Stat op at møde

1 Stat op at møde
Din Løser, Jesu Brud
Som for dig døde,
Og kom fra Døden ud!
Han gik i Borgen
For os, vor bedste Ven,
Sank som i Sorgen
Og Døden ganske hen;
Men Paaske-Morgen
Da fik vi ham igjen.

2 O, al min Glæde!
Jeg løber dig imod,
Din Grav at væde
Med Glæde-Taarers Flod.
O, tusind Gange
Velkommen fra min Straf,
Fra dine mange
Og svare Piners Hav,
Fra din den trange
Og mørke Død og Grav!

3 Vor Nat er svunden
For Naadens lyse Dag,
Og vi har vunden
Med Ære al vor Sag.
Gid ingen vanke
I Sorgens Mørke mer,
Derpaa at anke,
Hvad os i Verden sker,
Da vi de blanke
Guds Himle aabne ser!

4 Nu er mig Døden
Og Livet begge kjær,
Er det fornødent
At leve lidet her,
I Jesu Naade
Mit Levnet skal bestaa,
Den Livets Maade
Er sød at tænke paa,
Saa kan jeg baade
I Sorg og Glæde gaa.

5 Men skal jeg træde
Til Gravens mørke Port,
Ja ret med Glæde
Den Gang skal blive gjort;
Med Brudemine
Jeg hilse vil min Død,
Har Jesus Sine
Dog ikke gjort den sød?
Trods Dødens Pine,
Jeg dør i Jesu Skjød!

6 Kom, søde Leie
I Gravens stille Borg!
Dig kan jeg eie
Foruden Synd og Sorg;
Trods dine Pile,
Du hele Mørkheds Trop,
Der kan jeg hvile
Min arme, usle Krop,
Der kan jeg smile,
Naar jeg igjen skal op!


Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #363