Text Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 61 - 70 of 100Results Per Page: 10 20 50

Hvordan takker vi vor Herre

Author: Brorson Appears in 7 hymnals Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Hvordan takke vi vor Herre, For han gav sin Søn herned? Mange skjønne lidt, desværre, Paa saa stor en Kjærlighed; Deres onde Syndelyst Dække de med Naadens Trøst, Vil af Jesu intet lære, Og dog sande Kristne være. 2 Vistnok ingen Sjæl fordømmes, Naar man paa sin Jesum tror, Naadens Kilde aldrig tømmes, Naaden er og bliver stor; Men det er en afsagt Dom, Siden Jesus til os kom, Skal man sig fra Synden vende, Eller ogsaa evig brænde. 3 At du vil i dine Lyster Fare fort, som du er van, Og dig dog ved Jesum trøster, Gaar i Evighed ei an. Kjære Hjerte, Et af To: Enten udi Bøn og Tro Syndens Vei at fly og hade, Eller lide Sjæleskade. 4 Lyset er i Verden kommet; Veed du ogsaa om du tror? Har du nogen Tid fornummet, At din Jesus i dig bor? Har hans Naade-Straalers Kraft I din Sjæl sin Virkning havt? Kan du i dit Hjerte finde, At der er et Lys derinde? 5 Hvordan gaar man dog og drømmer Udi saadan vigtig Sag, Og i Sikkerhed forsømmer Naadens dyrbare Dag! Det er Tid at sanse vel, Og at sorge for din Sjæl; Det et Tid at forkomme Herrens store Vredes Domme. 6 Gud, som Lyset lod opklare Udi Naadens blide Aar, Vil og ingenlunde spare Den, som dette Lys forsmaar. Vil du vende Ryggen til, Gud dig fra sig støde vil; Den, som ei vil Lyset kjende, Han skal sig paa Lyset brænde. 7 Lad din Naades Glans oprinde, Søde Jesu, at jeg maa Derved altid Veien finde, Som jeg bør at vandre paa! Vær min Formand, at jeg ei Kommer paa den brede Vei, Eller fra dit Fodspor viger, Til jeg ind i Himlen stiger!

Vær i Korset tro og stille

Author: B. Praetorius; J. K. Schade; Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Vær i Korset tro og stille, Tænk, hvad Jesus for dig leed, Lad dig ingen Jammer skille Fra hans store Kjærlighed! Tænk, hvor mangen Vei han gik, Før han dig tilbage fik! Da fra ham du vendte Hjertet, Om det ikke ham har smertet! 2 Vær dog tro i Troens Stride, Uforandret, uforsagt, (Fast paa Jesus kan du lide) At du fra den visse Pagt, Som du har i Daaben gjort, Aldrig, aldrig viger bort, Men arbeider alle Dage Til din Jesus at behage! 3 Vær dog tro i Kjærligheden Til din Gud af ganske Sjæl, Elsk din Næste, og isteden For hans Brede und han vel! Tænk, hvor Jesus bad for dem, Som ham pinte hvert et Lem! Tænk, Gud vil din Synd tilgive! Saadan maa du ogsaa blive. 4 Vær dog tro i Haab at vinde! Kon du ingen Udgang se, Gud kan snart et Middel finde Til at ende al din Ve. Haab kun stadig, Gud er her, Som dig har af Hjertet kjær, Haab, at Gud din Sag vil fremme, Haabet skal dig ei beskjæmme! 5 Vær dog tro i Dødsens Dale, Det er dog den sidste Strid, Det er dog saa kort en Dvale, Og saa stor en Seiers Tid! Hvo med Gud i Kampen gaar, Og med Jakob mandig staar, Han er evig Seier vinder, Og den Livsens Krone finder. 6 Vær dag tro til sidste Ende, Før til Seier hver en Kamp, Lad det bide, lad det brænde, Koste blodig Sved og Damp; Al vor Trængsel er dog her Ikke Herligheden værd, Som dig Jesus hisset giver, Naar du hans Medarving bliver. 7 I Guds Navn saa vil jeg lide, Elske, tro og haabe fast, Jesus hjælper mig at stride, Aldrig har han den forkast', Som i Korset stødig stod, Og paa ham sig fast forlod; Ham vil jeg mig overgive, Han skal al min Nød fordrive.

Solen paa Himmelen lukked sit Øie

Author: Peter Dass Appears in 4 hymnals Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Solen paa Himmelen lukked sit Øie Den Dag, at Solen paa Korset gik ned. Da stod Naturen i dobbelt Døds Møie, Dobbelt Formørkelse blev der da seet. Men paa vor Paaskedag saa man oprundne Begge de Sole, som syntes forsvundne. 2 Efter Fornedrelse skal vi ophøies, Solen skal skinne, naar Regnen er endt, Hæder og Ære dig, Kristus, tilføies, Til ved Opstandelsen blev du bekjendt, At du Guds evige Søn monne være, Som har mod Fienden vundet med Ære. 3 Tiden vil Herren ei længe forhale, Tredie Dag alt han af Graven opstaar, Hvad er om tre Dages Gravtid at tale? Hvad kan de regnes mod Evigheds Aar? Gladelig vil vi med Herren fornedres, At vi med Herren og evig kan hædres. 4 Aldrig er Kornet i Mulden saa længe, At sig Opveksten jo en Gang vil te, Blomstret om Sommer skal lokkes af Enge, Som all bedækket med Vinter og Sne, Saa skal og blomstre omsider de Lemmer, Som man forvisnet i Støvet bortgjemmer. 5 Fisken skjød Jonas af Bugen paa Stranden, Saa skal og Jorden te frem sine Lig; Er du, min Frelser, af Graven opstanden, Visselig skal jeg opreises med dig; Hvor der er Roden, der vokse vel Grene, Frugten og Salighed vil du forlene!

Falder paa dig Modgangs Hede

Author: Brorson; J. Olearius Appears in 6 hymnals Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Falder paa dig Modgangs Hede, Nød og Jammer, Spe og Spot, O, da maa du flittig bede, Bønnem er for alting godt; Midt igjennem Korsets Ve Kan du da i Ordet se, Hvordan Jesu milde Hjerte Ser og føler al din Smerte. 2 Ingen bliver dog til Skamme, Som forlader sig paa Gud, Lad saa, hvad der vil, dig ramme, Beed og tro og hold kun ud! Synes det, han ser dig ei, O, han kjender al din Vei! Al din Brøst du ham skal klage, Og i ingen Nød forsage. 3 Lær vor Herres Vei og Maaden, Som ham fører Sine paa, Han vil styrke dem i Naaden, Naar han tager til at slaa. Lever ei vor Gud endnu? Tier han, saa tal kun du, Træng med Magt til Himlens Volde, Gud kan intet dig forholde. 4 Tro hvad du i Ordet hører, Bliv paa Sandheds visse Sti; Satan, som saa mange fører, Skal vel lade dig gaa fri; Al din Lid og Love set Paa Guds Sandheds Lys og Ret, Tro kun Gud, han kan i svige, Veed, saa skal din Jammer vige. 5 Gud ske Lov for al sin Naade, Som mig giver saadan Magt, At jeg tør i ingen Vaade Gaa bedrøvet og forsagt! Derfor vil jeg daglig paa Herrens Lovsangs Harpe slaa, Og i baade Sorg og Glæde Halleluja lystig kvæde.

Dage komme, Tider skride

Author: M. B. Landstad Appears in 4 hymnals Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Dage komme, Tider skride, Ingen kjender Herrens Stund, Maaske Verden end skal lide Nød og Trængsel mangelund; Maaske snart det nu er nok? Agt paa Tiden, Kristi Flok! Se, de Tordenskyer drage Over Kirkens Taarn og Tage! 2 Giv, o Gud, naar Trængslen stiger, Og du fører Domme frem Over Verdens Land og Riger, At vi være maa blandt dem, Som du har et Øie paa! Jesu, beed, at vi maa gaa Fri fra Synde-Straffens Vaade, Handle du med os i Naade! 3 Der, hvor Aadslet er, desværre, Samles graadig Ulv og Ørn; Hav Langmodighed, o Herre, Med os arme Syndens Børn! Giv os tid og far med Taal, Før du tender Vredens Baal, Og, naar hele Verden brænder, Rek imod os begge Hænder!

Mitt Hjarta, tru med Tryggje

Author: Blix Appears in 1 hymnal Topics: Hymns for the Church Year Twenty-first Sunday after Trinity Sunday; Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Mitt Hjarta, tru med Tryggje Paa ordet av Guds Munn! Paa dette Berg du byggje: Det er jo god ein Grunn! Um Jrod og Himlar falla, Guds Ord daa aldri fell. I Tru paa honom kalla! So stend du som paa Fjell. 2 Men Verdi helst vil hanga Ved det, som duger minst, Og fyrst til Jesus ganga, Naar ingen Utveg finst: I Trong og tunge Stunder, I Sjukdom,sorg ogSut Ho vil, han ved eit Under Skal fria henne ut. 3 Ja Verdi ligg i Blunder, Ho utan Tru vil sjaa. Ho føkjer Teikn og Under, Som ho kann taka paa. Men Under inkje batar, For Vantru inkje ser, Men berre Trui fatar, Kvat Gud i Teiknet ter. 4 So høyr, kvat Jesus segjer, Og hald deg til hans Ord! Han byd, og Stormen tegjer, Han stiller sorg paa Jord. Ja tru, naar Jesus talar, So skal du Under sjaa: Endaa i Daudens Dalar Du Syn paa Liv skal faa. 5 Hans Ord kann Helsa giva Og turka Taaror av. Han byd den Daude liva, Og fram han gjeng or Grav. Han dermed vil oss visa, Han Dauden yvervann, So me skal hohom prisa Ein Gogn i Livsens Land.

Den Raud og Trengsla, som eg lid

Author: Kingo Appears in 1 hymnal Topics: Hymns for the Church Year Twenty-first Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Den Raud og Trengsla, som eg lid, So lenge Kyrkja er i Strid, Den skal eg fulla gløyma, Naar med Guds Heilage eg kved Ein Sigerfong i evig Fred, Og Tonar fram skal strøyma, Som ingen her kann drøyma! 2 Min Klædnad tvær min Frelsar blid Uti sitt Blod i Naadens Tid, Di vil han og meg giva Den lange kvite Klædnad paa, Den Dag eg skal hans Andlit sjaa Og lik Guds Englar liva Og um hans Trong sviva. 3 Der fær eg fyrst i Hender rett Den sigerspalmen, som er sett Til stor Triumf og Æra Fyr Sigren, som min Frelsar god Meg her let vinna ved sitt Blod Det skal mi Sæla vera Det Sigersteikn aa bera! 4 Der skal eg fyr den Frelsegjerd, Som ved Guds Lamb meg lagad er, Gud Fader Æra segja. Guds Englar med meg kveda vil Og leggja Ja og Amen til Med heilag Fynd og Fegja, Og Songen aldri tegja. 5 Mitt Hjarta fullt av Lengsla er Og stundar saart i Trengsla her, Min Jesus, til den Æra, Daa Heilage forutan Tal Deg lova i den ljose Sal. Naar skal eg med saa vera Og fram den Lovsong bera. 6 Der Motgang, Møda, Sorg og Sut I Himmerike skal faa Slut Og ikkje vera kjende, Der vert mi Taara turkad av, So gjeng eg hugheilt i mi Grav Fraa Heimsens laage Lende Og fær so sæl ein Ende!

Nu da til Lykke

Appears in 2 hymnals Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Nu da til Lykke, Mandhaftig Christensjæl! Lad dig ei trykke, Her er Immanuel! Gak fri i Sinde, Din Jesus med dig gaar, Fat Mod at vinde, Det alt paa Troen staar, Lad Satan finde, Hvad Christi Kraft formaar! 2 Hvad han har vundet I Adams svare Fald, Det er forsvundet Ved Jesu Naades Kald, Det maa han vide: De Folk, det Støv og Jord, Som her itide Omvender sig og tror, Slaar ham til Side, Var han end nok saa stor. 3 Vel er han listig At fOre ud sit Væfk, For voven, dristig, Forfærdelig og stærk, Hvo ei vil fægte Og gaa ham stræk imod, Sig selv fornegte, Og staa som Træ ved Rod, den maa forsmægte Og daane for hans Fod. 4 Men de, som hedde Og ere Christne, de, Som allerede Gud her i Troen se, den Flok har andet I deres Hu og Agt, End saa forbandet At svige Naadens Pagt, Den gaar opmandet Mod alle Djævles Magt. 5 Er du vansmægtig, Saa Hjertet i dig slaar? Se, han er mægtig, Som for i Spidsen gaar, Følg ham kun efter, Saa har det ingen Nød! Naar Sjælen hefter Sig fast ved Jesu Død, Saa faar hun kræfter Mod alle Satans Stød. 6 Op, op, og spænder Guds Sandheds Vælte fast Om eders Lænder Mod Fiendens Haarde Kast! Sank dine Sandser I Jesu blodig Sved, Tag til dit Pantser, Guds Søns Retfærdighed Og Satans Skandser Skal styrte for dig ned! 7 Din Stormehue Skal være Haabets Trøst, Dit Sværd og Bue Skal være Ordets Røst, Og mens du beder Og ikke bliver træt, Hvad Jesus hedder For alting ei fogjæt! Og om du sveder, Da er det Krigens Ret. 8 Op, kun at tage Guds fulde Harnisk paa! Gaa kun du Svage, Guds Søn vil med os gaa! Lær kun at føre Det stærke Troens Skjold Det er at gjøre Sin Jesum til sin Vold; Hvem vil dig røre? Du er i god Behold. 9 Gud lad os prøve Og gjøre Alvor af, Den Strid at øve Frimodig til vor Grav! Den lunkne Vane Kan ikke taale Stød, Guds Kjæmpesr Vane Før as med Blodet flød; Op, blodig Fane, Og vis os Jesu Død! 10 Her skal du være I daglig Kamp ogStrid, Der skal du bære Din Krands til evig Tid; Den Sag er rigtig, Og skal det have Klem, Faar man forsigtig Og mandig at gaa frem, Saa gaar man rigtig Til Gud i Himlen hjem. 11 Nu da til Lykke, Mandhaftig Christenshæl! Lad dig ei trykke, Her er Immaneul, Gak fri i Sinde, Din Jesus med dig aar, Fat Mod at vinde, Det alt paa Troen staar, Lad Satan finde, Hvad Christi Kraft formaar!

O Jesu, hør mig for din Død

Appears in 2 hymnals Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Jesu, hør mig for din Død, O Jesu hjælp mig af min Nød, Du styre mig og raade! Du ved min Agt, hør nu min Røst, Giv mig af Himlens Høiehed Trøst, Jeg er nu stedt i Vaade! 2 O Jesu, frels mig for di Død, Løs mig af Synd og Sorg og Nød, Fra Livs og Sjælens Fare, Regjer mit Sind, mit Hjertes Grund! Det beder jeg i denne Stund Med al Guds Helgenskare. 3 Dig vil jeg tjene allen Tid, O Herre Christ, vend du dig hid, Und mig din Gunst og Gave, Frels dine Tjenære med din Bøn, Og skjænk saa dem en evig Løn, Som Hjælp af dig vil have. 4 Du en af dem nu her kan se, Jeg klager dig mit Hjertes Ve, O lad din Naade skinne, At jeg og sjunge maa derom, Hvad Hjælp med dig til Verden kom Mod Synd og Helveds Pine! 5 Paa Alting, som os er imod Og skabe kan, du raaber Bod, Det Mere med det Mindre; Vi ved, du under os saa vel, At hvert et Savn til Liv og Sjæl Du lette vil og lindre. 6 Du siger saa, o Frelser min: Dit Vand jeg vender om til Vin Og Paradisets Kilde; Jeg Alt kan gjøre med mit Ord, Al Magt i Himlen og paa Jord Mig given er med Vælde. 7 Om du var dømt til Helveds Grund, Og skulde ned i samme Stund,– Vil du til mig dig vende, Jeg kan dig redde fra denNød, Du skal ei dø den evig' Død, Jeg vil dig Naade sende. 8 Thi al den Ting, som Gud har skabt, Skal før forgaa og bli' fortabt, Før de, som ere mine, Som tor paa mig af Hjertens Grund, Fordømmens skal i nogen Stund For Brøst og Synder sine. 9 Men hvo, som ikke paa mig trot, Og ei det dyre Livsens Ord Vil Rum i Hjertet give, Han Bod ei kan for Sjælen faa, Gud Vrede over ham skal gaa, Han kan ei salig blive. 10 Gud giv os Alle, Store, Smaa, Dit Ord at høre, agte paa, Og udi Hjertet gjemme! Saa har vi Hjælp i al vor Nød, Saa faa vi TrOst i Liv og Død, gud lad os det ei glemme!

Brødre! vender eders Blikke

Author: M. B. Landstad Appears in 4 hymnals Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Brødre! vender eders Blikke Hen til Jøde-Folkets Brøst, Og forhærder Hjertet ikke, Naar I høre Herrens Røst! Der det hed til dem: idag, De foragtede Guds Sag,– Se! han lader sig ei spotte, Sjunkne ere Zions Slotte. 2 O hvor blind, og hvor forhærdet, Arme Israel, du var! Dybt bedrøvet og forfærdet, Staar enhver, som Hjerte har; Tungt at tænke, saart at se Er vor Herres Jesu Ve, Blodig Kors og Tornekrone Der, hvor han til Synd forsone. 3 Men der ere svundne Tider, Lange, tunge Tider hen, Maaske, Herre, nu omsider De modtage dig som Ven! Kom ihu den gamle Pagt, Kom endnu i Aandens Magt, Skab af Salems haarde Stene En bodfærdig Magdalene! 4 Blodig var den Vantros Brøde, Syndeskaalen meer end fuld, Var de end som Purpur røde, Kan du to dem hvid' som Uld! O, min Frelser og min Gud, Gak endnu i Ørken ud, Bær det tabte Faar tilbage, Himlens Glæde dig ledsage!