Text Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 31 - 40 of 117Results Per Page: 10 20 50

Halleluja, jeg har Min Jesus fundet!

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Third Sunday in Advent Lyrics: 1 Halleluja, jeg har Min Jesus fundet! Hans Naades Glans er klar I mig oprundet; Nu ser jeg Veien til Guds Fryde-Bolig Nu kan, nu skal, nu vil, Nu kan, nu skal, nu vil, Jeg vandre trolig. 2 Fremad! min Tid er knap, Jeg faar at rende, Hvor løbe de omkap, Som Kronen kjende! Al Verden vil jeg først Bort fra mig kaste, Og som,en Hjort i Tørst, Og som er Hjort i Tørst, Til Himlen haste. 3 Kun fort paa Livets Vei, Oplyste Sjæle! I maa i Sandhed ei Ved Verden dvæle; Enhver for Gud sig til Den Sag forpligte, At vi til Himlen vil, At vi til Himlen vil, Alene sigte. 4 Kun fort, og strider mod De ande Tanker, Som sig i Kjød og Blod Om Sjælen sanker! Endog den mindste Lyst Ret at bekrige, Det løfter Haabets Trøst, Det løfter Haabets Trøst, Til Himmerige. 5 Det er en liden Tid, Saa har jeg vundet, Saa er den ganske Strid Med Et forsvundet, Saa kan jeg hvile mig I Rosendale, Og uafladelig Og uafladelig, Med Jesus tale. 6 Mig tykkes, at jeg ser, Hvor Gud sig fryder, Naar Jesu Stridsmænd mer Igjennem bryder, At det kan Ende faa Med deres Plage Og hver sin Krone maa, Og hver sin Krone maa, Af Jesus tage. 7 Jeg ser dig nok, min Krans I Himmerige! For dine Perlers Glans Maa Solen vige, Og naar jeg tænker paa, Hvo dig fortjente, Saa veed jeg, at jeg maa, Saa veed jeg, at jeg maa, Dit vist forvente.

Hvorledes skal jeg møde

Author: Paul Gerhardt; Brorson Appears in 8 hymnals Topics: Third Sunday in Advent Lyrics: 1 Hvorledes skal jeg møde Og ære dig, min Skat? Du skjønne Morgenrøde Mod al min Jammers Nat! Min Jesus, sig, hvorledes Mit arme Hjerte skal Opsmykkes og bevares Dig til en Brudesal? 2 Dit Zion Palmer svinger Til evig Seiers Tegn Og Glædens Tone klinger I Naadens blide Egn. Mit Hjerte dig til Ære Skal grønnes som en Skov, Og alt mit Liv skal være Din Kjærlighed til Lov. 3 Hvor har du, milde Hjerte, Dog ingen Møie spart, At dæmpe al den Smerte, Som klemte mig saa hart! Da jeg i Mørkheds Sæde Og Dødens Skygger sad, Da kom du selv, min Glæde, Og gjorde mig saa glad. 4 Jeg laa i Baand og Fængsel, Du førte mig herud; Jeg stod i Spot og Trængsel Da tog du mig til Brud; For mig at saa ophøiet, Du bar min Skam og Brøst: Hvad du saa tungt har pløiet, Er mig en evig Høst. 5 Ei andet fra dit Rige Har draget dig herned, End din den uden Lige Bundløse Kjærlighed, Hvormed du vilde drage Al Verden til dit Bryst, Og vende al dens Plage Til Herlighed og Lyst. 6 Kom, bange Sjæl, at skrive Dig det i Hjertet ind, Lad denne Glæde blive Indtrykt i Sjæl og Sind: At Hjælpen er tilstede, At Jesus selv er her; Han vil dig trøste, glæde Og altid have kjær. 7 Du tør ei heller klage, At du ham ei kan faa, Han kommer selv at tage Dig ud af Jammers Vraa, Han kommer selv, han kommer, At dæmpe al din Ve, Og gjør en liflig Sommer Af al din Trængsels Sne! 8 Du tør og ei forskrækkes For dine Synders Tal, Af Jesus de tildækkes Og dig forlades skal; Han kommer fuld af Naade Til arme Synd'res Trøst, At dæmpe deres Vaade, Som føle deres Brøst. 9 Lad dig kun ikke true Af Satans List og Mord, Din Jesus kan ham kue, Det koster kun et Ord; Han gaar med dig i Striden Med Konge-Magt og Mod, Al Magt mod hans er liden, Og daaner for hans Fod. 10 Tilsidst han og skal komme At give hver sin Del, De Onde Dødsens Domme, De Gode Himlen hel. Ak kom, vor Sol og Glæde, Kom hent din lille Flok Til Himlens Brudesæde! Saa har den Glæde nok.

Den Tro, som Jesus favner

Author: Brorson Appears in 7 hymnals Topics: Third Sunday in Advent Lyrics: 1 Den Tro, som Jesus favner, Og Hjertet rense kan, Den Tro, hvormed man havner I Himlens Frydeland, Den Tro er stærk, og maa Al Verden undertræde, I Sorger og i Glæde Sin Prøve kumme staa. 2 En Kristen bærer Sværdet, Og ud i Striden gaar, Mod Satan uforfærdet I Herrens Rustning staar. Det gjælder Liv og Død, Han stride maa og vinde, Saa sandt han og vil finde Sin Fred i Jesu Skjød. 3 Den Tro, som vil med Lempe Og uden Møie frem, Dem Tro, som ei vil kjæmpe Sig gjennem Verden hjem, Den Tro er død og kold, Ei værd en Tro at nævne, Har ingen Kraft og Evne Mod Satans Pil og Skjold. 4 Den Tro, som ham har funden, Der heder Sjælens Skat, Er den end skjult i Grunden Og synes ganske mat, Saa sandt den er kun der, Saa har den Kraft at kjæmpe, At drive og at dæmpe Den hele Satans Hær. 5 Den kan vel ogsaa slukkes I Hjertet ganske ud, Naar Viljen den forrykkes, Og viger fra sin Gud, Men vil den kun sin Stav, Sin Jesus, ikke slippe, Saa staar den som en Klippe I det oprørte Hav. 6 Vor Tro, er den end liden, Saa er den dog af Gud, Og derfor stærk i Striden Mod alle Satans Skud; Vor Tro er dog den Seir, Som Verden overvinder, Som alle Lyster binder, Og spotter Satans Leir. 7 Frisk op, I svage Hjerter, Og fatter freidigt Mod! Lad det kun koste Smerter, Ja Ære, Liv og Blod! O holder eder nær Til Jesu Blod og Vunder, Saa ligger Satan under Med al sin Helved-Hær. 8 Det er en Sag at merke Til Trøst i Kampens Tid, De Svage blive stærke I allerstørste Strid, Jo værre det gaar til, Des vissere du vinder, Des større Kraft du finder, Naar du kun stride vil. 9 O du min Lyst og Ære, Min Gud og Frelser sød, Din vil jeg evig være, Det gjælde Liv og Død! Lad komme, hvad der vil, Jeg vil det overstride Og intet andet vide, End høre Jesus til!

Staa fast, min Sjæl, staa fast

Author: Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Third Sunday in Advent Lyrics: 1 Staa fast, min Sjæl, staa fast I Herrens Krige! Tænk, hvilken Skam og Last Sin Gud at svige! Tænk, hvilken skamfuld Ting, Først Gud at tjende, Og siden sig omkring, Og siden sig omkring, Til Verden vende! 2 Begyndt er ikke endt, Det maa du vide, Som har din Jesus kjendt; Bliv ved at stride! Alt, hvad dit Hjerte vil Fra Himlen vende, Skal overvindes til, Skal overvindes til, Din sidste Ende. 3 At staa med Magt imod Paa alle Sider, Den Sag er ret og god For den, der strider; Men der vil mere til Sin Krans at finde, Bestandigheden vil, Bestandigheden vil, Alene vinde. 4 Hvad hjælper mange Saar Og blodig Skramme, Naar du dog siden staar Til Spot og Skamme? Vær tro til Døden! saa Og ellers ikke Kan Kronen vel sig paa, Kan Kronen vel sig paa, Dit Hoved skikke. 5 Se op, og tænk engang Paa Livets Krone, Paa din bestemte Rang For Lammets Throne! I Sandhed, hvad du her Skal gaa og taale, Af Kronen ei er værd, Af Kronen ei er værd, Den mindste Straale. 6 Ja tænk, min kjære Sjæl, Paa vores Hoved Hvad vor Immanuel For os har vovet; For os han flyde lod Sit Blod tilhobe, Sit Blod–sit dyre Blod, Sit Blod-sit dyre Blod, Til sidste Draabe. 7 Naar Jesu Kjærlighed Kun ret betragtes, Og Verdens Herlighed For intet agtes, Naar Himlen et os kjær Og sød og yndig, Da bliver Herrens Hær, Da bliver Herrens Hær, I Striden myndig. 8 Gud være Lov og Pris, Ja ham alene, Som lod es Paradis Saa dyrt forstjene! Vor Jesu Kamp og Strid Til Æreminde, Vi vil vor korte Tid, Vi vil vor korte Tid, Staa fast og vinde.

Jesus, giv Seier! Livs-Fyrste og Kilde!

Author: Joh. Schrøder; Ukjendt Appears in 6 hymnals Topics: Third Sunday in Advent Lyrics: 1 Jesus, giv Seier! Livs-Fyrste og Kilde! Se dog, hvor Mørket nu trænger sig ind, Søger med Helvedes Kræfter at hilde Og at fordærve mit Hjerte og Sind! Satan kan tusind Kunster optænke, Mig at besnære, at knuse og krænke. 2 Jesus, giv Seier, naar Synden mig frister, Vellyst, Selvkjærlighed, Avind sig ter, Lysternes Lue i Hjertet udbrister, Og jeg kun Helvedes Brand i mig ser, Gjør mine Kinder af Skamfuldhed røde, Og lad din Døds Kraft al Synd i mig døde! 3 Jesus, giv Seier, at Vilje og Længsel Kun i din Vilje sin Hvile attraar, Og at mit Hjerte i glæde og Trængsel Aabent for dig og opofret dig staar! Lær mig at afdø fra Lysterne mine, Saa jeg maa leve og regnes blandt Dine! 4 Jesus, giv Seier i alle Tilfælde! Skjænk mig din Rustning, og ræk mig dit Sverd! Lær mig at stride, saa tidt det skal gjelde, Trøstig mod Satans den mægtig Hær! Midt udi Helvedes gruligste Mørke Vis mig, o Jesus, dit Lys og din Styrke! 5 Jesus, giv Seier, og lad mig ei synke! Løgnerens Kræfter tidt skjulte fremstaa, Og sig med Sandhedens Farve opsminke, Hjælp dog, at aldrig de svige mig maa! Lær mig i Ordet mig flittig at øve, Inderlig bede og Aanderne prøve! 6 Jesus, giv Seier, og lær mig at vaage, Som du, min Vægter, ei sov paa din Vagt! Lad mig i Bønnen din Forbøns Kraft smage, Som du saa dyre mig haver tilsagt! Og naar mig Sikkerheds Søvn vil tildække, Lad da din Aand mig opfriske og vække! 7 Jesus, giv Seier, naar alting forsvinder, Og jeg kun Syndens Forgift i mig ser, Naar ingen Styrke til Bønnen jeg finder, Hjertet mistrøstigt og bange sig ter: Lad da, o Jesus, din Aand sig forbinde Med mine Suk, saa jeg Seier maa vinde! 8 Jesus, giv Seier! og lad mig omsider Prøvet i Kampen Klenodiet faa! Saa skal med Lovsang til evige Tider Salig jeg hist i din Helldom staa; Ja hvor dit Navn da med Pris og med Ære Af dine Frelste velsignet skal være!

Som tørstige Hjort monne skrige

Author: Grundtvig Appears in 5 hymnals Topics: Third Sunday in Advent Lyrics: 1 Som tørstige Hjort monne skrige Alt efter det rindende Væld, Saa monne og efter dig hige, O Herre, min tørstige Sjæl; Thi du er den levende Kilde, Og drikke saa gjerne jeg vilde For aldrig at Tørste igjen. 2 De Dage og Nætter henskride, Og Sjælen kun lædskes med Graad, Af Sorgen jeg Hænder maa vride, Jeg veed ingen Frelse og Raad, Ak, naar vil dog Gud sig forbarme? Ak, naar maa jeg Usle og Arme Indgange for Herren at staa? 3 Jeg er udi Hjertet saa bange, De Afgrunde ligge saa nær, Og paa deres Rand maa jeg gange, Det er kun en jammerlig Færd; Jeg svimler, mig Rædsel nedknuger, Mig Afgrunden visselig sluger– O Herre, o hør mine Skrig! 4 Du er jo min Saligheds Klippe, Paa dig har jeg bygget mit Hus; Ak, vilde du glemme og glippe, Da synker det straks udi Grus; At bryde de skummende Vover, Og, medens du tøver og sover, De lukke sig over min Sjæl. 5 Naar andre til Kirke mon gange, Da sidder jeg her udi Vraa, De kvæde saa liflige Sange, Men jeg maa ei høre derpaa, Min Sang er at sukke og klage; Saa skride de hellige Dage For mig, som de søkne–i Kval. 6 Dog, hvi vil, min Sjæl, du forsage, Hvi bøies, hvi bruser du saa? Lad skride de Nætter og Dage, Og bi paa din Gud, som du maa! Engang skal den Morgen oprinde, Da frelst du, saa glad udi Sinde, Skal takke og love din Gud. 7 Hans Lys og hans Sandhed skal føre Mig op til hans Tempel i Fred, Der Ordet mit Hjerte skal røre. Og glemme jeg skal, hvad jeg led; Ja selv skal jeg røre min Tunge, Til Salmer for herren at sjunge Til Lov og til Pris for min Gud. Scripture: Psalm 42

Zion klager med stor Smerte

Author: Joh. Heermann; Ukjendt Appears in 4 hymnals Topics: Third Sunday in Advent; Third Sunday in Advent Lyrics: 1 Zion klager med for Smerte, Zion, Guds udvalgte Stad, Den, som ligger ham paa Hjerte, Men dog under Verdens Had; Ak, hvi haver du, min Gud, Siger hun, forglemt din Brud, Hvi lar du mig saa fortrykkes, Og min Fiendes Anslag lykkes? 2 Gud, som mig saa vist forjætter Bistand i al Sorg og Nød, Ser, at jeg mig daglig mætter Med min Graad og Askebrød; Ak, mon han dog altid saa Vil mit Suk og Bøn forsmaa? Vil hans Vrede sig ei vende Og pa Nøden gjøre Ende? 3 Zion, sødeste Veninde! Saadant Svar gav Herrens Mund: Jeg ser vel dit Øie rinde Af beklemte Hjertegrund, Men giv dig igjen tilfreds; Hvor er vel paa Jordens Krebs Saadan Moder, som kan hade Barnet sit, og det forlade? 4 Ja, om du end kunde finde Saadant unaturligt Sind, Og se Kjærlighed forsvinde, Hvor den mest er platnet ind, Jeg dog blive skal mod dig Trofast og miskundelig; Før skal Dal og Bjerge vige, End min Kjærlighed skal svige. 5 Lad ei Satan dig bedrage, Som han agter, tro mig vel, Lad ham ingen Frygt indjage I din sorrigfulde Sjæl! Dit Navn skal antegnet staa I min Haand, hvor kan jeg da Glemme dig? din Mur skal bygges Og i Evighed ei rygges. 6 Du er stedse for mit Øie, Ja, du ligger i mit Skjød Som et lidet Barn, jeg nøie Skuer al din Brøst og Nød, Dig og mig skal ingen Strid, Nød og Fare nogen Tid, Ja ei Satan selv abskille, Fat det Løfte, og vær stille!

Midt igjennem Nød og Fare

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Third Sunday in Advent Lyrics: 1 Midt igjennem Nød og Fare Veien gaar til Paradis. O du Lammets Brudeskare, Du maa gjennem Torneris, Du maa over Berg og Dal Hjem til Zions Brudesal! Dog – det bliver let at glemme Første Øieblik derhjemme. 2 Ei, saa lad dig intet trykke, Jesu Brud, paa denne Jord, Efterdi hun er, din Lykke, Saa sorunderlig og stor! Er du dog saa salig her, Hvor langt mere evig der! Faa Minutter om at gjøre, Kan man dig for Thronen høre. 3 Derfor, Fader uden Lige, Sendte du din Søn herned, Os at vinde Himmerige, Som med Usseldommen stred. Ham vi favne frydelig, Og vort Støv skal takke dig Her og hist med mange, mange Evig søde Brudesange.

Savior of sinners, now revive us

Author: L. A. Gotter Meter: 9.8.9.8.9.9 Appears in 1 hymnal Topics: The Church Year Third Sunday in Advent; The Church Year Third Sunday in Advent Lyrics: 1 Savior of sinners, now revive us With Thy free mercy from above; Friend of the sinful and the weary, Turn unto us Thy heart of love! O come,Thy sweet compassion showing, On our poor souls Thy grace bestowing. 2 O Thou, our only hope and helper; The Wonderful is still Thy name, Who come to Thee in every sorrow Shall ever find Thy love the same, Thy grace and mercy never failing, O'er every foe Thy might prevailing. 3 Thou knowest how poor mortals wander In error's shade, deceived and blind; Come, Lord, and graciously enlighten The darkness of our heart and mind. Thy glory every truth revealing, Which sin and Satan are concealing. 4 Father, our misery thou knowest, Our joy, our peace, our glory gone. The message of Thy mercy send us, The precious gospel of Thy Son. Then life shall change to peace and blessing, In Christ our Lord our good possessing. Used With Tune: [Savior of sinners, now revive us]

O kjære Sjæl, som vanker

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Third Sunday in Advent Lyrics: 1 O kjære Sjæl, som vanker I Verdens Mørke om, Og har saa ringe Tanker Om Herrens strenge Dom, O tænk dig om engang! For Jesu Død og Smerte Læg denne Sag paa Hjerte, At Evighed er lang. 2 Her skal dit Sind forandres I Bøn og Kamp og Strid, Og anderledes vandres, End hid til denne Tid; Din Jesu Leve-Art Guds Ord dig ikke dølger, Saa lær, at du ham følger Sandfærdig, frisk og snart! 3 Den Vei, i Synd at glædes, Den Satans egen Sti, Den Vei skal ret begrædes Hver stund, man gik deri. Du vellystfulde Vei, Farvel med dine Gange, Om andre paa dig prange, Jeg siger evig nei. 4 Den rette Vei jeg ynder, Som gaar til Himlens Land, Paa den jeg og begynder At vandre, hvad jeg kan, At dræbe Kjød og Blod, Og syndens Lyst forsage, Og har det end sin Plage, Saa er dog Enden god. 5 O Jesus, se, hvor farlig Er vores Vandringsfærd, Hjælp, at vi vandre varlig, Og vær os altid nær! Viis os, hvordan vi skal I dine Fodspor træde, Saa kan vi snart os glæde I Himlens Brudesal!