Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 61 - 70 of 102Results Per Page: 10 20 50

Come, ye disconsolate, where'er ye languish

Author: Thomas Moore Hymnal: Church Book #483b (1890) Meter: 11.10 Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Come, you disconsolate, where'er yelanguish; Come to the mercy-seat, fervently kneel; Here bring your wounded hearts, here tell your anguish;-- Earth has no sorrow that Heaven cannot heal. 2 Joy of the desolate, light of the straying, Hope, when all others die, fadeless and pure! Here speaks the Comforter, tenderly saying, Earth has no sorrow that Heaven cannot cure. 3 Here see the Bread of Life; see waters flowing Forth from the throne of God, pure from above; Come to the feast of love; come, ever knowing Earth has no sorrow but Heaven can remove. Languages: English Tune Title: THORNE

Your harps, ye trembling saints

Author: Augustus M. Toplady Hymnal: Church Book #487 (1890) Meter: 6.6.8.6 Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Your harps, ye trembling saints, Down from the willows take; Loud, to the praise of Love divine, Bid every string awake. 2 Though in a foreign land, We are not far from home; And nearer to our house above We every moment come. 3 His grace will to the end Stronger and brighter shine; Nor present things, nor things to come, Shall quench the spark divine. 4 When we in darkness walk, Nor feel the heavenly flame, Then is the time to trust our God, And rest upon His Name. 5 Soon shall our doubts and fears Subside, at His control: His loving-kindness shall break through The midnight of the soul. 6 Blest is the man, O God, That stays himself on Thee! Who wait for Thy salvation, Lord, Shall Thy salvation see. Languages: English Tune Title: NARENZA

When sorrow and remorse

Author: Miss Winkworth; Justus Gesenius Hymnal: Church Book #488 (1890) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 When sorrow and remorse Prey at my heart, to Thee I look, who on the holy Cross Was slain for wretched me. 2 Thy Passion, Lord, inspires My spirit day by day, That I from all low dark desires Have strength to flee away. 3 Whate'er the burden be, The Cross upon me laid, Or want or shame, I look to Thee, Be Thou, O Christ, my Aid. 4 And let Thy sorrows cheer My soul when I depart; Give strength to cast away all fear, Console, sustain my heart. 5 Since Thou hast died for me, Help me to trust Thy grace, That Thou wilt take me up to Thee, Where I shall see Thy face. Languages: English Tune Title: SOUTHWELL

Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?

Author: Emilie Juliane; Fr. Rostgaard Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #527 (1919) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvo veed, hvor nær mig er min Ende? Se Tiden meget hastig gaar! Hvor let, hvor snart kan det sig hænde, At jeg herfra at vandre faar? Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 2 Det kan langt anderledes blive Med mig, før Dagen vorder endt, Thi medens jeg er her i Live, Jeg med Døds Fare er omspendt. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod, Min sidste Afskeds-Time god! 3 Lær mig, o Gud, ret at betænke Min Død, og, naar jeg segner ned, Min Sjæl i Jesu Saar at sænke, Og dø i sand Bodfærdighed! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 4 Fra Verden, som er fuld af Fare, Lad mig i Tide sondre mig, At, naar du kalder, jeg kan svare: Mit ske, som det behager dig! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 5 Dæk al min Synd, o milde Fader, Med Kristi dyre Værdskyld til! Min Tro paa den sig fuldt forlader, I den jeg Hvile finde vil. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 6 Fra Jesus intet mig skal rive, Ei Livet og ei Dødens Bud, Hans Ord min Trøster-Stav skal blive, Thi han min Herre er og Gud. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 7 Min Jesus jeg mig iført haver, Da jeg blev døbt i Daabens Vand, Du derfor mig med Trøst begaver, Og som dit Barn mig tager an. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 8 Mig Jesus æde lad og drikke Sit sande Legeme og Blod, Thi glemmer han mig vistnok ikke, Jeg bliver hans, han er mig god. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 9 Saa lad mit Endeligt kun komme! Min Jesus Omhu for mig bær, At det skal vorde mig til Fromme, Som med hans Blod saa prydet er. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 10 Imidlertid jeg mig fornøier I ham, og dør i største Ro; Jeg er tilfreds, som Gud det føier, Og har til ham en stadig Tro. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! Languages: Norwegian

Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?

Author: F. Rostgaard Hymnal: Kirkesalmebog #527 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvo veed, hvor nær mig er min Ende? Se Tiden meget hastig gaar! Hvor let, hvor snart kan det sig hende, At jeg herfra at vandre faar? Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 2 Det kan langt anderledes blive Med mig, før Dagen vorder endt, Thi, medens jeg er her i Live, Jeg med Døds Fare er omspendt. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod, Min sidste Afskeds-Time god! 3 Lær mig, o Gud, ret at betænke Min Død, og, naar jeg segner ned, Min Sjæl i Jesu Saar at sænke, Og dø i sand Bodfærdighed! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 4 Fra Verden, som er fuld af Fare, Lad mig i Tide sondre mig, At, naar du kalder, jeg kan svare: Mit ske, som det behager dig! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 5 Dæk al min Synd, o milde Fader, Med Kristi dyre Værdskyld til! Min Tro paa den sig fuldt forlader, I den jeg Hvile finde vil. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 6 Fra Jesu intet mig skal rive, Ei Livet og ei Dødens Bud, Hans Ord min Trøster-Stav skal blive, Thi han min Herre er og Gud. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 7 Min Jesum jeg mig iført haver, Da jeg blev døbt i Daabens Vand, Du derfor mig med Trøst begaver, Og som dit Barn mig tager an. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 8 Mig Jesus æde lad og drikke Sit sande Legeme og Blod, Thi glemmer han mig vistnok ikke, Jeg bliver hans, han er mig god. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 9 Saa lad mit Endeligt kun komme! Min Jesus Omhu for mig bær, At det skal vorde mig til Fromme, Som med hans Blod saa prydet er. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 10 Imidlertid jeg mig fornøier I ham, og dør i største Ro; Jeg er tilfreds, som Gud det føier, Og har til ham en stadig Tro. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! Languages: Norwegian

Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?

Author: Fr. Rostgaard; Aemilie Juliane Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #527 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvo veed, hvor nær mig er min Ende? Se Tiden meget hastig gaar! Hvor let, hvor snart kan det sig hende, At jeg herfra at vandre faar? Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 2 Det kan langt anderledes blive Med mig, før Dagen vorder endt, Thi medens jeg er her i Live, Jeg med Døds Fare er omspendt. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod, Min sidste Afskedstime god! 3 Lær mig, o Gud, ret at betænke Min Død, og, naar jeg segner ned, Min Sjæl i Jesu Saar at sænke, Og dø i sand Bodfærdighed! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 4 Fra Verden, som er fuld af Fare, Lad mig i Tide sondre mig, At, naar du kalder, jeg kan svare: Mit ske, som det behager dig! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 5 Dæk al min Synd, o milde Fader, Med Kristi dyre Værdskyld til! Min Tro paa den sig fuldt forlader, I den jeg Hvile finde vil. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 6 Fra Jesu intet mig skal rive, Ei Livet og ei Dødens Bud, Hans Ord min Trøster-Stav skal blive, Thi han min Herre er og Gud. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 7 Min Jesum jeg mig iført haver, Da jeg blev døbt i Daabens Vand, Du derfor mig med Trøst begaver, Og som dit Barn mig tager an. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 8 Mig Jesus æde lad og drikke Sit sande Legeme og Blod, Thi glemmer han mig vistnok ikke, Jeg bliver hans, han er mig god. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 9 Saa lad mit Endeligt kun komme! Min Jesus Omhu for mig bær, At det skal vorde mig til Fromme, Som med hans Blod saa prydet er. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 10 Imidlertid jeg mig fornøier I ham, og dør i største Ro; Jeg er tilfreds, som Gud det føier, Og har til ham en stadig Tro. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! Languages: Norwegian Tune Title: [Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?]

Med Sorgen og Klagen holde Maade

Hymnal: Kirkesalmebog #528 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Med Sorgen og Klagen holde Maade, Lad Guds Ord dig trøste og raade, Lad Hjertet i Sorgen ei synde! Ved Døden vi Livet begynde. 2 Vi indsvøbe Liget med Taare, Og lægge det stille paa Baare; Men Svøbet og Baaren betyder: Han slumrer, til Dagen frembryder. 3 Lad Hjerte og Øie kun briste, Og Legemet lægges i Kiste, Den Time ei borte skal blive, Da Herren det kalder til Live. 4 Ved Døden al Ynde berøvet De Legemer blandes med Støvet, Men herlig opreises de skulle Af Livs-Aand og Yndighed fulde. 5 Se Kornet i Jorden hin sorte! Det synes saa visselig borte, Min Stunden dog kommer, det skyder, I gyldneste Grøde frembryder. 6 O Jord! vi en Gave dig skjænke, Med Graad i dig Skjød vi den sænke; En dyrebar Sæd du modtager, Vi derfor dig kalde Guds Ager. 7 En Sjæl i den Støvhytte bode, En Sjæl, som paa Frelseren trode, Som længtes med Haab mod der Høie, Med Gud og hans Glæde for Øie. 8 Tag varlig det Guld udi Gjemme! Gud vil ei den Bolig forglemme, Hvor Aanden har sukket og smilet, Han kræver det, naar det faar hvilet. 9 Snart skue vi Dagen at gylde, Da Kristus vort Haab vil opfylde, Ei Jorden dem mere skal dølge, Guds Villeder glade ham følge. Languages: Norwegian

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Author: Jakob Lund Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #529 (1919) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesus Krist, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjælver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig, forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har Forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, hvad jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Et Forsyn vil erstatte, Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se Gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 Hvad skal jeg da forstaa, o da, Naar Støvet, som jeg iler fra, Ei hindrer i at tænke! Indviet i den dybe Fred Til evig, evig Salighed, Skal jeg i Gud mig sænke, Den Kjærlighed kun tænke! 8 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesus aldrig glemme, Det Haab kan ei beskjæmme. Languages: Norwegian

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Hymnal: Kirkesalmebog #529 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesum Krist, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjelver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig, forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har Forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, hvad jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Et Forsyn vil erstatte, Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se Gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 Hvad skal jeg da forstaa, o da, Naar Støvet, som jeg iler fra, Ei hindrer i at tænke! Indviet i den dybe Fred Til evig, evig Salighed, Skal jeg i Gud mig sænke, Den Kjærlighed kun tænke! 8 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesum aldrig glemme, Det Haab kan ei beskjemme. Languages: Norwegian

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Author: J. J. Lund Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #529 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesum Krist, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjælver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig, forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har Forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, hvad jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Et Forsyn vil erstatte, Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se Gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 Hvad skal jeg da forstaa, o da, Naar Støvet, som jeg iler fra, Ei hindrer i at tænke! Indviet i den dybe Fred Til evig, evig Salighed, Skal jeg i gud mig sænke, Den Kjærlighed kun tænke! 8 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesum aldrig glemme, Det Haab kan ei beskjemme. Languages: Norwegian