Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 571 - 580 of 712Results Per Page: 10 20 50

Hvor kan du dog i Synden le

Author: Anton Ulrich; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #520 (1897) Topics: Fjortende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Hvor kan du dog i Synden le, Du lystoptendte Øie? Kan det, som føder evig Ve, Din Sjæl endnu fornøie? Forsvandt da al din Frygt for Gud, Al Eftertanke om hans Bud, Om Syndens Straf og Plage? 2 Betragt dit Liv, forsøm det ei, Giv Agt paa dine Gange! Er det at gaa paa Livets Vei, Naar du en Syndens Fange? Kan du vel tro, naar Jesus ser Dit Hjertes daarlige Begjær, At det ham kjært kan være? 3 Men ak, du tænker ei saa vidt, Du gjør, hvad dig behager, Du løber ind i Synden frit, Som Lysten dig kun drager; Din onde Vilje viser Vei, Den følger du, og sanser ei, Hvad Ende det vil tage. 4 Du tænker aldrig ret paa Gud, Lad være Nød og Plage Dig kan vel ofte som et Skud Fra Verdens Aadsel jage; Ja, da vil du til Himlen, men Den Længsel synker snart igjen, Naar Trængselen er borte. 5 Din Andagt er en Mundfuld Veir Af dine kolde Læber, I Hjertet har du Verden kjær, Kun efter den du stræver; Hvad Satan skyder dig i Hu, Den Vei saa gjerne render du, Det er din Løbebane. 6 Og kommer dig en Rædsel paa Engang for Dommens Vrede, Det synes, som du vilde faa En Andagts Kuld og Hede, Da skal det faa en anden Skik; Men siig mig, din Forbedring, fik Man den da ret at skue? 7 Betænk dig dog, du sikre Sjæl, Lad Bedrings Taarer rinde! Saa skal og kan du meget vel Endnu Guds Hjerte finde. Beed! du skal blive vist bønhørt, Guds milde Hjerte let er rørt, Naar du det trofast mener. 8 Vend om til Gud! saa vil han sig Med Naade til dig vende, Hans Kjærlighed skal følge dig Til Livets sidste Ende; Men se dig for af ganske Hu, At du vil aldrig mere nu Din Lyst i Synden søge! 9 Og beed ham, at han ogsaa vil Selv Hjertet til sig drage, Selv give Lys og Naade til Den Vei igjen at tage, Som Jesus dig at sige veed, Følg ham i Troens Lydighed, Saa skal du ei fortabes. Languages: Norwegian

Det koster ei for megen Strid

Author: Krist. Richter; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #521 (1919) Topics: Fjortende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 Det koster ei for megen Strid, En himmelfindet kristen Sjæl at blive, Er vor Natur end ikke mild og blid, Naar den i Kristi Død sig hen skal give, Saa giver Gud den gudhengivne Aand Dog Overhaand, Dog Overhaand. 2 Gjør som et Barn, og læg dig ned I Jesu Skjød og hjertenshulde Arme, Han skal dig, som sit Barn, med Kjærlighed Da ved sit Frelser-Hjerte gjennemvarme, Mon det er svart, naar man er ham saa nær, At faa ham kjær? At faa ham kjær? 3 Gud intet Ondt dig gjøre vil, Men al din Ve den gjør din egen Vilje; Byd Gud dit arme, bange Hjerte til, Han skal det snart med Trøst og Glæde stille, Giv Gud din Vilje, at din Vilje snart! Saa er det klart, Saa er det klart. 4 Kast al din Frygt og Banghed hen; Hvi skal den mer dit arme Hjerte plage? Væk op dit Sind til Hjertens Fryd igjen! Hvo vilde her i Naadens Tid forsage? Sig: Fader, tag mit Hjertes Trængsel bort! Saa er det gjort, saa er det gjort. 5 Vær stille i Taalmodighed, Naar du din Faders Hjælp ei straks kan finde, Forser du dig, saa gak den Vei, du veed, Og lad dig straks i Jesu Blod forbinde, Saa er din Feil, og hvad du har forset, Som aldrig sket, som aldrig sket. 6 I Troen hav en Hjertens Ro, Naar Trængsels Nat og Mørkhed dig vil dække, Din Fader kan du altid sikkert tro, Lad dig kun ingen Vind og Fare skrække! Ja ser det surt og mørkt i hver en Krog, Saa tro kun dog! Saa tro kun dog! 7 Saa skal dit Lys igjen opgaa, Og Solen skinne efter Nattens Skygge, Hvad du har tro't, skal synlig for dig staa, Paa Gud du kan frimodig altid bygge; En Kristen i en salig Tilstand staar, Ihvor det gaar, ihvor det gaar. 8 Op, op min Aand, i Haab og Tro, Saa sød en Gud dig fuldt at overgive! Gak ind, min Sjæl og nyd den søde Ro din Jesus skal din Trang saa let fordrive, Med al din Nød dig i hans Arme kast! Han holder fast, Han holder fast. Languages: Norwegian

Det koster ei for megen Strid

Author: K. F. Richter; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #521 (1897) Topics: Fjortende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Det koster ei for megen Strid, En himmelfindet kristen Sjæl at blive, Er vor Natur end ikke mild og blid, Naar den i Kristi Død sig hen skal give, Saa giver Gud den gudhengivne Aand Dog Overhaand, Dog Overhaand. 2 Gjør som et Barn, og læg dig ned I Jesu Skjød og hjertenshulde Arme, Han skal dig, som sit Barn, med Kjærlighed Da ved sit Frelser-Hjerte gjennemvarme, Mon det er svart, naar man er ham saa nær, At faa ham kjær? At faa ham kjær? 3 Gud intet Ondt dig gjøre vil, Men al din Ve den gjør din egen Vilje; Byd Gud dit arme, bange Hjerte til, Han skal det snart med Trøst og Glæde stille, Giv Gud din Vilje, at din Vilje snart! Saa er det klart, Saa er det klart. 4 Kast al din Frygt og Banghed hen; Hvi skal den meer dit arme Hjerte plage? Væk op dit Sind til Hjertens Fryd igjen! Hvo vilde her i Naadens Tid forsage? Siig: Fader, tag mit Hjertes Trængsel bort! Saa er det gjort, saa er det gjort. 5 Vær stille i Taalmodighed, Naar du din Faders Hjælp ei straks kan finde, Forser du dig, saa gak den Vei, du veed, Og lad dig straks i Jesu Blod forbinde, Saa er din Feil, og hvad du har forseet, Som aldrig skeet, som aldrig skeet. 6 I Troen hav en Hjertens Ro, Naar Trængsels Nat og Mørkhed dig vil dække, Din Fader kan du altid sikkert tro, Lad dig kun ingen Vind og Fare skrække! Ja ser det surt og mørkt i hver en Krog, Saa tro kun dog! Saa tro kun dog! 7 Saa skal dit Lys igjen opgaa, Og Solen skinne efter Nattens Skygge, Hvad du har troet, skal synlig for dig staa, Paa Gud du kan frimodig altid bygge; En Kristen i en salig Tilstand staar, Ihvor det gaar, ihvor det gaar. 8 Op, op min Aand, i Haab og Tro, Saa sød en Gud dig fuldt at overgive! Gak ind, min Sjæl og nyd den søde Ro Din Jesus skal din Trang saa let fordrive, Med al din Nød dig i hans Arme kast! Han holder fast, Han holder fast. Tune Title: [Det koster ei for megen Strid]

Det koster ei for megen Strid

Hymnal: Kirkesalmebog #521 (1893) Topics: 14 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Det koster ei for megen Strid, En himmelfindet kristen Sjæl at blive, Er vor Natur end ikke mild og blid, Naar den i Kristi Død sig hen skal give, Saa giver Gud den gudhengivne Aand Dog Overhaand, Dog Overhaand. 2 Gjør som et Barn, og læg dig ned I Jesu Skjød og hjertenshulde Arme, Han skal dig, som sit Barn, med Kjærlighed Da ved sit Frelser-Hjerte gjennemvarme, Mon det er svart, naar man er ham saa nær, At faa ham kjær? At faa ham kjær? 3 Gud intet Ondt dig gjøre vil, Men al din Ve den gjør din egen Vilje; Byd Gud dit arme, bange Hjerte til, Han skal det snart med Trøst og Glæde stille, Giv Gud din Vilje, at din Vilje snart! Saa er det klart, Saa er det klart. 4 Kast al din Frygt og Banghed hen; Hvi skal den meer dit arme Hjerte plage? Væk op dit Sind til Hjertens Fryd igjen! Hvo vilde her i Naadens Tid forsage? Siig: Fader, tag mit Hjertes Trængsel bort! Saa er det gjort, saa er det gjort. 5 Vær stille i Taalmodighed, Naar du din Faders Hjælp ei straks kan finde, Forser du dig, saa gak den Vei, du veed, Og lad dig straks i Jesu Blod forbinde, Saa er din Feil, og hvad du har forseet, Som aldrig skeet, som aldrig skeet. 6 I Troen hav en Hjertens Ro, Naar Trængsels Nat og Mørkhed dig vil dække, Din Fader kan du altid sikkert tro, Lad dig kun ingen Vind og Fare skrække! Ja ser det surt og mørkt i hver en Krog, Saa tro kun dog! Saa tro kun dog! 7 Saa skal dit Lys igjen opgaa, Og Solen skinne efter Nattens Skygge, Hvad du har troet, skal synlig for dig staa, Paa Gud du kan frimodig altid bygge; En Kristen i en salig Tilstand staar, Ihvor det gaar, ihvor det gaar. 8 Op, op min Aand, i Haab og Tro, Saa sød en Gud dig fuldt at overgive! Gak ind, min Sjæl og nyd den søde Ro Din Jesus skal din Trang saa let fordrive, Med al din Nød dig i hans Arme kast! Han holder fast, Han holder fast. Tune Title: [Det koster ei for megen Strid]

O, vilde du betænke

Author: Ukjendt; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #522 (1919) Topics: Femtende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: Jesus: 1 O, vilde du betænke Min Pine og min Død! Jeg vilde Livet skjænke Dig for den evig; Død, Og byde dig god Hvile, For alle Sorgens Pile, Ja Himlens Glæde sød. 2 Jeg haver dig ei vundet Med Sølv ei heller Guld, Mit Hjerteblod er rundet, Hvi er du mig ei huld? Men efter Verden higer, Ei sanser det, jeg siger: Den Gjør dig vaandefuld. 3 Hvo Rigdom her begjærer I denne Armodsdom, Han faar, hvad Rust fortærer, Bli'r hjertetræt og tom; Den Rigdom, som gjør Sjæle Evindeligen sæle, Har i Guds rige Rum. 4 Thi lader eder nøie Med det, I have faa't, Min Fader skal tilføie Sit kjære Barn alt Godt; Til mig vend eders Længsel, I Verden har I Trængsel, I mig er Freden blot! 5 Se Liljerne i Enge, Hvor lystelig de staa! De har ei kjøbt for Penge Den Pryd, de have paa; Kong Salomon den rige For den smaa Blomst maa vige, Som jeg har klædet saa. 6 Se, alle de smaa Fugle Til Redet flyve snar', Og Rævene sin Hule Ved min Forsyning har; Selv har jeg ei en Pude, Mit Hoved paa at lude, For mig dog nok det var. 7 Er Himmel, Jord ei mine, Dens Herlighed, hvert Gran, Mon jeg da ei forsyne Mit Folk med Føde kan? Jeg Isra'l har bespiset, Dem rette Veien viset Til det forjetted' Land. 8 Saa lad ei Hjertet bløde I mine Fode-Trin For Klæder og for Føde, Den Sorg lad være min! Jeg eder vil forsyne, Agt Ordene kun mine, Og kom til mig herind! Menigheden: 9 Tak, Pris og Ære være Vor Gud i Evighed For sin den føde Lære, Som han os haver ted! Han give, at vi kunde Ret paa hans godhed grunde, Vor Sjæl til Salighed! Languages: Norwegian

O vilde du betænke

Hymnal: Kirkesalmebog #522 (1893) Topics: 15 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: Jesus: 1 O, vilde du betænke Min Pine og min Død! Jeg vilde Livet skjænke Dig for den evige Død, Og byde dig god Hvile, For alle Sorgens Pile, Ja Himlens Glæde sød. 2 Jeg haver dig ei vundet Med Sølv ei heller Guld, Mit Hjerteblod er rundet, Hvi er du mig ei huld? Men efter Verden higer, Ei sanser det, jeg siger: Den gjør dig vaandefuld. 3 Hvo Rigdom sin begjærer I denne Armodsdom, Han faar, hvad Rust fortærer, Bli'r hjertetræt og tom; Den Rigdom, som gjør Sjæle Evindeligen sæle, Har i Guds rige Rum. 4 Thi lader eder nøie Med det, I have faa't, Min Fader skal tilføie Sit kjære Barn alt Godt; Til mig vend eders Længsel, I Verden har I Trængsel, I mig er Freden blot! 5 Se Liljerne i Enge, Hvor lystelig de staa! De har ei kjøbt for Penge Den Pryd, de have paa; Kong Salomon den rige For den smaa Blomst maa vige, Som jeg har klædet saa. 6 Se, alle de smaa Fugle Til Redet flyve snar', Og Rævene sin Hule Ved min Forsyning har; Selv har jeg ei en Pude, Mit Hoved paa at lude, For mig dog nok det var. 7 Er Himmel, Jord ei mine, Dens Herlighed, hvert Grand, Mon jeg da ei forsyne Mit Folk med Føde kan? Jeg Isra'l har bespiset, Dem rette Veien viset Til det forjetted' Land. 8 Saa lad ei Hjertet bløde I mine Fode-Trin For Klæder og for Føde, Den Sorg lad være min! Jeg eder vil forsyne, Agt Ordene kun mine, Og kom til mig herind! Menigheden: 9 Tak, Pris og Ære være Vor Gud i Evighed For sin den føde Lære, Som han os haver ted! Han give, at vi kunde Ret paa hans godhed grunde, Vor Sjæl til Salighed! Languages: Norwegian

O, vilde du betænke

Author: Ukj.; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #522 (1897) Topics: Femtende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: Jesus: 1 O, vilde du betænke Min Pine og min Død! Jeg vilde Livet skjænke Dig for den evige Død, Og byde dig god Hvile, For alle Sorgens Pile, Ja Himlens Glæde sød. 2 Jeg haver dig ei vundet Med Sølv ei heller Guld, Mit Hjerteblod er rundet, Hvi er du mig ei huld? Men efter Verden higer, Ei sanser det, jeg siger: Den Gjør dig vaandefuld. 3 Hvo Rigdom sin begjærer I denne Armodsdom, Han faar, hvad Rust fortærer, Bli'r hjertetræt og tom; Den Rigdom, som gjør Sjæle Evindeligen sæle, Har i Guds rige Rum. 4 Thi lader eder nøie Med det, I have faa't, Min Fader skal tilføie Sit kjære Barn alt Godt; Til mig vend eders Længsel, I Verden har I Trængsel, I mig er Freden blot! 5 Se Liljerne i Enge, Hvor lystelig de staa! De har ei kjøbt for Penge Den Pryd, de have paa; Kong Salomon den rige For den smaa Blomst maa vige, Som jeg har klædet saa. 6 Se, alle de smaa Fugle Til Redet flyve snar', Og Rævene sin Hule Ved min Forsyning har; Selv har jeg ei en Pude, Mit Hoved paa at lude, For mig dog nok det var. 7 Er Himmel, Jord ei mine, Dens Herlighed, hvert Grand, Mon jeg da ei forsyne Mit Folk med Føde kan? Jeg Isra'l har bespiset, Dem rette Veien viset Til det forjetted' Land. 8 Saa lad ei Hjertet bløde I mine Fode-Trin For Klæder og for Føde, Den Sorg lad være min! Jeg eder vil forsyne, Agt Ordene kun mine, Og kom til mig herind! Menigheden: 9 Tak, Pris og Ære være Vor Gud i Evighed For sin den føde Lære, Som han os haver ted! Han give, at vi kunde Ret paa hans godhed grunde, Vor Sjæl til Salighed! Languages: Norwegian

Saa skal da Mammon vige

Hymnal: Kirkesalmebog #523 (1893) Topics: 15 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Saa skal da Mammon vige, Og Verdens Trældoms Stand, Vor Jesu Naades Rige Det aldrig lide kan. Hvad skal Afguderi, Paa Verdens Sand at bygge I Jesu Kirkes Skygge? Nei, Naaden gjør os fri. 2 Lad spørge den, som ikke Guds søde Naade ser: Hvad skal jeg æde, drikke, Hvo skal mig klæde meer? Vil Hedninger end gaa, Med Verden sig at kvæle, Saa bør Guds Barne-Sjæle Det bedre dog forstaa. 3 O, hvilken Skam at løbe Fra Gud, som dyre lod Os Dødens Fanger kjøbe Med Jesu eget Blod, Og give sig hen i Den haarde Verdens Plage, Og ofre sine Dage Til evigt Slaveri! 4 Vil du ei andet have End Verden til din Skat, Saa er du jo en Slave I Trældom Dag og Nat, Før du kan noget faa; Og er dern noget vundet, Med Frygt er Sjælen bundet, At det igjen skal gaa. 5 Saa prøv dig nu i Grunden, Om du ei Verden har I Hjertet, Gud i Munden, Og dermed Sagen klar! Som Hykleren er van, Paa Mammon kun at haabe, Paa Gud sig dog beraabe, Det gaar umulig an. 6 Vil du det trolig mene, Din Gud at tjene her Saa være han alene Dig over al Ting kjær; Men er dig Verden stor, Og Alt i dine Tanker, Saa har du mist dit Anker, Og fegler uden Ror. 7 Men har I Gud til Fader, Han er at lide paa, Saa glædes kun, og lader Al Verdens Jammer gaa! Hvad skal unyttig Sorg, Om Næring tungt at spørge, Saa længe Gud vil sørge Og være eders Borg? 8 Er Himlens Slot vort eget, Gud selv og hvad han har, Hvad er dog dette meget! Jo Sagen er for klar At kunne tvile paa, Om og vort Legems Næring, Saa kort en Reises Tæring, Er hos vor Gud at faa. 9 Kun frisk, I fromme Hjerter! Og sænker eder ned Med alle eders Smerter I Jesu Kjærlighed! Du Guds udvalte Flok, Stræv kun af alle Kræfter, At følge Jesum efter, Saa har og faar du nok. Languages: Norwegian

Hvad er det godt i Jesu Arme

Author: Ulrik von Bonin; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #524 (1919) Topics: Femtende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Hvad er det godt i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesus i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se, hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rækker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og mer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Del, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristus dig udvalgte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Languages: Norwegian

Hvad er det godt, i Jesu Arme

Hymnal: Kirkesalmebog #524 (1893) Topics: 15 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Hvad er det godt, i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesum i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se, hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rækker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og meer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Deel, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristo dig udvalte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Languages: Norwegian