Gjør Godt mod dem, som dig mon hade

1 Gjør Godt mod dem, som dig mon hade,
Velsign dem, som forbande dig1
Hans Banden kan dig intet skade,
Den Stund du lever fredelig.
Den Mand er stærkere, som tvinger
Og vinde kan sit eget Sind,
End den, der over Muren springer,
Og tager hele Stæder ind.

2 Der staar, at hvo sin Broder hader,
For Gud han en Manddraber er;
Hvor kan den elske Gud, sin Fader,
Som ikke har sin Broder kjær?
Kan den ei elsket af dig være,
Der dig for Øiet dglig staar,
Hvad Hjertelag kan du da bære
Til Gud, som du ei skue faar?

3 Ja, hvis det muligt kunde være,
Bør dig med hver Mand holde Fred,
O salig' de Fredsæle ere!
De kaldes Herrens egen Sæd.
Ja, før du Freden skulde bryde,
Da, hvis at En dig byde vil
Et Øreslag paa høire Side,
Vend hannem og den venstre til!

4 O lader aldrig Solen dale
Ned over eders Vrede streng,
Da kan du dig ei Gud befale,
Ei sove rolig i din Seng.
Du vil til andre Vrede bære,
Og andre gjør' det samme Skjel,
I skal indbyrdes jer fortære,
Og slaa hverandres Fred ihjel.

5 Tvertom, naar Folk kan vel forliges,
Og Brødre bo endrægtelig,
Det er en Ting, som trygt kan siges
At glæde Gud i Himmerig.
Guds Engle ønske sig til Lykke,
Naar Folk paa Jorden bo i Fred,
Det er det skjønne Gyldenstykke,
Som Kristi Brud skal smykkes med.

6 Bort derfor, bort du arge Vrede,
Bort Had og Avind galdefuld!
Bort, bort med al din Ild og Hede,
Gud slaa al Satans Magt omkuld!
At vi vor fattig Ven og Næste
Kan elske som os selv saa vel,
Og da den Tid, os end kan reste,
Faa leve glad til Liv og Sjæl.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #218