Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 651 - 660 of 712Results Per Page: 10 20 50

Driftig nu, mit bange Hjerte

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #568 (1897) Topics: Tjuefjerde Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Dristig nu, mit bange Hjerte, Fat dig et frimodigt Sind! Skynd dig kun med al din Smerte Lige til din Jesum ind! Ja, jeg løber lige til, Lad kun spotte, hvem der vil, Sligt jeg ei kan se og høre, Har det kun med Gud at gjøre. 2 Som i Storm og sterke Vinde Skibet drives under Land, At det Rolighed kan finde, Settes der igjen i Stand, Saadan har nu Vredens Vind, Jesu! drevet mig herind, Da jeg før ei tænke kunde Andet, end at gaa til Grunde. 3 Du vil mig vist ei bortstøde, Søde Jesus, Sjæleven! Thi jeg sørget mig til Døde, Kom jeg ikke til dig hen. Ingen Hjort saa tørstig kan Skrige efter Kildevand, At jeg ei med større Smerte Længes efter dig af Hjerte. 4 Jeg vil ikke tigge længe Der, hvor intet er at faa, Ære, Rigdom, Gods og Penge– Siig mig dog, hvor langt de naa? Da jeg var i Sjæle-Nød, Da var hele Verden død, Ingen kunde, ingen vilde Den fortviled' Sorg formilde. 5 Jesus, ja min Jesus ene, Han alene kan og vil, Derfor hvad end andre mene, Ham jeg trænger mig hen til; Det er ham, min Sjæl, du maa Ene, ene lide paa, Ham jeg ogsaa fast vil holde, Til min' Hænder ere kolde. 6 Jesu, tak, at du tilsteder Mig at komme dig saa nær! Du har søde Ord, som glæder, Sterke Ord, som frelser her Fra al Sorg og Synd og Nød; Se, jeg er i Jesu Skjød! Det er Ære her at ligge, Det er Rigdom her at tigge. Languages: Norwegian

Naar Tid og Stund den er for Haand

Hymnal: Kirkesalmebog #569 (1893) Topics: 24 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Naar Tid og Stund den er for Haand, At jeg min Vei skal fare, Herre Jesu Krist, min Frelsermand, Du vilde mig bevare! Udi din Haand jeg giver dig Min arme Sjæl, forlad ei mig, Frels mig fra Dødsens Snare! 2 Min Synd med Sorg mig tynger svær, Samvittighedens Pile Som Havets Sand mangfoldig er, Dog vil jeg ikke tvile, Men tænke trolig, Jesu sød, Paa dine Saar og paa din Død, Paa dem saa vil jeg hvile. 3 Dit Legems Lem er jeg forsand, Det er min Hjertens Glæde, Fra dig jeg ikke skilles kan, Er end min Død tilstede; Om jeg end dør, da dør jeg dig, Det evig' Liv du vilde mig Dyrt ved din Død berede. 4 Fordi at du opstanden est, I Graven jeg ei bliver, Din Himmelfart mig trøster mest, Og al Døds-Frygt fordriver, Og der, du er, jeg kommer did, At bo hos dig til evig Tid, Thi dør jeg glad'lig, Amen. Languages: Norwegian

Naar Tid og Stund den er for Haand

Author: H. Thomissøn; N. Herman Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #569 (1897) Topics: Tjuefjerde Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Naar Tid og Stund den er for Haand, At jeg min Vei skal fare, Herre Jesu Krist, min Frelsermand, Du vilde mig bevare! Udi din Haand jeg giver dig Min arme Sjæl, forlad ei mig, Frels mig fra Dødsens Snare! 2 Min Synd med Sorg mig tynger svær, Samvittighedens Pile Som Havets Sand mangfoldig er, Dog vil jeg ikke tvile, Men tænke trolig, Jesu sød, Paa dine Saar og paa din Død, Paa dem saa vil jeg hvile. 3 Dit Legems Lem er jeg forsand, Det er min Hjertens Glæde, Fra dig jeg ikke skilles kan, Er end min Død tilstede; Om jeg end dør, da dør jeg dig, Det evig' Liv du vilde mig Dyrt ved din Død berede. 4 Fordi at du opstanden est, I Graven jeg ei bliver, Din Himmelfart mig trøster mest, Og al Døds-Frygt fordriver, Og der, du er, jeg kommer did, At bo hos dig til evig Tid, Thi dør jeg glad'lig, Amen. Languages: Norwegian Tune Title: [Naar Tid og Stund den er for Haand]

Jeg veed mig en Søvn i Jesu Navn

Hymnal: Kirkesalmebog #570 (1893) Topics: 24 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Jeg veed mig en Søvn i Jesu Navn, Den kvæger de trætte Lemmer, Der redes en Seng i Jordens Favn, Saa moderlig hun mig gjemmer, Min Sjæl er hos Gud i Himmerig, Og Sorgerne sine glemmer. 2 Jeg ved mig en Aften-Time god, Og længes vel somme Tider, Naar jeg er af Reisen træt og mod, Og Dagen saa tungsom skrider: Jeg vilde til Sengs saa gjerne gaa, Og sovne ind sødt omsider. 3 Jeg veed mig en Morgen lys og skjøn, Der synges i Livsens Lunde, Da kommer han, Guds velsigned' Søn, Med lystelig' Ord i Munde, Da vækker han os af Søvne op Alt udi saa sæle Stunde. 4 Jeg haver den Morgen mig saa kjær, Og drager den tidt til Minde, Da synge jeg maa, og se den nær, Den Sol, som strør guld paa Tinde, Som Smaafuglen ud mod Morgenstund Op under de høie Linde. 5 Da træder Guds Søn til Gravens Hus, Hans Røst i al Verden høres, Da brydes alt Stængsel ned i Grus, De dybe Havsgrunde røres, Han raaber: Du Døde, kom herud! Og frem vi forklaret føres. 6 Da aabnes den Dør til Himlens Stad, Der nævnes de Kaarnes Navne. Gud lade os alle mødes glad, Og ingen af Vore savne! Det unde os gud for Kristi Blod, Vi maatte i Himlen havne! 7 O Jesu, træd du min Dødsseng til, Rek Haanden med Miskund over, Og siig: Denne Dreng, den Pigelil Hun er ikke død men sover! Og slip mig ei før, at op jeg staar, I Levendes Land dig lover! Languages: Norwegian

Zions Vægter hæver Røsten

Hymnal: Kirkesalmebog #571 (1893) Topics: 25 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Zions Vægter hæver Røsten: Vaagn op! der blinker Lyn i Østen, Vaagn op, Guds Stad, Jerusalem! Midnats Mulm dig ruger over, Men Herrens Time slaar,– hvo sover? I klage Jomfruer, herfrem! Se, Herren kommer ned, Stat op, tag Lampen med! Lad den brænde! Paa Jesu Bud Stat op, gak ud! Han fører dig hjem til din Gud. 2 Zion Vægter-Raabet hører, En himmelsk Glæde Hjertet rører, Hun vaagner og staar freidig op. Herren kommer stor og prægtig, Af Naade sterk, af Sandhed mægtig; Nu rinder hendes Stjerne op! Ak, kom, du Krone skjøn, Min Jesu, du Guds Søn! Hosianna! Vi følge med! Du har bered En Bolig os i Evighed! 3 Ære være dig, du Høie! Ak Gud, hvad ser, hvad ser mit Øie! Rundt om din Throne Engle-Rad! Lyset er saa klart derinde, Og hver din Ven vi der gjenfinde Saa engleren og engleglad! Hvad intet Øie saa, Hvad aldrig Tanker naa, Der vi skue! Nu, Jord farvel! Stig høit, min Sjæl, Følg Jesum ind til Glædens Væld! Languages: Norwegian

Dage komme, Tider skride

Hymnal: Kirkesalmebog #572 (1893) Topics: 25 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Dage komme, Tider skride, Ingen kjender Herrens Stund, Maaske Verden end skal lide Nød og Trængsel mangelund; Maaske snart det nu er nok? Agt paa Tiden, Kristi Flok! Se, de Tordenskyer drage Over Kirkens Taarn og Tage! 2 Giv, o Gud, naar Trængslen stiger, Og du fører Domme frem Over Verdens Land og Riger, At vi være maa blandt dem, Som du har et Øie paa! Jesu, bed, at vi maa gaa Fri fra Synde-Straffens Vaade, Handle du med os i Naade! 3 Der, hvor Aadslet er, desværre, Samles graadig Ulv og Ørn; Hav Langmodighed, o Herre, Med os arme Syndens Børn! Giv os tid og far med Taal, Før du tender Vredens Baal, Og, naar hele Verden brænder, Rek imod os begge Hænder! Languages: Norwegian

Det snart forvist paa Tiden er

Hymnal: Kirkesalmebog #573 (1893) Topics: 25 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Det snart forvist paa Tiden er, At Krist Guds Søn, skal komme I Skyerne med Engle-Ferd Til Frelsig for de Fromme; Stor Skræk skal være du forsand, Naar al Ting smeltes bort i Brand, Som Peder derom melder. 2 Basunen skal man høre gaa Med Englers Raab og Stemmer, De Døde skulle da opstaa Med Legem og med Lemmer, Som hver har havt i Verden her; Men hvo enda i Live er, Skal i en Hast forandres. 3 Dernæst de Bøger lades op, Hvorinden staar beskrevet, Hvad som enhver med Sjæl og Krop Paa Jorden har bedrevet; Der ingen da sin Skyld fragaar, Samvittigheden alle slaar Og hver sin Synd beviser. 4 O Ve da den, i syndig Id Sit Levnet har forkæret, Og ikke her i Naadens Tid Guds Ord og Lemmer æret! Den meget ilde da bestaar, Til Helvede med Satan gaar Fra Gud til evig Plage. 5 O Jesu, hjælp i samme Stund Alt for din Død og Pine, Drag mig herud af Syndens Bund, Og set mig der blandt Dine! Derpaa jeg tror og Tvil er bær, Thi du selv, min Gjenløser kjær, Har al min Skyld betalet. 6 Bær derfor du min Talsmand god, Min Synd mig ei tilregne, Og rens mig med dit dyre Blod, Din Værdskyld mig tilegne, At jeg samt alle Kristne maa I Himmelen med dig indgaa Til Gud i evig Glæde! 7 O Jesu, for din bitre Død Og for din Angst og Smerte, Hjælp mig udi min sidste Nød, Giv Troen i mit Hjerte, At jeg herfra maa skilles saa, Jeg Salighed maa hisset faa Hos dig i Himmerige! 8 Hvi tøvrer du, Herre Jesu kjær, At komme hid til Dommen, De sande Kristne plages her Og vente paa din Kommen! Kom dog, kom dog, o Dommer blid, Gjær Ende paa al syndig Id Og paa al Jammer! Amen. Languages: Norwegian

Sørger ei for dem, som sove

Hymnal: Kirkesalmebog #575 (1893) Topics: 25 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Sørger ei for dem, som sove Med Guds Fred i Gravens Skjød! De paa ny skal Herren love, Takke høit for Hvile sød, Ja for Seier over Døden, Ungdoms-Liv i Morgenrøden, Høitids-Ferd ad Himmel-Vei Til den Sal, som synker ei. 2 Selv han har os aabenbaret Til de ømme Hjerters Trøst, At, naar han i Sky forklaret Skrider frem med Torden-Røst, Først han, som Basunen gjaller, Gravens Folk til Lyset kalder, Vinker saa fra Mark og By Alle Sine op i Sky. 3 Kristne! hvilken Morgenrøde, Mange mørke Timer værd, Naar vi, Levende og Døde, Mødes med vor Herre kjær, Skal i Himlens Glans og Ære Evig hos vor Frelser være, Love Gud med Engle-Røst! Hugser, det er Herrens Trøst! Languages: Norwegian

Kom hid til mig enhver især

Hymnal: Kirkesalmebog #576 (1893) Topics: 26 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Kom hid til mig enhver især, Som træt og tungt besværet er, Jeg giver eder Hvile! Saa siger os Guds kjære Søn, Det er hans Bud til dem og Bøn, Som føle Sorgens Pile. 2 Mit Aag er godt, min Byrde let, Hver den, det bær, og følger ret, Skal undaf Vaanden vige, Jeg selv vil bære med ham, saa, At han ved min Hjælp vist skal naa Til Gud i Himmerige. 3 Det Aag, jeg bar, den Vei, jeg for Den Stund, jeg vandred her paa Jord, Den følger aarle, silde! Om I da leve, lide, dør, Det bliver godt, som det sig bør, Naar Gud var den, det vilde. 4 Men hvo, sit Kors ei tager paa, Og ei i mine Fodspor gaa, Min Svend kan ikke være; Jeg refser den, som jeg har kjær, Og trang er Veien, den, som bær Til Liv og evig Ære. 5 Fik Kjødet, hvad det lyster ad, Og gjorde sig i Verden glad, Til Dyd I bleve kolde; Thi kommer der tidt Modgang paa, Som Kjødets Lyster tugte maa, I Gudsfrygt eder holde. 6 Ned rinder Timeglassets Sand, Og Bublen paa det klare Vand Den brister samme Stunde; Se, Menn'sken er i Dødsens Tvang, Hans Levetid er ikke lang, Han falder sammelunde. 7 Idag er Menn'sken karsk og sund, Imorgen syg saa mangelund, Snart Døden hannem kryster, Som Blomstret i en grønne Eng Saa visner han udi sin Seng, Ham Verden intet trøster. 8 Thi merkelig er Modgang god, Og gjør, at I med sorgfuldt Mod Gud eders Synd bekjende, Og bede om hans Naade blid, At I saa i en salig Tid Kan eders Løb fuldende. 9 I Himmerig er Skatten gjemt, Som mine Venner er bestemt, Derhen I skulle tænke, Den Lyst og Glæde ingen Mand Fortælle eller tænke kan, Gud der vil eder skjænke. 10 Alt hvad den evig gode Gud Tilsiger i sit Ord og Bud, Det faa vi og altsammen; Han føre os af al vor Trang, Han føre os i Englesang Ved Jesum Kristum! Amen. Languages: Norwegian

Kom hid til mig, enhver især

Author: H. Thomissøn; Georg Grüenwald; Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #576 (1897) Topics: Tjuesjette Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Kom hid til mig enhver især, Som træt og tungt besværet er, Jeg giver eder Hvile! Saa siger os Guds kjære Søn, Det er hans Bud til dem og Bøn, Som føle Sorgens Pile. 2 Mit Aag er godt, min Byrde let, Hver den, det bær, og følger ret, Skal undaf Vaanden vige, Jeg selv vil bære med ham, saa, At han ved min Hjælp vist skal naa Til Gud i Himmerige. 3 Det Aag, jeg bar, den Vei, jeg for Den Stund, jeg vandred her paa Jord, Den følger aarle, silde! Om I da leve, lide, dør, Det bliver godt, som det sig bør, Naar Gud var den, det vilde. 4 Men hvo, sit Kors ei tager paa, Og ei i mine Fodspor gaa, Min Svend kan ikke være; Jeg refser den, som jeg har kjær, Og trang er Veien, den, som bær Til Liv og evig Ære. 5 Fik Kjødet, hvad det lyster ad, Og gjorde sig i Verden glad, Til Dyd I bleve kolde; Thi kommer der tidt Modgang paa, Som Kjødets Lyster tugte maa, I Gudsfrygt eder holde. 6 Ned rinder Timeglassets Sand, Og Bublen paa det klare Vand Den brister samme Stunde; Se, Menn'sken er i Dødsens Tvang, Hans Levetid er ikke lang, Vi falder sammelunde. 7 Idag er Menn'sken karsk og sund, Imorgen syg saa mangelund, Snart Døden hannem kryster, Som Blomstret i en grønne Eng Saa visner han udi sin Seng, Ham Verden intet trøster. 8 Thi merkelig er Modgang god, Og gjør, at I med sorgfuldt Mod Gud eders Synd bekjende, Og bede om hans Naade blid, At I saa i en salig Tid Kan eders Løb fuldende. 9 I Himmerig er Skatten gjemt, Som mine Venner er bestemt, Derhen I skulle tænke, Den Lyst og Glæde ingen Mand Fortælle eller tænke kan, Gud der vil eder skjænke. 10 Alt hvad den evig gode Gud Tilsiger i sit Ord og Bud, Det faa vi og altsammen; Han føre os af al vor Trang, Han føre os i Englesang Ved Jesum Kristum! Amen. Languages: Norwegian