Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 71 - 80 of 154Results Per Page: 10 20 50

Mit Hjerte sig fryder, at Jesus opstod

Author: Anna Borreby; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #356 (1919) Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Mit Hjerte sig fryder, at Jesus opstod, Min Grav skal nu blive Et Fristed, og give En Hvileseng god. 2 Min Hvile i Graven skal prise din Død; Thi naar jeg fra Møie Skal lukke mit Øie, Er Hvilen mig sød. 3 Den Dag, jeg faar høre din Røst i min Karm, Den første i Ugen, Jeg kaster Sveddugen, Og flyr til din Barm. 4 Den Dag, jeg faar træde af Graven herfrem I Saligheds Klæde, O Glæde, o Glæde! Og følge dig hjem. 4 5 Naar Englene synge ved Sjælenes Fest, Basunerne tone, Da gaar med sin krone Den Brud, du har fæst. 6 De, som du forløste, da følge dig glad I Rækker saa lange Med tonende Sange Til Himmelens Stad. 7 O seierrig Herre, min Saligheds Gud, Du vandt det med Ære, At jeg skuld være Din himmelske Brud! Languages: Norwegian

Jeg beder dig, min Herre Gud

Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #113 (1919) Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jeg beder dig, min Herre Gud, Lad op dit Miskunds Øre, Og hør mig nu, din syndig' Brud, Lad Satan mig ei røre! Send mig, o Gud, din Helligaand, Som min Forstand oplyser, Som kaldes en sand Trøstermand, Og Synden sønderknuser. 2 Jeg vaage eller sove maa, Din hellig' Død og Pine Lad aldrig mig af Minde gaa, Ei heller Vunder dine! Hjælp, jeg ei taler eller gjør Og udi Hjertet tænker Foruden det, dig ære bør, Og ei din Lov forkrænker. 3 Hidtil jeg ilde levet har; Det kan jeg daglig kjende, At Synden ligger paa mig svar, Og Døden er paa Hænde; Thi beder jeg, for din Miskund Lad mig dit Venskab fange, Og saa dertil en salig Stund Af Verden ud at gange! 4 Naar mine Lemmer tæres bort, Da kan mig intet trøste Foruden det, som du har gjort, Din Pine mig forløste; Thi und mig, at jeg maatte dig Mig ofre hen og give Med Sjæl og Krop, som du gav mig Udi min Moders Live! 5 Dertil hjælp mig, min Frelsermand, Du derfor Jesus kaldes, Du er den enest', frelse kan, Af dig det Ord og tales, Som gjør, at mine brustne Ben Igjen af Jorden vækkes; Min Sjæel i Guds Haand, uden Meen, Skal ei for Pinen skrækkes. 6 Da skal jeg se dit Aasyn klar, O Krist, min Glædes Krone, Naar du staar from med Engleskar Og store Guds Basune, Der skulle vi da glad fremgaa Til evig Ro og Lise Fuldkommelig Forløsning faa, Og dig saa evig prie. Languages: Norwegian

Herre Jesu Christ, al Verdens Trøst

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #398 (1890) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Herre, Jesu Christ, al Verdens Trøst, Som er min Gud og Herre Og har mig med dit Blod forløst, At din jeg skulde være, Giv mig, at jeg min korte Tid Betænke maa og med al Flid Til Himmerig kun tragte! 2 Hjælp, at jeg kan fra Verde dø, Mit Kjød og Blod korsfæste Og kvæle Syndens giftig' Frø Og stunde til det Bedste, Indtil jeg kommer til mit Maal Og drikke skal tilsidst den Skaal, Som du for mig vil skjænke! 3 Naar Synden volder Banghed stor, Samvittigheden minder Om alt det Onde, jeg har gjort, Og ingen Ro jeg finder, Da trøst mig med dig salig' Ord Og lædsk mig ved dit Naadebord, Lad din Aands Kraft mig styrke! 4 Naar Sot og Sygdom slaar mig ned Dig Sind og Sands betager, Og for min Synds Elendighed Mig Satan ilde plager, At jeg skal falde af fra dig; O Herre, stat dog fast hos mig, At jeg dig ei forsager! 5 Naar Døden klemmer Hjertet hart, Vil mig fra Verden skille, Da lad dit Navn mig trøste snart, At alt til dig jeg stiller, Befaler dig min Sjæl i Haand, Som løser alle haarde Baand Og gi'r al Sorg god Ende! 6 Giv stadig Tro og trøstigt Mod, En naadig Gud at finde, Giv Helsot blid og Afsked god, Mig Himmerig lad vinde! Saa bliver alting klart og godt, Om end jeg lider Angst og Spot Med Sorg i al min Tide. 7 O Herre Gud, ved din Almagt Mit Liv og Sjæl er vorden, Saa tag dem begge i din Agt, Til du igjen af Jorden Opreiser her og samler der Guds Børn alt baade fjern og nær Til Himmeriges Glæde! 8 Lad mig og høre da den Røst: I Guds Udvalgte, kommer Og nyder evig Glæde og Trøst Med mig og alle Fromme! Saa skal i helligt Englechor Dit navn i Gjerning og i Ord Evindelig jeg prise. 9 Med Saligheds og Livets Krands Du ville da mig pryde, At i din Himmelthrones Glands Jeg evig Fryd kan nyde, Dit Ansigts Lys og klare Skin Lad lyse mig i Himlen ind Og mig til Livet føre! 10 Det er mit Hjertens Suk og Bøn, Som frem jeg vilde fOre, Det du Gud Fader og Guds Søn Og Helligaand bønhøre! Det er min Tro og faste Haab, Min Attraa og mit Hjertes Raab; Kom, Herre Jesu! Amen. Languages: Norwegian

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #399 (1890) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesum Christ, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjælver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, havd jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Guds Forsyn vil erstatte,– Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesum aldrig glimme, Det Haab kan ei beskjæmme. Languages: Norwegian

Jeg ved mig en Søvn i Jesu Navn

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #400 (1890) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jeg ved mig en Søvn i Jesu Navn, Den kvæger de trætte Lemmer, Der redes en Seng i Jordens Favn, Saa moderlig hun mig gjemmer, Min Sjæl er hos Gud i Himmerig, Og Sorgerne sine glemmer. 2 Jeg ved mig en Aften-Time god, Og længes vel somme Tider, Naar jeg er af Reisen træt og mod, Og Dagen saa tungsom skrider: Jeg vilde til Sengs saa gjerne gaa, Og sovne ind sødt omsider. 3 Jeg ved mig en Morgen lys og skjøn, Der synges i Livsens Lunde, Da kommer han, Guds velsigned' Søn, Med lystelig' Ord i Munde, Da vækker han os af Søvne op Alt udi saa sæle Stunde. 4 Jeg haver den Morgen mig saa kjær, Og drager den tidt til Minde, Da synge jeg maa, og se den nær, Den Sol, som strør guld paa Tinde, Som Smaafuglen ud mod Morgenstund Op under d høie Linde. 5 Da træder Guds Søn til Gravens Hus, Hans Røst i al Verden høres, Da brydes alt Stængsel ned i Grus, De dybe Havsgrunde røres, Han raaber: Du Døde, kom herud! Og frem vi forklaret føres. 6 Da aabnes den Dør til Himlens Stad, Der nævnes de Kaarnes Navne. Gud lade os alle mødes glad, Og ingen af Vore savne! Det unde os gud for Christi Blod, Vi maatte i Himlen havne! 7 O Jesu, træd du min Dødsseng til, Ræk Haanden med Miskund over Og sig: Denne Dreng, den Pigelil Hun er ikke død men sover! Og slip mig ei, før at op jeg staar, I Levendes lLand dig lover! Languages: Norwegian

Fra Mennesken' haver jeg vendt min Hu

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #401 (1890) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Fra Mennesken' haver jeg vendt min Hu, Til dig min Sjæl opløfter, O Herre Gud, bevar mig nu, At Intet mig mistrøster! Al min Tillid har jeg til dig, Fra Skam og Skjændsel vogte mig, At mine Uvenner ei glædes. 2 O herre Gud, til dig altid Jeg mine Øine opløfter, Frels mig af Snaren, jeg er udi, Til Helved' mig Synden forpligter, Forbarm du dig, o Herre Christ; Thi jeg er arm og ussel vist, Dertil af mange foragtet! 3 Min Ungdoms Brøst og Ufornuft, O Herre, vil du forgjette, Forlad mig al min store Utugt Og mine Synder udslette For Jesu Christi Rosensblad, Som nøgen for mig paa Korset stod, O Herre, ihukom dette! 4 For dit Navns Skyld, o herre Gud, Udslet al' mine Synder! Saa meget er det onde Ukrud Og voxer alle Stunder; Derfor, o Herre, lær du mig Di Lov at følge rettelig, Aldeles efter din Villie! 5 Herre er sød, retvis og god Mod Alle, som ham paakalde, Om de end noget af Veien gaa, Han vil dem dog ei undfalde; Han lærer dem sin Villie god, Befæster den i Hjertets Rod Alt efter sin egen Villie. 6 Guds Veie er' Sandhed visselig, Godhed, Miskund og Naade, Sit Løfte holder han tryggelig, Opfylder det til Baade For dem, hans Ord samtykke nu Og elske ham af Hjerte og Hu, Det Skriften os kundgjører. 7 Vis mig, o Herre, din Vei at gaa, At jeg din Sti maa lære, I Sandhed lær mig ret at staa, thi du est Gud min Herre, Min Hjælp og Trøst og al Tillid, Dertil forlader jeg mig altid, Trods dem, som mig forfølge! 8 Bevar min Sjæl, og hjælp nu mig, At jeg nu ikke beskjæmmes, Mit stadig Haab hat jeg til dig, Din Villie lad hos mig fremmes, Og hjælp nu Herre, af Sorrig og Ve Israel dine Tjener, Som dig alene tilhører! Languages: Norwegian

Our God, our Help in ages past

Author: Watts Hymnal: Church Book #538 (1890) Meter: 8.6.8.6 Topics: Twenty Fourth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Our God, our Help in ages past, Our hope for years to come; Our Shelter from the stormy blast, And our eternal Home! 2 Under the shadow of Thy throne Thy saints have dwelt secure; Sufficient is Thine arm alone, And our defense is sure. 3 Before the hills in order stood, Or earth received her frame, From everlasting Thou art God, To endless years the same. 4 Thy word commands our flesh to dust: "Return, ye sons of men;" All nations rose from earth at first, And turn to earth again. 5 Time, like an ever-rolling stream, Bears all its sons away; They fly forgotten, as a dream Dies at the opening day. 6 Like flowery fields the nations stand, Pleased with the morning light: The flowers beneath the mower's hand Lie withering ere 'tis night. 7 Our God, our Help in ages past, Our Hope for years to come, Be Thou our Guard while troubles last, And our eternal Home! Scripture: Psalm 90 Languages: English Tune Title: WOBURN

And must this body die

Author: Watts Hymnal: Church Book #561 (1890) Meter: 6.6.8.6 Topics: Twenty Fourth Sunday after Trinity Lyrics: 1 And must this body die? This mortal frame decay? And must these active limbs of mine Lie mouldering in the clay? 2 God my Redeemer lives, And often from the skies, Looks down and watches all my dust, Till He shall bid it rise. 3 Arrayed in glorious grace Shall these vile bodies shine, And every shape, and every face, Look heavenly and divine. 4 These lively hopes we owe To Jesus' dying Love: We would adore His grace below, And sing His power above. 5 Dear Lord, accept the praise Of these our humble songs, Till tunes of nobler sound we raise With our immortal tongues. Languages: English Tune Title: MOCCAS

Hvi vil du dig saa klage

Hymnal: Kirkesalmebog #567 (1893) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvi vil du dig saa klage Og give, kjære Sjæl, Dig saa med Sorgen plage? Tro dog din Frelser vel, Og vær i hannem fro! Han veed din Sag at vende Til god og lyksom Ende, Det skal du stadig tro. 2 Han aldrig dem forlader I nogen Modgangs Tid, Som kjende ham for Fader Og slaa til ham sin Lid; Ser det end farligt ud, Saar tør du ikke grue, Du skal dog Frelse skue Fra al Miskundheds Gud. 3 Han aldrig monne glemme, Hvad Nød du i er stedt, Thi skal du dig ei græmme, For Mennesken' er vred; Kun ti, og lid og bi! Vil han dig Hjælp tilskikke, Saa kan al Verden ikke Der gjøre Hinder i. 4 Om Satans Hær end sværmer, Saa er dog Gud din Borg, Som altid dig beskjermer, Og redder af al Sorg; Om hele Helvede Sig ind imod dig setter, Det intet dog udretter, Guds Vilje dog maa ske. 5 Skal det og hart tilgange, Saa vrid dig ei derved, Det gaar saa andre mange I denne Ussælhed; Langt bedre det dog er, Med Guds Folk her at lide, End finde hisset Kvide Og evig Døds Uferd. 6 Lad dig derfore nøie Med det i Jesu Navn, Som Gud vil selv tilføie, Det alt er til dit Gavn; Dit Haab paa ham kun stil! Hvad Harm der er for Haande Dig frelse af al Vaande Han baade kan og vil. 7 Derfor jeg ham hengive Vil mig og al min Id; Gud unde mig at blive Derved til evig Tid! Det alt behager mig, Som Herren selv behager, Jeg veed, han Omsorg drager For mig saa faderlig. Languages: Norwegian

Hvi vil du dig saa klage

Author: J. Brunsmand; J. Heermann Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #567 (1897) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvi vil du dig saa klage Og give, kjære Sjæl, Dig saa med Sorgen plage? Tro dog din Frelser vel, Og vær i hannem fro! Han veed din Sag at vende Til god og lyksom Ende, Det skal du stadig tro. 2 Han aldrig dem forlader I nogen Modgangs Tid, Som kjende ham for Fader Og slaa til ham sin Lid; Ser det end farligt ud, Saar tør du ikke grue, Du skal dog Frelse skue Fra al Miskundheds Gud. 3 Han aldrig monne glemme, Hvad Nød du i er stedt, Thi skal du dig ei græmme, For Mennesker er vred; Kun ti, og lid og bi! Vil han dig Hjælp tilskikke, Saa kan al Verden ikke Der gjøre Hinder i. 4 Om Satans Hær end sværmer, Saa er dog Gud din Borg, Som altid dig beskjermer, Og redder af al Sorg; Om hele Helvede Sig ind imod dig setter, Det intet dog udretter, Guds Vilje dog maa ske. 5 Skal det og hart tilgange, Saa vrid dig ei derved, Det gaar saa andre mange I denne Usselhed; Langt bedre det dog er, Med Guds Folk her at lide, End finde hisset Kvide Og evig Døds Uferd. 6 Lad dig derfore nøie Med det i Jesu Navn, Som Gud vil selv tilføie, Det alt er til dit Gavn; Dit Haab paa ham kun stil! Hvad Harm der er for Haande Dig frelse af al Vaande Han baade kan og vil. 7 Derfor jeg ham hengive Vil mig og al min Id; Gud unde mig at blive Derved til evig Tid! Det alt behager mig, Som Herren selv behager, Jeg veed, han Omsorg drager For mig saa faderlig. Languages: Norwegian