Den Frygt ved Herrens Kraft Vi undertrykke maa, Det koste, hvad det vil, Kan vi kun Jesus faa. 2 At tro paa Jesus, og Ham gjerne at bekjende, Det er den sikre Vei, Som faar en salig Ende, Til Himlen skal man gaa Med Hjertens ydmygt Sind; Dog ingen tænke, han Kam stjæle sig derind. 3 Ak Gud, hvor mange har Ei Satan i sin Strikke, Som baade efter Gud Og Verden sig vil skikke! Det Jesus kalder dog En plat Umulighed, Ret som at stige op, Idet man stiger ned. 4 Hvad han mod os har gjort, Guds Søn af Himmerige, Det er en Sag, som snart Al Verden veed at sige; Dag vil den samme Mund Ei være ham bekjendt, Som siger, at hans Død Os Livet har fortjent. 5 Han skammede sig ei, Al Verdens Skam at bære, For Gud og Verden en Forbandet Ting at være, Vor Synd den skjulte han, Taalmodig tag vor Spe,– Og knapt, at man in Gang Om efter ham vil se! 6 Men hvad vil dette faa Omsider for en Ende? Paa Dommens Dag han dem Fro Sine ei vil kjende, Det staar med klare Ord, O give Gud, det stod Os alle prentet ind I inderst Hjerterod! 7 Da gik og søgte man Slet ingen anden Ære, End ved et helligt Liv Sin Frelsers Spot at bære, Da blev hans Aag os sødt, Hans Byrde kjær og let, Da blev man ikke paa Saa kort en Vei saa træt. 8 Men Verdens Frygt er fuld Af baade Skam og Plage, Den ene fod vil frem, Den anden vil tilbage; Man frygter for en Sky, At den vil falde ned, Og vover yderlig Sin Sjæl og Salighed. 9 Saa gaar det, naar et Saar, Ei ret af Grunden heles, Og om det end er ske't, Naar Hjertet siden deles, Da tumler Sjælen vild, Vil baade til og fra, Ei ret fra Verden ud Og op paa Golgata. 10 Den Vei, Guds Søn har lært, Den maa vi altid følge, Og det for ingen Mand I Ord og Gjerning dølge; Saa vaagner mangen op Af Sikkerhedens Nat, Naar Lyset bliver ret Paa Lysestagen sat. 11 Op, Zion! det er Tid, At Lunkenhed har Ende, Enhver med Hjertens Lyst Sin Jesus un bekjende, Og føle intet til Den Tidens korte Ve For Glæden, at vi skal Vor Jesus evig se! Languages: Norwegian

Vær i Korset tro og stille

Author: B. Praetorius; J. K. Schade; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #270 (1897) Topics: Third Sunday in Advent For Evening Lyrics: 1 Vær i Korset tro og stille, Tænk, hvad Jesus for dig leed, Lad dig ingen Jammer skille Fra hans store Kjærlighed! Tænk, hvor mangen Vei han gik, Før han dig tilbage fik! Da fra ham du vendte Hjertet, Om det ikke ham har smertet! 2 Vær dog tro i Troens Stride, Uforandret, uforsagt, (Fast paa Jesus kan du lide) At du fra den visse Pagt, Som du har i Daaben gjort, Aldrig, aldrig viger bort, Men arbeider alle Dage Til din Jesus at behage! 3 Vær dog tro i Kjærligheden Til din Gud af ganske Sjæl, Elsk din Næste, og isteden For hans Brede und han vel! Tænk, hvor Jesus bad for dem, Som ham pinte hvert et Lem! Tænk, Gud vil din Synd tilgive! Saadan maa du ogsaa blive. 4 Vær dog tro i Haab at vinde! Kon du ingen Udgang se, Gud kan snart et Middel finde Til at ende al din Ve. Haab kun stadig, Gud er her, Som dig har af Hjertet kjær, Haab, at Gud din Sag vil fremme, Haabet skal dig ei beskjæmme! 5 Vær dog tro i Dødsens Dale, Det er dog den sidste Strid, Det er dog saa kort en Dvale, Og saa stor en Seiers Tid! Hvo med Gud i Kampen gaar, Og med Jakob mandig staar, Han er evig Seier vinder, Og den Livsens Krone finder. 6 Vær dag tro til sidste Ende, Før til Seier hver en Kamp, Lad det bide, lad det brænde, Koste blodig Sved og Damp; Al vor Trængsel er dog her Ikke Herligheden værd, Som dig Jesus hisset giver, Naar du hans Medarving bliver. 7 I Guds Navn saa vil jeg lide, Elske, tro og haabe fast, Jesus hjælper mig at stride, Aldrig har han den forkast', Som i Korset stødig stod, Og paa ham sig fast forlod; Ham vil jeg mig overgive, Han skal al min Nød fordrive. Languages: Norwegian

O kjære Sjæl, som vanker

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #498 (1919) Topics: Third Sunday in Advent Lyrics: 1 O kjære Sjæl, som vanker I Verdens Mørke om, Og har saa ringe Tanker Om Herrens strenge Dom, O tænk dig om engang! For Jesu Død og Smerte Læg denne Sag paa Hjerte, At Evighed er lang. 2 Her skal dit Sind forandres I Bøn og Kamp og Strid, Og anderledes vandres, End hid til denne Tid; Din Jesu Leve-Art Guds Ord dig ikke dølger, Saa lær, at du ham følger Sandfærdig, frisk og snart! 3 Den Vei, i Synd at glædes, Den Satans egen Sti, Den Vei skal ret begrædes Hver stund, man gik deri. Du vellystfulde Vei, Farvel med dine Gange, Om andre paa dig prange, Jeg siger evig nei. 4 Den rette Vei jeg ynder, Som gaar til Himlens Land, Paa den jeg og begynder At vandre, hvad jeg kan, At dræbe Kjød og Blod, Og syndens Lyst forsage, Og har det end sin Plage, Saa er dog Enden god. 5 O Jesus, se, hvor farlig Er vores Vandringsfærd, Hjælp, at vi vandre varlig, Og vær os altid nær! Viis os, hvordan vi skal I dine Fodspor træde, Saa kan vi snart os glæde I Himlens Brudesal! Languages: Norwegian

O Jesus, se

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #213 (1919) Topics: Third Sunday in Advent Lyrics: 1 O Jesus, se Min Skam o Ve! Guds Villede er borte, Sjælen er spedalsk som Sne, Store Synder gjorte! 2 Hvor himmelklar Og yndig var Guds Skabning før at skue! Ligner nu det sure Kar, Og den vilde Drue. 3 I Dødens Nat Blev Sjælen sat, Og var dog vel til Mode, Skjønt den havde tvert forladt Gud, sit største Gode. 4 Da sank den ned I Daarlighed, Og Syndens Herredømme, Alt, hvad den om Himlen veed, Er kun dunkle Drømme. 5 De Mørkets Baand Fik Overhaand I alle Sjælens Kræfter, At den hin urene Aand Følger gjerne efter. 6 O Jesus, som Til Verden kom For os at vorde givet Til en Skat og Helligdom Og en Vei til Livet,– 7 Miskunde dig Dog over mig, Og lad dit Lys oprinde, At mit Hjerte skynder sig Gud igjen at finde! 8 Lad Straaler paa Mit Hjerte slaa Af Naadens Morgenrøde, At min arme Sjæl kan staa Op igjen af Døde! 9 O Syndres Ven, Som gav dig hen I Døden tornekronet, Hjælp, jeg blir paany igjen Med min Gud fosonet! Languages: Norwegian

Ve mig, at jeg saa mangelund

Author: Johann Heermann; Tauler; Søren Jonassøn Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #49 (1919) Topics: Third Sunday in Advent Lyrics: 1 Ve mig, at jeg saa mangelund I Vellyst haver svevet, Og Naadens dyrebare Stund Saa skjødesløs henlevet! Naar Gud sin Naadesol paany Hver Morgen over mig lod gry, Da lukte jeg mit Øie. 2 Ve mig, min Vantro Hjertet saa Som med en Laas og Lænke Tellukte, naar Gud banked paa, Jeg vilde ei betænke, At Jesu Naades mindste Flig Mer end al Verden gjorde rig, Som jeg før havde prøvet. 3 Se, jeg er den forlorne Søn, Som selv sig vilde raade, Og ødte bort sin Arv saa skjøn For skidden Lyst og Baade, Mig smagte ikke Himmel-brød, Men Verdens Lystemad var sød, Nu faar jeg andet finde. 4 Min Vilje dig har Modstand gjort, Og egensindig været, Mit Hjerte lidet eller stort Af dig har ei begjæret; Du var, o Gud, i ringe Agt, Men jeg min Hu af Verdens Magt Og Vellyst lod regjere. 5 Herfor vil din Retfærdighed, At jeg skal Døden smage. Jeg maa i ussel Nøgenhed Fra Verden Afsked tage; I Graven visner jeg som Løv, Jeg raadner i mit eget Støv. Jeg bliver Ormesøde. 6 Samvittigheden Vidne bær, Thi maa jeg rentud sige, At ingen større Synder er I noget Verdens Rige. Dog, naar jeg dig beskuer ret, O Gud, jeg ser, du vil ei det, At jeg skal saa fortvile. 7 Fyldt haver jeg min Ondskabs Skaal, Og stor er denne Maade, Men hvo har dog vel fundet Maal Og Ende paa din Naade? Din Storhed ei of Grænse veed, Men saa er og din Kjærlighed Og Miskund mod os Arme. 8 Hvis Hjertesuk har du ei mødt? Hvis Raab har Gjensvar savnet? Hvo er fra Naadens Alter stødt, Som har det ret omfavnet? Jeg græder, raaber, beder dig, Jeg venter, haaber–Jesus! mig Lad Trøst og Redning finde! 9 O Gud, min Synd du sænke ned, Hvor Havet dybt mon være, Ifør mig din Retfærdighed, Forny mig til dine Ære, Mig her et helligt Hjerte giv! Saa faar mit Støv vel engang Liv, Som ei har Død i Vente. Languages: Norwegian

Bryd frem, mit Hjertes Trang at lindre

Author: Ludvig Gotter; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #118 (1919) Topics: Third Sunday in Advent Lyrics: 1 Bryd frem, mit Hjertes Trang at lindre, O arme Synd'res Dag og Sol! Lad intet Forhæng mere hindre Min Indgang til vor Naadestol, Lad den dog ikke gaa iblinde, Som vil saa gjerne Lyset finde! 2 Du ene var og er og bliver Den arme Verdens rige Trøst, Det Vidnesbyrd enhver dig giver, Som kjender dig, vor Hjertens Lyst; Saa stor er ingen Nød at finde, Som ikke for din Kraft maa svinde. 3 Du gjør det, at de Døve høre, De Blinde faa sit Syn igjen, Den Halte friske Trin kan gjøre, Spedalskhed viger for dig hen; De Døde har du Aand og Livet Og alle Arme Lædske givet. 4 Har du nu før saa vældig øvet Dit Herredømmes store Magt, Hvi gaar jeg da saa høit bedrøvet? O Jesus, tag min Sjæl i Agt! Vis, at du endnu er den samme, Som Satans Vælde gjør til Skamme! 5 Du ser, hvordan vi gaa i Blinde, Og sanse ei vor Sjælesag, O lad dog Naadens Lys oprinde, Og gjør det i mit Hjerte Dag, At jeg grandgivelig kan kjende Den Vei, jeg gaar og Veiens Ende! 6 Oplad og gjennembor mit Øre, Blandt dine Tjenere at staa, Som uophørlig gjerne gjøre, Hvad du i Ordet peger paa, Og aldrig andet foretage, End hvad min Herre kan behage. 7 Jeg halter, snubler, gaar i Mørke, Og støder an i lidt og stort, O, lad din Aand og store Styrke Mig give Kraft, og hjælpe fort, Ret frem og faste Trin at gjøre, Saa jeg mig vild ei lader føre! 8 O, hva kan læge og fordrive, Den Synde-Sygdom ond og led? Det kan du, Jesus! Kom at blive Mig Visdom bliv mig Hellighed! Din Død og Lærdom kan alene Mod den fortviled' Jammer tjene. 9 Død er min Sjæl til alt det Gode, Slet intet veed og mindre kan, O lad din Kraft den Skade bode, Give styrket Vilje og Forstand, At jeg et saadant Træ maa være, Som dig utallig Frugt kan bære! 10 Jeg fattig er og fuld af Plage, O naaderige Jesus, kom, Og lad mit arme Hjerte smage Dit søde Evangelium, At jeg endogsaa her i Live Maa derved rig og salig blive! Languages: Norwegian

Bryd frem, mit Hjertes Trang at lindre

Author: L. A. Gotter; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #118 (1897) Topics: Third Sunday in Advent High Mass Lyrics: 1 Bryd frem, mit Hjertes Trang at lindre, O arme Synd'res Dag og Sol! Lad intet Forhæng mere hindre Min Indgang til vor Naadestol, Lad den dog ikke gaa i Blinde, Som vil saa gjerne Lyset finde! 2 Du ene var og er og bliver Den arme Verdens rige Trøst, Det Vidnesbyrd enhver dig giver, Som kjender dig, vor Hjertens Lyst; Saa stor er ingen Nød at finde, Som ikke for din Kraft maa svinde. 3 Du gjør det, at de Døve høre, De Blinde faa sit Syn igjen, Den Halte friske Trin kan gjøre, Spedalskhed viger for dig hen; De Døde har du Aand og Livet Og alle Arme Lædske givet. 4 Har du nu før saa veldig øvet Dit Herredømmes store Magt, Hvi gaar jeg da saa høit bedrøvet? O Jesu, tag min Sjæl i Agt! Viis, at du endnu er den samme, Som Satans Vælde gjør til Skamme! 5 Du ser, hvordan vi gaa i Blinde, Og sanse ei vor Sjælesag, O lad lad dog Naadens Lys oprinde, Og gjør det i mit Hjerte Dag, At jeg grangivelig kan kjende Den Vei, jeg gaar og Veiens Ende! 6 Oplad og gjennembor mit Øre, Blandt dine Tjenere at staa, Som uophørlig gjerne gjøre, Hvad du i Ordet peger paa, Og aldrig andet foretage, End hvad min Herre kan behage. 7 Jeg halter, snubler, gaar i Mørke, Og støder an i lidt og stort, O, lad din Aand og store Styrke Mig give Kraft, og hjælpe fort, Ret frem og faste Trin at gjøre, Saa jeg mig vild ei lader føre! 8 O, hva kan læge og fordrive, Den Synde-Sygdom ond og leed? Det kan du, Jesu! Kom at blive Mig Visdom bliv mig Hellighed! Din Død og Lærdom kan alene Mod den fortviled' Jammer tjene. 9 Død er min Sjæl til alt det Gode, Slet intet veed, og mindre kan, O lad din Kraft den Skade bode, Give styrket Vilje og Forstand, At jeg et saadant Træ maa være, Som dig utallig Frugt kan bære! 10 Jeg fattig er og fuld af Plage, O naaderige Jesu, kom, Og lad mit arme Hjerte smage Dit søde Evangelium, At jeg endogsaa her i Live Maa derved rig og salig blive! Languages: Norwegian Tune Title: [Bryd frem, mit Hjertes Trang at lindre]

Rejoice, rejoice, Emmanuel [Immanuel]

Author: Anon. Hymnal: The Lutheran Hymnary #172 (1913) Topics: The Church Year Third Sunday in Advent; The Church Year Third Sunday in Advent First Line: O come, O come, Immanuel Lyrics: 1 O come, O come, Emmanuel, And ransom captive Israel, That mourns in lonely exile here Until the Son of God appear. Rejoice! rejoice! Immanuel Shall come to thee, O Israel! 2 O come, Thou Rod of Jesse's, free Thine own fromSatan's tyranny; From depths of hell thy people save And give them victory o'er the grave. Rejoice! rejoice! Immanuel Shall come to thee, O Israel! 3 O come, Thou Day-spring, come and cheer Our spirits by Thine advent here; And drive away the shades of night, And pierce the clouds and bring us light! Rejoice! rejoice! Immanuel Shall come to thee, O Israel! 4 O come, thou Key of David, come, And open wide our heavenly home; Make safe the way that leads on high, And close the path to misery. Rejoice! rejoice! Immanuel Shall come to thee, O Israel! 5 O come, O come, Thou Lord of might, Who to Thy tribes, on Sinai's height In ancient times didst give the law In cloud, and majesty, and awe. Rejoice! rejoice! Immanuel Shall come to thee, O Israel! Tune Title: [O come, O come, Immanuel]