Text Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 51 - 60 of 64Results Per Page: 10 20 50

Staa fast, min Sjæl, staa fast

Author: Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Tenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Staa fast, min Sjæl, staa fast I Herrens Krige! Tænk, hvilken Skam og Last Sin Gud at svige! Tænk, hvilken skamfuld Ting, Først Gud at tjende, Og siden sig omkring, Og siden sig omkring, Til Verden vende! 2 Begyndt er ikke endt, Det maa du vide, Som har din Jesus kjendt; Bliv ved at stride! Alt, hvad dit Hjerte vil Fra Himlen vende, Skal overvindes til, Skal overvindes til, Din sidste Ende. 3 At staa med Magt imod Paa alle Sider, Den Sag er ret og god For den, der strider; Men der vil mere til Sin Krans at finde, Bestandigheden vil, Bestandigheden vil, Alene vinde. 4 Hvad hjælper mange Saar Og blodig Skramme, Naar du dog siden staar Til Spot og Skamme? Vær tro til Døden! saa Og ellers ikke Kan Kronen vel sig paa, Kan Kronen vel sig paa, Dit Hoved skikke. 5 Se op, og tænk engang Paa Livets Krone, Paa din bestemte Rang For Lammets Throne! I Sandhed, hvad du her Skal gaa og taale, Af Kronen ei er værd, Af Kronen ei er værd, Den mindste Straale. 6 Ja tænk, min kjære Sjæl, Paa vores Hoved Hvad vor Immanuel For os har vovet; For os han flyde lod Sit Blod tilhobe, Sit Blod–sit dyre Blod, Sit Blod-sit dyre Blod, Til sidste Draabe. 7 Naar Jesu Kjærlighed Kun ret betragtes, Og Verdens Herlighed For intet agtes, Naar Himlen et os kjær Og sød og yndig, Da bliver Herrens Hær, Da bliver Herrens Hær, I Striden myndig. 8 Gud være Lov og Pris, Ja ham alene, Som lod es Paradis Saa dyrt forstjene! Vor Jesu Kamp og Strid Til Æreminde, Vi vil vor korte Tid, Vi vil vor korte Tid, Staa fast og vinde.

Ser du, Sion, Jesus græt

Author: Blix Appears in 1 hymnal Topics: Hymns for the Church Year Tenth Sunday after Trinity Sunday; Tenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Ser du, Sion, Jesus græt, Han, som Livet fyr deg læt! Sjaa den Kjærleiks klaare Glans Tindrande i Taara hans! Sjaa, og bøyg deg djupt i Bot; Graat so du i Hjarterot! 2 Ja, du heve Grunn til Graat. Kved daa i med Klagelaat! Herrens Auga himmelklaart Fyr di Synd maa graata saart. Denne Graat kann grøte Stein: Upp til Anger, kvar og ein! 3 Sion, graat! Det er paa Tid: Enno Gud deg gjestar blid, Men han snart seg undan dreg, Skuuda, Sion, skunda deg! Kjenn i Dag di Gjestings Tid: Sjaa, ho alt til Ende lid! 4 Enn i Dag fyr deg er duld All hans Kjærleik all di Skuld, Naadens Sol, som straalar ned, Frelsaren, som byd deg Fred: Alt er fyr ditt Auga dult! Snart ditt Syndemaal er fullt. 5 Difyr græt din Felsarmann, For han ei deg frelsa kann, Han, som i sin Kjærleiks Glod Gjerna giv fyr deg sitt Blod, Han, som alt til Dauden dreg; Difyr græt han yver deg! 6 Sjaa, mitt Hjarta, Jesu Graat! Anger, gjer min Vange vaat! Aa min Frelsar, lat meg faa I din Graat din Kjærleik sjaa! Kjærleik din er Helsebot Fyr mi sjuke Hjarterot.

Her løber jeg i Blinde

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Tenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: Bruden: 1 Her løber jeg i Blinde, Og veed ei selv hvorhen, Jeg kan ham ikke finde, Som heder Syndres Ven; Jeg kan ham ikke miste, Jeg kan ham ikke faa, Saa Hjertets Baand maa briste, Og Livets Kraft forgaa. 2 Jeg mindes nok de Dage, Der gik med Fryd og Lyst, Jeg glemte let min Plage Ved Jesu søde Bryst; Da kunde jeg vel smile Ad al min Trang og Nød, Thi Sjælen fandt sin Hvile I Jesu Favn og Skjød. 3 Nu gaar jeg her med Klage, For Gud han er mig vred, At jeg maa plat forsage I al min Usselhed; Des mere jeg vil raabe, Des større er min Nød, Hvad skal jeg mere haabe, Min Hjertens Lyst er død! 4 O Hjertens Jesu milde, Jeg er saa hart omspendt! Er Naadens søde Kilde Udtørret og forvendt? Har solen ingen Varme, Har Ordet ingen Grund? Vil Gud sig ei forbarme, At gjøre Sjælen sund? Jesus: 5 Min Elskede, min Glæde, Udvalgte Hjertens Brud, Hvad volder dig at græde, Og se saa bange ud? Kom, hør og lad dig sige! Hvem blider dig do ind, At jeg dig kunde svige, Er da mit Ord kun Vind? 6 Til søde Himmerige Er Veien altid trang, Dog ei for alle lige Besværlig, tung og lang; En kan for Torner grue, En anden derimod Maa gjonnem Trængsels Lue Og Dødens sorte Flad. 7 Man skal dig ikke kalde En Enke og Forladt Men Zion, den Udvalgte, Guds egen Brud og Skat; At du det ei kan kjende, Det gjør den svare Strid, Men den skal snart faa Ende Paa sin bestemte Tid. 8 Lad Jordens Grundvold slippe, Og Verden helt forgaa, Min Naade er en Klippe, Som evig skal bestaa. Hvi frygter du den Skade, Du aldrig faar at se? Jeg vil dig ei forlade, Det kan umulig ske. 9 Paa Roser kun at træde I Verdens jevne Gang, Det kan jeg ei tilstede, Der kommer Kors og Trang, Saa er det, du maa lide, Din Arvedels Bevis, Thi de Udvalgte stride Sig ind i Paradis. 10 Din Jesus er din milde Trofaste Sjæleven, Tro kun, min Naades Kilde Skal aldrig tørres hen! Jeg skal i Himmerige Dig gjøre Engle lig, Vil Satan andet sige, Da er det Løgn og Svig

O Jesus, se

Author: Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Tenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Jesus, se Min Skam o Ve! Guds Villede er borte, Sjælen er spedalsk som Sne, Store Synder gjorte! 2 Hvor himmelklar Og yndig var Guds Skabning før at skue! Ligner nu det sure Kar, Og den vilde Drue. 3 I Dødens Nat Blev Sjælen sat, Og var dog vel til Mode, Skjønt den havde tvert forladt Gud, sit største Gode. 4 Da sank den ned I Daarlighed, Og Syndens Herredømme, Alt, hvad den om Himlen veed, Er kun dunkle Drømme. 5 De Mørkets Baand Fik Overhaand I alle Sjælens Kræfter, At den hin urene Aand Følger gjerne efter. 6 O Jesus, som Til Verden kom For os at vorde givet Til en Skat og Helligdom Og en Vei til Livet,– 7 Miskunde dig Dog over mig, Og lad dit Lys oprinde, At mit Hjerte skynder sig Gud igjen at finde! 8 Lad Straaler paa Mit Hjerte slaa Af Naadens Morgenrøde, At min arme Sjæl kan staa Op igjen af Døde! 9 O Syndres Ven, Som gav dig hen I Døden tornekronet, Hjælp, jeg blir paany igjen Med min Gud fosonet!

O come, if sinner be thy name

Author: L. F. F. Lehr Meter: 8.9.8.9.8.8.9.9.8.8 Appears in 1 hymnal Topics: The Church Year Tenth Sunday after Trinity ; The Church Year Tenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 O come, if sinner be thy name, And sin's sore burden thou art feeling, To Him who never put to shame The suppliant at His footstool kneeling, Why wilt thou gloom for glory choose, And His free gift of life refuse? Wilt thou file bondage love for ever, When He proclaims the word, Deliver? Ah! cease thy dearest friend to grieve, My Savior sinners doth receive. 2 Come, heavy laden, bending low, Come as thou canst, to him returning; If 'neath the weight thou'rt weak and slow, Yet creep,--who found Him any spurning? Fear not, His heart in love doth beat; If thou art slow, He hastes to meet. Long hath He called with warm entreaty; His soul doth melt in deepest pity: So come, poor worm, this may relieve, My Savior sinners doth receive. 3 Say not: My sins are crimson dyed, I've scorned His mercy's richest treasure, His call I've mocked, His threats defied, Now wrath is mine in fullest measure. Go seek Him, if thy heart be bent, And earnestly its sin repent, His grace o'ersteps guilt's every mountain, And opens free the cleansing fountain. Hope on,--this word can all retrieve, My Savior sinners doth receive. 4 Yet say not: I may still delay, Taste of sin's joy, and be forgiven, God will not yet this very day Close the wide gate of grace and heaven. His gift He offers; hasten thou With both thy hands and seize it now; He who drams on, by sin deluded, Will find himself at last excluded: Burst now the net thy foe doth weave, Now Jesus sinners doth receive. 5 Friend of the sinner, in Thy grace, Teach us to seek Thy succor speedy; Reveal to anxious souls Thy face, To us, to all the poor and needy. When conscience feels sin's bitter smart, Show us Thy pierced and open heart; When anguish on our soul is preying, Let us not stand, in doubt delaying; Let each one say: Lord, I believe; 'Tis done--me Jesus doth receive. Used With Tune: [O come, if sinner be thy name]

Det koster mer, end man fra først betænker

Author: Brorson Appears in 3 hymnals Topics: Tenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Det koster mer, end man fra først betænker, At være tro i det, som Gud os skjænker, I Kjærlighedens først Kraft at staa, Til man os ser fra Kampens Plads at gaa. 2 Hvor ofte maa man sig for Himlen skamme, Naar man ei mer kan se den første Flamme, Og overtydes grant ved Aandens Tugt, At meget af den første Brand er flukt! 3 Saa gaar det, naar man fra sin Vagt vil træde, Og vender Sind og Hu til Verdens Glæde, Da bliver snart forfalsket mer og mer Det rene Sind, hvorefter Jesus ser. 4 Man strider ei, den rene Drift forsvinder, Man virker vel, naar man at virke finder, Men uformærket gaar den Friheds Aand, Saa hvad vi gjør, det sker i Trældoms Vaand. 5 Snart Lunkenhed sig søger ind at snige, Den trætte Fod vil ud af Veien vige, Den synes haard; en anden Vei man sig Da vælger til at vandre mangelig. 6 Man for sig har endnu saa mange Dage Og den med dem forbundne Strid og Plage; Det Aag er tungt, og Heden slaar sig til, Da veed man tidt ei, hvor man være vil. 7 O Jesus, du som stedse tro er blevet, Hvem Kjærlighed til Død og Grav har drevet, Giv mig den Kraft, at jeg til Gravens Muld Maa være dig af Hjertet tro og huld! 8 Naar jeg er svag, og mig saa meget hindrer, Saa lad mig se, hvor Kronen hisset tindrer, Den mig engang din egen Haand skal fly, Saa faar jeg Kraft og Mod og Lyst paany. Text Sources: Ukjendt (tysk?) Forfatter

Herre, hvor skal vi gaa hen?

Author: Grundtvig Appears in 4 hymnals Topics: Tenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Herre, hvor skal vi gaa hen? Gaa fro dig, vor Sjaleven, Fra den levende Guds Søn, Fra vor Troes store Løn, Fra den Eneste paa Jord, I hvis Mund er Livets Ord! 2 Nei, om end det inder haardt, Ei dit Ord os skræmmer bort; Dybt vi føle, at paa Jord Døden er det haarde Ord; Men dit Ord er Liv og Aand, Sprænger alle Dodens Baand. 3 Æd mit Kjød og drik mit Blod, Siger Livets Fyrste god, Paa mit Ord i Brød og Vin! Da for dig for Døden min, Da, opreist af forten Jord, Jeg for dig til Himmels for. 4 Hør det, Hjerte, hvor du slaar I mit Bryst med bange Kaar! Tro vor Herre paa hans Ord, Nyd ham ved hans Naadebord! Æd hans Kjød og drik hans Blod, Og staa op, som han opstod! 5 Ja, tag Sandheds Ord i Pant, Hans, som Døden overvandt, Da i Aanden alt du har Syn paa Herlighede klar, Smoger, hvad end brydes ned, Aldrig Dødens Bitterhed. 6 Evig da i Glæde stor Leve skal vi med Guds Ord, Som, naar Verden bradt forgaar, Salig, seierrig bestaar, Deler mildt sin Guddoms Glans Med alt Jordisk, som er hans.

Kjæmp alvorlig nu, Guds Naade

Author: Joh. Winkler; Ukjendt Appears in 5 hymnals Topics: Tenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Kjæmp alvorlig nu, Guds Naade Søger at forbedre dig, At din Aand sig lader raade, Og fra Jorden letter sig! 2 Kjæmp, thi Livest Port er snæver, Og den rette Vei er smal, Lad os trænges, vi oplever Siden Himmeriges Sal! 3 Kjæmp i hellig Ivers Lue, Lad de første Kjærlighed Gjøre dig af denne Tue Som en Fugl til Flugt bered! 4 Kjæmp med Bønnens Seier-Vaaben, Og lad Himlen Dag og Nat Ingen Stilstand for din Raaben, Før du faar din Jesus fat! 5 Har du da igjennemkjæmpet Til din Perle og Klenod, Tænk ei, nu er al Ting dæmpet, Men bliv ved at holde Fod! 6 Forarbeid med Frygt og Bæven Sjælens dyre Salighed, Jevn er Verden aldrig bleven, Hav et Øie paa hvert Fjed! 7 Ingen Ting formaar at vriste Kronen af en løftet Haand, For Bestandighed maa briste Alle helvedspundne Baand. 8 Hold din Attraa aldrig aaben Efter Verdens Lyste-Krog, Hald dig Nat og Dag i Vaaben, Thi din Fiende er saa klog! 9 Hold din Vilje hart i Tømme, Giv ei Kjødet Raaderum, At ei Naadens Lys skal rømme For de onde Lysters Skum! 10 Slipper Kjødet ud af Skranker, Straks ei Sjælen vild og stolt, Hjertet mister Troens Anker Brystet bliver isekoldt. 11 Troskab, er den ellers ægte, Gjør med Synden aldrig Fred, Vil paa Adam aldrig slægte, Men ham daglig støde ned. 12 Troksab, er den ellers ægte, Holder sig i Kristi Spor, Altid færdig til at fegte Mod den Ondes Magt og Mord. 13 Troskab, er den ellers ægte, Drager si fra Verden led, Vil sig gjerne selv fornegte, For at naa sit Himmel-Med. 14 Agter dette, I, som fegte Trænger hver Dag bedre frem Med en Troskab, som er ægte, Til det glade Himmel-Hjem!

When Christ Jerusalem beheld

Meter: 8.6.8.6 Appears in 3 hymnals Topics: Tenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 When Christ Jerusalem beheld, As he approached near-- His heart her doleful state bewail'd, His eyes they flow'd with tears. 2 He look'd on her with deep distress, And strove to be here friend; But O, her heighth of wickedness, Determin'd her fatal end. 3 Did'st thou but know in this thy day, That which would work thy peace; Before thy help is done away, And will forever cease. 4 But now these things are hid from thee, And from thine eyes conceal'd-- The time is near when thou must see: God's threat'nings all fulfill'd. 5 Justice and judgements must take place, Thy sins have brought them down; Long ye abus'd the means of grace, Which ye held as your own. 6 Thy foes they shall compass thee round, And fill thy streets with fear! Thy walls laid level with the ground And thou brought to despair. 7 Such woes as never were on earth, In ev'ry part shall rage; Great famine, wars and cruel death Shall sweep thee of the stage. 8 The Jews, they shar'd their awful fate And thus were made to know; That vice destroy'd their church and state, And prov'd their overthrow. 9 Long have we heard thy warnings Lord, But we regard it not-- And just according to thy word: Their fate must be our lot. Scripture: Luke 19:41-48

Where'er the Gospel truth is taught

Meter: 8.8.8.8 Appears in 3 hymnals Topics: Tenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Where'er the Gospel truth is taught, The way of life to light is brought-- The ignorant are made to know, Their Saviour, and to serve him too. 2 The greatest gifts on man bestow'd, That is to know the living God; And Jesus Christ his only son, And what he hath for sinners done. 3 Jesus who for our sins aton'd, Will be confess'd and freely own'd! The gifts he doth for us provide, Are by the Holy Ghost applied. 4 What changes in the heart take place, When sinners feel the work of grace; They feel the pow'rful Gospel word, And know that Jesus is their Lord. 5 The pow'rs of darkness are dispell'd! The soul with light and life is fill'd-- Enabled by a heav'nly pow'r, To love their Saviour evermore. 6 Tho' diff'rent gifts the spirit give, Yet all from him alone derive; Sufficient grace withal is giv'n, To fit each seeking soul for heav'n. Scripture: 1 Corinthians 12:1-11