Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 481 - 490 of 712Results Per Page: 10 20 50

Overmaade fuld af Naade

Hymnal: Kirkesalmebog #452 (1893) Topics: Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Overmaade fuld af Naade Er, o Gud, dit store Navn! Alle finde daglig Minde Af din Godheds milde Favn. Himlen, Jorden Hav og Torden, Prise dig, – hver Teen og Torn; Ja de søde Himle støde I Basun og Jubel-Horn. 2 Skulde Dine her ei trine Ogsaa frem i deres Kor, Og ommelde Naadens Velde I en hellig Frydens Flor? De skal sjunge Ærens Konge: Hosianna, Tusindskjøn! De skal sige: Himmerige Har Gud skjænkt os i sin Søn! 3 Nu, saa sjunger, Hjerter, Tunger Høit i Sky mod Himlens Pol: Evig være dig al Ære, Lov og Pris paa Ærens Stol! Dyre Vare burde svare Eiermanden, hvad det galdt; Vi fik Livet, fik det givet– Hvad fik han, som har betalt? Languages: Norwegian

Overmaade fuld af Naade

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #452 (1897) Topics: Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Overmaade fuld af Naade Er, o Gud, dit store Navn! Alle finde daglig Minde Af din Godheds milde Favn. Himlen, Jorden Hav og Torden, Prise dig, – hver Teen og Torn; Ja de søde Himle støde I Basun og Jubel-Horn. 2 Skulde Dine her ei trine Ogsaa frem i deres Kor, Og ommelde Naadens Velde I en hellig Frydens Flor? De skal sjunge Ærens Konge: Hosianna, Tusindskjøn! De skal sige: Himmerige Har Gud skjænkt os i sin Søn! 3 Nu, saa sjunger, Hjerter, Tunger Høit i Sky mod Himlens Pol: Evig være dig al Ære, Lov og Pris paa Ærens Stol! Dyre Vare burde svare Eiermanden, hvad det galdt; Vi fik Livet, fik det givet– Hvad fik han, som har betalt? Languages: Norwegian Tune Title: [Overmaade fuld af Naade]

Himlene, Herre! fortælle din Ære

Author: Grundtvig Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #453 (1919) Topics: Trefoldigheds-Fest Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 Himlene, Herre! fortælle din Ære, Mesteren prise det hvælvede Blaa, Solen og Maanen og Stjernernes Hære Vise os, hvad dine Hænder formaa; Men i dit Hus, i din Kirke paa Jorden, Der tale Dage med Dage om dig, Der sig forklare din Sol og din Torden, Der paa Oplysning selv Natten er rig. 2 Ei er i Sandhed der Ord eller Tanke, Som i dit Hus ei fik Mæle og Røst, Og alt saa vide, som Stjernerne vanke, Bringe paa Jord de Oplysning og Trøst, Ordet med Solen i skiftende Tider Udgaar som Brudgom i morgenrød Glans, Straalende frem ad sin Bane det skrider, Krones som Helten med aftenrød Krans! 3 Saa paa sin Bane din Sol i det Høie, Lyset i Sandhed, omreiser vor Jord, Intet i Verden er skjult for dens Øie, Aldrig udslettes dens straalende Spor; Ren som et Guld er den Lov, du har givet, Omvender Sjæle, som agte derpaa, Trofast dit Vidnesbyrd fører til Livet, Vismænd det gjør af vonkundige Smaa. Scripture: Psalm 19 Languages: Norwegian

Himlene, Herre! fortælle din Ære

Hymnal: Kirkesalmebog #453 (1893) Topics: Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Himlene, Herre! fortælle din Ære, Mesteren prise det hvælvede Blaa, Solen og Maanen og Stjernernes Hære Vise os, hvad dine Hænder formaa; Men i dit Hus, i din Kirke paa Jorden, Der tale Dage med Dage om dig, Der sig forklare din Sol og din Torden, Der paa Oplysning selv Natten er rig. 2 Ei er i Sandhed der Ord eller Tanke, Som i dit Hus ei fik Mæle og Røst, Og alt saa vide, som Stjernerne vanke, Bringe paa Jord de Oplysning og Trøst, Ordet med Solen i skiftende Tider Udgaar som Brudgom i morgenrød Glans, Straalende frem ad sin Bane det skrider, Krones som Helten med aftenrød Krans! 3 Saa paa sin Bane din Sol i det Høie, Lyset i Sandhed, omreiser vor Jord, Intet i Verden er skjult for dens Øie, Aldrig udslettes dens straalende Spor; Reen som et Guld er den Lov, du har givet, Omvender Sjæle, som agte derpaa, Trofast dit Vidnesbyrd fører til Livet, Vismænd det gjør af vonkundige Smaa. Scripture: Psalm 19 Languages: Norwegian

Himlene, Herre! fortælle din Ære

Author: Grundtvig Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #453 (1897) Topics: Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Himlene, Herre! fortælle din Ære, Mesteren prise det hvælvede Blaa, Solen og Maanen og Stjernernes Hære Vise os, hvad dine Hænder formaa; Men i dit Hus, i din Kirke paa Jorden, Der tale Dage med Dage om dig, Der sig forklare din Sol og din Torden, Der paa Oplysning selv Natten er rig. 2 Ei er i Sandhed der Ord eller Tanke, Som i dit Hus ei fik Mæle og Røst, Og alt saa vide, som Stjernerne vanke, Bringe paa Jord de Oplysning og Trøst, Ordet med Solen i skiftende Tider Udgaar som Brudgom i morgenrød Glans, Straalende frem ad sin Bane det skrider, Krones som Helten med aftenrød Krans! 3 Saa paa sin Bane din Sol i det Høie, Lyset i Sandhed, omreiser vor Jord, Intet i Verden er skjult for dens Øie, Aldrig udslettes dens straalende Spor; Reen som et Guld er den Lov, du har givet, Omvender Sjæle, som agte derpaa, Trofast dit Vidnesbyrd fører til Livet, Vismænd det gjør af vonkundige Smaa. Languages: Norwegian

O, kommer hid fra alle Land

Author: Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #454 (1919) Topics: Første Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 O, kommer hid fra alle Land, Det Syn at hjertefeste! En fattig, syg og saaret Mand Idag skal Himlen gjeste. Du længes saart, du arme Sjæl, I al din Nød hvor er du sæl, Din Del er dog den bedste! 2 O Menneske! hvad gavned vel, Du vandt al Verden vide, Naar du tog skade paa din Sjæl, Og maatte evig lide? Din Pine ingen lindre kan, Du brænde maa i Helveds Brand, Af Tørst din Tunge svide! 3 Thi se! der er et Dyb saa stort Og svælgende befestet, At ingen, som er kastet bort, Guds rige haver gjestet. O kjære Sjæl, det kvælder fort, Med Skyld og Gjæld gak ikke bort! Da kræves alt, som rested. 4 Den Mand, som leved her saa tryg I Synd og Verdens Glæde, Og kasted Guds Ord bag sin Ryg, Gav Armod ei at æde, Han døde og blev graven ned, Men vaagned op i Pinens Sted, Hvor Dømte haabløst græde. 5 Men Lazarus, Gud kjender ham Sin Ven i Armods Vaande! Slig Fattigdom og Verdens Skam Vi Gud selv gaa til Haande; Guds Engle stode Flok i Flok Paa Vente om hans Sengestok, Der han opgav sin Aande. 6 De bar hans Sjæl med Glædesang Og gave Gud i Hænde; Den Port var snæver, Veien trang, Han havde faaet kjende. I Abrahams udvalgte skjød Der Fik han hvile i sin Død, Gud unde os slig Ende! Languages: Norwegian

O kommer hid fra alle Land

Hymnal: Kirkesalmebog #454 (1893) Topics: 1 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 O, kommer hid fra alle Land, Det Syn at hjertefæste! En fattig, syg og saaret Mand Idag skal Himlen gjeste. Du længes saart, du arme Sjæl, I al din Nød hvor er du sæl, Din Deel er dog den bedste! 2 O Menneske! hvad gavned vel, Du vandt al Verden vide, Naar du tog skade paa din Sjæl, Og maatte evig lide? Din Pine ingen lindre kan, Du brænde maa i Helveds Brand, Af Tørst din Tunge svide! 3 Thi se! der er et Dyb saa stort Og svælgende befestet, At ingen, som er kastet bort, Guds rige haver gjestet. O kjære Sjæl, det kvælder fort, Med Skyld og Gjæld gak ikke bort! Da kræves alt, som rested. 4 Den Mand, som leved her saa tryg I Synd og Verdens Glæde, Og kasted Guds Ord bag sin Ryg, Gav Armod ei at æde, Han døde og blev graven ned, Men vaagned op i Pinens Sted, Hvor Dømte haabløst græde. 5 Men Lazarus, Gud kjender ham Sin Ven i Armods Vaande! Slig Fattigdom og Verdens Skam Vi Gud selv gaa til Haande; Guds Engler stode Flok i Flok Paa Vente om hans Sengestok, Der han opgav sin Aande. 6 De bar hans Sjæl med Glædesang Og gave Gud i Hænde; Den Port var snæver, Veien trang, Han havde faaet kjende. I Abrahams udvalte Skjød Der fik han hvile i sin Død, Gud unde os slig Ende! Languages: Norwegian

O, kommer hid fra alle Land

Author: M. B. Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #454 (1897) Topics: Første Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 O, kommer hid fra alle Land, Det Syn at hjertefeste! En fattig, syg og saaret Mand Idag skal Himlen gjeste. Du længes saart, du arme Sjæl, I al din Nød hvor er du sæl, Din Deel er dog den bedste! 2 O Menneske! hvad gavned vel, Du vandt al Verden vide, Naar du tog skade paa din Sjæl, Og maatte evig lide? Din Pine ingen lindre kan, Du brænde maa i Helveds Brand, Af Tørst din Tunge svide! 3 Thi se! der er et Dyb saa stort Og svælgende befæstet, At ingen, som er kastet bort, Guds rige haver gjestet. O kjære Sjæl, det kvælder fort, Med Skyld og Gjæld gak ikke bort! Da kræves alt, som rested. 4 Den Mand, som leved her saa tryg I Synd og Verdens Glæde, Og kasted Guds Ord bag sin Ryg, Gav Armod ei at æde, Han døde og blev graven ned, Men vaagned op i Pinens Sted, Hvor Dømte haabløst græde. 5 Men Lazarus, Gud kjender ham Sin Ven i Armods Vaande! Slig Fattigdom og Verdens Skam Vi Gud selv gaa til Haande; Guds Engler stode Flok i Flok Paa Vente om hans Sengestok, Der han opgav sin Aande. 6 De bar hans Sjæl med Glædesang Og gave Gud i Hænde; Den Port var snæver, Veien trang, Han havde faaet kjende. I Abrahams udvalte Skjød Der fik han hvile i sin Død, Gud unde os slig Ende! Languages: Norwegian

Tænk, Menneske, paa Enden vel

Author: Joh. Heermann; Bernhard af Clairvaux; Ægidius Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #455 (1919) Topics: Første Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Tænk, Menneske, paa Enden vel, Se, Døden skiller Krop og Sjæl! Adlyd din Gud, gjør Hjertens Bod, Med Synd besvær ei Sind og Mod! Her bliver du ei, men bortgaar, Og som du lever Løn du faar. 2 Hvor ere Verdens Børn? hvor er Den Skat som her de havde kjær? Hvor ere de, hvis stolte Mod Kun spottede med Bøn og Bod? De ere døde, Haabet sank, Og blev til Gravens Støv og Stank. 3 Se, Kroppen bliver Ormemad, Og Sjælen bliver ikke glad, Saa kommer Herrens Dommedag, Da staar de der med evigt Nag, Og stødes ned med Vredens Haand Til Djævlene i Mørkheds Baand. 4 Thi naar de har for Syndens Lyst Forhærdet sig mod Herrens Røst, Ei taget Naadens Tid i Agt, Og ikke tænkt paa Herrens Pagt, Saa maa de jo evindelig Fra Gud forstødes jammerlig. 5 Hvad hjælper dem nu deres Gods, Skryd, Ære, Rigdom, Mod og Trods? Hvor er nu deres Sang og Raab, Skjæmt, Latter, stolte Hu og Haab? Det er omvendt til Ak og Ve Udi det fæle Helvede. 6 Behold det, merk vel denne Sag, Og glem dog ikke Dødens Dag, Hvor snart den sig vil lade se! Idag kan det vel ogsaa ske; Med dig ei Døden gjør Forbund, Hvad, om den kom i denne Stund? 7 Du dør – forvist det engang sker, Naar hvor, hvorledes ingen ser, Hvert Øieblik En vandrer fort, Du veed ei, naar du kaldes bort, Er du da klog, saa vær bered, Og vent din Død hver Tid og Sted! 8 Byg ikke paa dit stolte Liv, I Synden ikke længer bliv! Om du i Ondskab rives hen, Du Naadens Tid ei ser igjen; Med Skjel paa Synd Gud hevner sig, Han straffer, som han finder dig! 9 Hvo Verden elsker mer end Gud, Og Spot kun driver med hans Bud, Og lever som den rige Mand I Verdens Lyst, som han bedst kan, Han tjener Djævlen aabenbar, Og lige Straf med hannem har. 10 O Jesus Kristus, du, som mig Fra Syndens Mørke naadelig Har kaldet til din sande Vei, Ak, hjælp, at jeg mig skikker ei Den onde Verdens Væsen lig, Som opfyldt er af Syndens Svig! 11 Giv, at jeg ved din Kraft og Aand Maa sønderrive Lysters Baand, Og tragte efter Himmerig, Hvor jeg skal være Engle lig, Hvor dine Børns den glade Lyd Forkynder Seirens søde Fryd! Languages: Norwegian

Tænk, Menneske, paa Enden vel

Hymnal: Kirkesalmebog #455 (1893) Topics: 1 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Tænk, Menneske, paa Enden vel, Se, Døden skiller Krop og Sjæl! Adlyd din Gud, gjør Hjertens Bod, Med Synd besvær ei Sind og Mod! Her bliver du ei, men bortgaar, Og som du lever Løn du faar. 2 Hvor ere Verdens Børn? hvor er Den Skat som her de havde kjær? Hvor ere de, hvis stolte Mod Kun spottede med Bøn og Bod? De ere døde, Haabet sank, Og blev til Gravens Støv og Stank. 3 Se, Kroppen bliver Muldens Mad, Og Sjælen bliver ikke glad, Saa kommer Herrens Dommedag, Da staar de der med evigt Nag, Og stødes ned med Vredens Haand Til Djævlene i Mørkheds Baand. 4 Thi naar de har for Syndens Lyst Forhærdet sig mod Herrens Røst, Ei taget Naadens Tid i Agt, Og ikke tænkt paa Herrens Pagt, Saa maa de jo evindelig Fra Gud forstødes jammerlig. 5 Hvad hjælper dem nu deres Gods, Skryd, Ære, Rigdom, Mod og Trods? Hvor er nu deres Sang og Raab, Skjæmt, Latter, stolte Hu og Haab? Det er omvendt til Ak og Ve Udi det fæle Helvede. 6 Behold det, merk vel denne Sag, Og glem dog ikke Dødens Dag, Hvor snart den sig vil lade se! Idag kan det vel ogsaa ske; Med dig ei Døden gjør Forbund, Hvad, om den kom i denne Stund? 7 Du dør – forvist det engang sker, Naar hvor, hvorledes ingen ser, Hvert Øieblik Een vandrer fort, Du veed ei, naar du kaldes bort, Er du da klog, saa vær bered, Og vent din Død hver Tid og Sted! 8 Byg ikke paa dit stolte Liv, I Synden ikke længer bliv! Om du i Ondskab rives hen, Du Naadens Tid ei ser igjen; Med Skjel paa Synd Gud hevner sig, Han straffer, som han finder dig. 9 Hvo Verden elsker meer end Gud, Og Spot kun driver med hans Bud, Og lever som den rige Mand I Verdens Lyst, som han bedst kan, Han tjener Djævlen aabenbar, Og lige Straf med hannem har. 10 O Jesu Kriste, du, som mig Fra Syndens Mørke naadelig Har kaldet til din sande Vei, Ak, hjælp, at jeg mig skikker ei Den onde Verdens Væsen lig, Som opfyldt er af Syndens Svig! 11 Giv, at jeg ved din Kraft og Aand Maa sønderrive Lysters Baand, Og tragte efter Himmerig, Hvor jeg skal være Engler lig, Hvor dine Børns den glade Lyd Forkynder Seirens søde Fryd! Languages: Norwegian