Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 681 - 690 of 861Results Per Page: 10 20 50

Vor Gud er idel Kjærlighed

Hymnal: Kirkesalmebog #458 (1893) Topics: 1 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; First Sunday after Trinity Sunday For Evening; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Guds Lov og Pris; Særlige Salmer Graven; Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Vor Gud er idel Kjærlighed; I hannem vil jeg blive, Jeg og i hannem bliver ved, I mig vil han og give Fuld Tro og Trøst, Basunens Røst Den gjør mig ei forstrækket Paa Dommedag, Fordi min Sag Er alt med Naade dækket. 2 Jeg vil Gud elske inderlig, Og vil for intet frygte, Og ei med Sorgen pine mig, Om mig al Verden trykte. Op, Sjæl, og beed, At Kjærlighed Til Gud i dig kan brænde, Og at du saa Din Næste maa Al Gunst og Godt tilvende! 3 Thi hvo, som siger dette, at Han elsker Gud af Hjerte, Og har sin Broder dog forladt I Armod, Rød og Smerte, Han lyver slemt, Og har forglemt, At Gud han elskes ikke, Hvor Arme maa Utrøsted' gaa Sin' Øines Graad at drikke. 4 O Gud, din Kjærlighed optend Og lad din Aand det gjøre, Og kraftig Naade til mig send, Jeg saa mit Liv kan føre, At naar jeg maa Til Graven gaa, Jeg dør da til mit Bedste I Hjertens Fred Og Kjærlighed Til dig og til min Næste. Languages: Norwegian

Vor Gud er idel Kjærlighed

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #458 (1897) Topics: Første Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; First Sunday after Trinity Sunday Evening; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Guds Lov og Pris; Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Trinity Sunday For Evening; Særlige Salmer Graven; Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Vor Gud er idel Kjærlighed; I hannem vil jeg blive, Jeg og i hannem bliver ved, I mig vil han og give Fuld Tro og Trøst, Basunens Røst Den gjør mig ei forstrækket Paa Dommedag, Fordi min Sag Er alt med Naade dækket. 2 Jeg vil Gud elske inderlig, Og vil for intet frygte, Og ei med Sorgen pine mig, Om mig al Verden trykte. Op, Sjæl, og beed, At Kjærlighed Til Gud i dig kan brænde, Og at du saa Din Næste maa Al Gunst og Godt tilvende! 3 Thi hvo, som siger dette, at Han elsker Gud af Hjerte, Og har sin Broder dog forladt I Armod, Rød og Smerte, Han lyver slemt, Og har forglemt, At Gud han elskes ikke, Hvor Arme maa Utrøsted' gaa Sin' Øines Graad at drikke. 4 O Gud, din Kjærlighed optend Og lad din Aand det gjøre, Og kraftig Naade til mig send, Jeg saa mit Liv kan føre, At naar jeg maa Til Graven gaa, Jeg dør da til mit Bedste I Hjertens Fred Og Kjærlighed Til dig og til min Næste. Languages: Norwegian

Skulde jeg min Gud ei prise

Hymnal: Kirkesalmebog #459 (1893) Topics: 1 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; First Sunday after Trinity Sunday For Evening; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Tillid; Trust; Særlige Salmer Graven; Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Skulde jeg min Gud ei prise, Og ham takke hjertelig, Som i al Ting lader vise, Han det mener godt med mig? Af hans frommer Hjerte flyde Kjærlighedens Strømme frem, Hvormed han opholder dem, Som hans Ord og Bud adlyde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 2 Som en Ørn med sine Vinger Skjuler sine Unger smaa, Saa har og Guds Almagts Finger Sig mit Forsvar taget paa, Mig i Moders Liv bevaret, Fra det første Øieblik, Da jeg Liv og Aande fik, Ja til denne Time sparet. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 3 Sin enbaarne Søn han ikke Sparede, men ofres lod, At han mig af Satans Strikke Kunde frelse ved hans Blod. O hvorledes skal jeg kunne Med min Aand og svage Sind, Udi Mørkhed viklet ind, Saadant Naade-Dyb udgrunde! Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 4 Han sin Aand mig gi'r til Eie, Og ved Ordet fører han Frem mig paa de trange Veie Ind til det forjætted' Land. Aanden og mit Hjerte fryder Med en salig Troes-Pagt, Som forstyrrer Satans Agt, Ja selv Dødens Magt nedbryder. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 5 Alt det, som min Sjæl kan gavne, Har han sørget for med Flid, Lader ei mit Legem savne Raad og Hjælp i Nødens Tid; Naar min Kraft, min Magt, min Styrke Intet mægter, intet kan, Tager Gud mig ved min Haand Og begynder selv at virke. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 6 Jorden med alt, hvad den eier, Himlen med sin ganske Hær, Hvor mit Øie hen sig dreier, Alt til gode dannet er. Dyr og Urter, Sædens Grøde, Skove, Fjelde, Mark og Lund, Ferske Vand, med Havets Grund Skulle rekke mig min Føde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 7 Naar jeg sover, Herren holder Vaagent Øie over mig, Og ved hver Dags Morgen volder, Naaden den fornyer sig. Havde Gud ei taget vare, Og mig trolig staaet bi, Var jeg ikke sluppen fri Fra saa megen Nød og Fare. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 8 Som en Faders Hjerte ikke Straks tillukker Naadens Dør For sit Barn, som ei vil skikke Sig saa lydigt, som det bør, Saa min fromme Gud og Fader Gjor mod mig paa samme Vis, Straffer mine Feil med Ris, Og sit Sværd ei raade lader. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 9 Omendskjønt den Straf og Plage, Som af Gud min lægges paa, Noget bitter monne smage, Bør jeg derom tænke saa, At han som min Ven vil gjøre Mig fra Verdens Strikker fri, Som jeg end gaar hildet i, Og ved Korset til sig føre. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 10 Det i Sandhed jeg erfarer, Som mig ei af Minde gaar, Kristnes Kors det længe varer, Men omsider Ende faar; Naar den kolde Vinter endes Følger bliden Sommer paa, Saa til Glæde Korset maa For en taalig Kristen vendes. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 11 Som da ingen kan udgrunde Herrens store Kjærlighed, Saa vil vi med glade Munde Ret som Børn i Ydmyghed Bede dig, vor Gud og Fader, At vi her maa timelig Takke og velsigne dig, Indtil du tilsidst tillader, At vi maa evendelig Love, ære, elske dig. Languages: Norwegian

Skulde jeg min Gud ei prise

Author: Fr. Rostgaard; P. Gerhardt Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #459a (1897) Topics: Første Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; First Sunday after Trinity Sunday Evening; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Særlige Salmer Graven; Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Skulde jeg min Gud ei prise, Og ham takke hjertelig, Som i al Ting, lader vise, Han det mener godt med mig? Af hans frommer Hjerte flyde Kjærlighedens Strømme frem, Hvormed han opholder dem, Som hans Ord og Bud adlyde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 2 Som en Ørn med sine Vinger Skjuler sine Unger smaa, Saa har og Guds Almagts Finger Sig mit Forsvar taget paa, Mig i Moders Liv bevaret, Fra det første Øieblik, Da jeg Liv og Aande fik, Ja til denne Time sparet. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 3 Sin enbaarne Søn han ikke Sparede, men ofres lod, At han mig af Satans Strikke Kunde frelse ved hans Blod. O hvorledes skal jeg kunne Med min Aand og svage Sind, Udi Mørkhed viklet ind, Saadant Naade-Dyb udgrunde! Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 4 Han sin Aand mig gi'r til Eie, Og ved Ordet fører han Frem mig paa de trange Veie Ind til det forjætted' Land. Aanden og mit Hjerte fryder Med en salig Troes-Pagt, Som forstyrrer Satans Agt, Ja selv Dødens Magt nedbryder. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 5 Alt det, som min Sjæl kan gavne, Har han sørget for med Flid, Lader ei mit Legem savne Raad og Hjælp i Nødens Tid; Naar min Kraft, min Magt, min Styrke Intet mægter, intet kan, Tager Gud mig ved min Haand Og begynder selv at virke. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 6 Jorden med alt, hvad den eier, Himlen med sin ganske Hær, Hvor mit Øie hen sig dreier, Alt til gode dannet er. Dyr og Urter, Sædens Grøde, Skove, Fjelde, Mark og Lund, Ferske Vand, med Havets Grund Skulle rekke mig min Føde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 7 Naar jeg sover, Herren holder Vaagent Øie over mig, Og ved hver Dags Morgen volder, Naaden den fornyer sig. Havde Gud ei taget vare, Og mig trolig staaet bi, Var jeg ikke sluppen fri Fra saa megen Nød og Fare. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 8 Som en Faders Hjerte ikke Straks tillukker Naadens Dør For sit Barn, som ei vil skikke Sig saa lydigt, som det bør, Saa min fromme Gud og Fader Gjor mod mig paa samme Vis, Straffer mine Feil med Ris, Og sit Sværd ei raade lader. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 9 Omendskjønt den Straf og Plage, Som af Gud min lægges paa, Noget bitter monne smage, Bør jeg derom tænke saa, At han som min Ven vil gjøre Mig fra Verdens Strikker fri, Som jeg end gaar hildet i, Og ved Korset til sig føre. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 10 Det i Sandhed jeg erfarer, Som mig ei af Minde gaar, Kristnes Kors det længe varer, Men omsider Ende faar; Naar den kolde Vinter endes Følger bliden Sommer paa, Saa til Glæde Korset maa For en taalig Kristen vendes. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 11 Som da ingen kan udgrunde Herrens store Kjærlighed, Saa vil vi med glade Munde Ret som Børn i Ydmyghed Bede dig, vor Gud og Fader, At vi her maa timelig Takke og velsigne dig, Indtil du tilsidst tillader, At vi maa evendelig Love, ære, elske dig. Languages: Norwegian Tune Title: [Skulde jeg min Gud ei prise]

Skulde jeg min Gud ei prise

Author: Fr. Rostgaard; P. Gerhardt Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #459b (1897) Topics: Første Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; First Sunday after Trinity Sunday Evening; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Særlige Salmer Graven; Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Skulde jeg min Gud ei prise, Og ham takke hjertelig, Som i al Ting, lader vise, Han det mener godt med mig? Af hans frommer Hjerte flyde Kjærlighedens Strømme frem, Hvormed han opholder dem, Som hans Ord og Bud adlyde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 2 Som en Ørn med sine Vinger Skjuler sine Unger smaa, Saa har og Guds Almagts Finger Sig mit Forsvar taget paa, Mig i Moders Liv bevaret, Fra det første Øieblik, Da jeg Liv og Aande fik, Ja til denne Time sparet. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 3 Sin enbaarne Søn han ikke Sparede, men ofres lod, At han mig af Satans Strikke Kunde frelse ved hans Blod. O hvorledes skal jeg kunne Med min Aand og svage Sind, Udi Mørkhed viklet ind, Saadant Naade-Dyb udgrunde! Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 4 Han sin Aand mig gi'r til Eie, Og ved Ordet fører han Frem mig paa de trange Veie Ind til det forjætted' Land. Aanden og mit Hjerte fryder Med en salig Troes-Pagt, Som forstyrrer Satans Agt, Ja selv Dødens Magt nedbryder. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 5 Alt det, som min Sjæl kan gavne, Har han sørget for med Flid, Lader ei mit Legem savne Raad og Hjælp i Nødens Tid; Naar min Kraft, min Magt, min Styrke Intet mægter, intet kan, Tager Gud mig ved min Haand Og begynder selv at virke. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 6 Jorden med alt, hvad den eier, Himlen med sin ganske Hær, Hvor mit Øie hen sig dreier, Alt til gode dannet er. Dyr og Urter, Sædens Grøde, Skove, Fjelde, Mark og Lund, Ferske Vand, med Havets Grund Skulle rekke mig min Føde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 7 Naar jeg sover, Herren holder Vaagent Øie over mig, Og ved hver Dags Morgen volder, Naaden den fornyer sig. Havde Gud ei taget vare, Og mig trolig staaet bi, Var jeg ikke sluppen fri Fra saa megen Nød og Fare. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 8 Som en Faders Hjerte ikke Straks tillukker Naadens Dør For sit Barn, som ei vil skikke Sig saa lydigt, som det bør, Saa min fromme Gud og Fader Gjor mod mig paa samme Vis, Straffer mine Feil med Ris, Og sit Sværd ei raade lader. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 9 Omendskjønt den Straf og Plage, Som af Gud min lægges paa, Noget bitter monne smage, Bør jeg derom tænke saa, At han som min Ven vil gjøre Mig fra Verdens Strikker fri, Som jeg end gaar hildet i, Og ved Korset til sig føre. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 10 Det i Sandhed jeg erfarer, Som mig ei af Minde gaar, Kristnes Kors det længe varer, Men omsider Ende faar; Naar den kolde Vinter endes Følger bliden Sommer paa, Saa til Glæde Korset maa For en taalig Kristen vendes. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 11 Som da ingen kan udgrunde Herrens store Kjærlighed, Saa vil vi med glade Munde Ret som Børn i Ydmyghed Bede dig, vor Gud og Fader, At vi her maa timelig Takke og velsigne dig, Indtil du tilsidst tillader, At vi maa evendelig Love, ære, elske dig. Tune Title: [Skulde jeg min Gud ei prise]

God be in my head

Hymnal: The Hymnal of the Protestant Episcopal Church in the United States of America 1940 #466 (1940) Meter: Irregular Topics: Holy Baptism Adult; Hymns for Children; God Abiding Presence; God Guidance; Personal Religion Contemplation of death; Self-Dedication ; Trinity XXII Evening Prayer General Tune Title: LYTLINGTON

Shepherd of Souls

Author: James Montgomery, 1771-1854; Anon. Hymnal: Glory and Praise (3rd. ed.) #475 (2015) Meter: 8.6.8.6 Topics: Good Shepherd; Providence; Service Music for Mass Eucharistic Hymn; The Liturgical Year Thursday of the Lord's Supper at the Evening Mass; The Liturgical Year The Most Holy Body and Blood of Christ (Corpus Christi) First Line: Shepherd of souls, refresh and bless Lyrics: 1 Shepherd of souls, refresh and bless Your chosen pilgrim flock With manna in the wilderness, With water from the rock. 2 We would not live by bread alone, But by your word of grace, In strength of which we travel on To our abiding place. 3 Be known to us in breaking bread, But do not then depart; Savior, abide with us, and spread Your table in our heart. 4 Lord, sup with us in love divine; Your body and your blood, That living bread, that heav'nly wine, Be our immortal food. Scripture: Exodus 16:4-15 Languages: English Tune Title: ST. AGNES

Lord, Who at Thy First Eucharist

Author: William H. Turton, 1859-1938 Hymnal: Glory and Praise (3rd. ed.) #476 (2015) Meter: 10.10.10.10.10.10 Topics: Church; Church; Church; Saints; Unity; Service Music for Mass Eucharistic Hymn; Sunday Celebrations in the Absence of a Priest Eucharistic Hymn; The Liturgical Year Thursday of the Lord's Supper at the Evening Mass; The Liturgical Year The Most Holy Trinity; The Liturgical Year The Most Holy Body and Blood of Christ (Corpus Christi); The Liturgical Year All Saints (November 1); The Liturgical Year The Dedication of teh Lateran Basilica (November 9) First Line: Lord, who at thy first Eucharist did pray Lyrics: 1 Lord, who at thy first Eucharist did pray That all thy Church might be forever one, Grant us at ev'ry Eucharist to say With longing heart and soul, "Thy will be done." O may we all one bread, one body be, Through this blest Sacrament of Unity. *1 At that first Eucharist before you died, O Lord, you prayed that all be one in you; At this our Eucharist again preside, And in our hearts your law of love renew. O may we all one bread, one body be, Through this blest Sacrament of Unity. 2 For all thy Church, O Lord, we intercede; Make thou our sad divisions soon to cease; Draw us the nearer each to each we plead, By drawing all to thee, O Prince of Peace; Thus may we all one bread, one body be, Through this blest Sacrament of Unity. 3 We pray thee, too, for wand'rers from thy fold; O bring them back, Good Shepherd of the sheep, Back to the faith which saints believed of old, Back to the Church which still that faith doth keep; Soon may we all one bread, one body be, Through this blest Sacrament of Unity. 4 So, Lord, at length when sacraments shall cease, May we be one with all thy Church above, One with thy saints in one unbroken peace, One with thy saints in one unbounded love; More blessed still in peace and love to be One with the Trinity in Unity. Scripture: John 17:9-11 Languages: English Tune Title: UNDE ET MEMORES

God of Day and God of Darkness

Author: Marty Haugen, b. 1950 Hymnal: Catholic Book of Worship III #477 (1994) Topics: Liturgy of the Hours Hymns for Evening Prayer Languages: English Tune Title: BEACH SPRING

Din, o Jesu, din at være

Author: T. V. Oldenburg Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #483 (1897) Topics: Femte Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Fifth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Jesu Efterfølgelse og Verdens Fornægtelse; Followers of Jesus and teh World's Forgiveness; Bønnen; Prayer; Nyarsdag Til Aftensang; New Years Day For Evening; 2 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Second Sunday after Trinity Sunday High Mass; 8 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Eighth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Særlige Salmer Missionen; Special Hymns Mission Lyrics: 1 Din, o Jesu, din at være, Er min Lyst og all min Ære, Din i Liv og din i Død; Derfor vil jeg gjennemstride, I dit Fodspor vil jeg skride, Finde Kampens Time sød. 2 Ja, jeg veed, kun den kan finde Ærens Krans, hvor du er inde, Ærens Krans og Livets Fred, Som, traads alle Livets Farer, Fiendens Svig og Mørkets Snarer, Trolig gaar i dinne Fjed. 3 Under Korset vil jeg træde, Være det med stille Glæde, Korset, Frelser! som er dit; Gaar min Vei i mørke Dale, Dog mit Maal i Himlens Sale Skuer Øiet fro og frit. 4 Før mig kun, hvor Døden truer, Før mig gjennem Trængsels Luer, Gjennem Storm paa vilden Hav, Som du vil, o Jesu kjære, Naar kun du, kun du vil være Selv min sterke Støttestav! 5 Af din Naades Lys omstraalet, Leed mig selv paa Vei til Maalet, Mens jeg vandrer her paa Jord! Og, naar Korsets Tid er omme, Til din Himmel lad mig komme, Hvor i Herlighed du bor! Languages: Norwegian