Search Results

Text authorities

To Guds Venner vandre silde

Author: Joh. Neunherz; Landstad Appears in 4 hymnals Lyrics: 1 To Guds Venner vandre silde Over Eng til Emmaus, Øiet er in Taare-Kilde, Hjertet er et Sorgens Hus, Talen er saa fuld af Klage– Se, da kommer han tilbage, Som var borte, Jesus sød, Træder nær til dom i Nød. 2 Ak, saa mange Sjæle vandre, Og sin Hjerte-Jammer bær, Sukke, klage for hverandre Deres Savn paa Veien her. Mange vandre saa alene, Græde til at røre Stene,– Dog min Jesus hos dem staar, Spørger, hvad der ad dem gaar. 3 Hvor sig to i Gud samraade, Der en han den tredie Mand, Han opdager deres Vaade, Taler hvad dem trøste kan. Han vil lette Sorgens Byrde, Thi han er den gode Hyrde, Han har os for Øie sat Lyse Dag og mørke Nat. 4 Jesus efter mig er gangen, Der jeg i mit stolte Mod Og i Syndens Lyst var fangen, Der jeg nær Afgrunden stod; Han har, der jeg var opgivet, Fundet mig, og født til Livet, Tænkt Freds-Tanker over mig, Hentet hjem sit Lam til sig. 5 Har jeg siden maattet stride, Han mig ei alene lod, Jesus just til rette Tide Hos mig uforvarend' stod. Klaged jeg i Natten sorte, Som om han var død og borte, Til min Troes Usseldom Med sit Liv og Lys han kom. 6 Tak til os, o Jesus søde, Om hvad du for os har gjort, At vort Hjerte maatte gløde! Herre bliv! det kvælder fort. Naar vi have Tungt i Minde, Kan ei Ind- og Udgang finde, Lys da op, og gjør os glad, Lad os aldrig skille ad! Topics: Second Sunday after Easter; Jesus, vor Hyrde; Jesus, Our Shepherd; Anden Søndag efter Paaske Til Høimesse; Anden Paaskedag Til Høimesse

Instances

Published text-tune combinations (hymns) from specific hymnals

To Guds Venner vandre silde

Author: Joh. Neunherz; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #359 (1919) Lyrics: 1 To Guds Venner vandre silde Over Eng til Emmaus, Øiet er in Taare-Kilde, Hjertet er et Sorgens Hus, Talen er saa fuld af Klage– Se, da kommer han tilbage, Som var borte, Jesus sød, Træder nær til dom i Nød. 2 Ak, saa mange Sjæle vandre, Og sin Hjerte-Jammer bær, Sukke, klage for hverandre Deres Savn paa Veien her. Mange vandre saa alene, Græde til at røre Stene,– Dog min Jesus hos dem staar, Spørger, hvad der ad dem gaar. 3 Hvor sig to i Gud samraade, Der en han den tredie Mand, Han opdager deres Vaade, Taler hvad dem trøste kan. Han vil lette Sorgens Byrde, Thi han er den gode Hyrde, Han har os for Øie sat Lyse Dag og mørke Nat. 4 Jesus efter mig er gangen, Der jeg i mit stolte Mod Og i Syndens Lyst var fangen, Der jeg nær Afgrunden stod; Han har, der jeg var opgivet, Fundet mig, og født til Livet, Tænkt Freds-Tanker over mig, Hentet hjem sit Lam til sig. 5 Har jeg siden maattet stride, Han mig ei alene lod, Jesus just til rette Tide Hos mig uforvarend' stod. Klaged jeg i Natten sorte, Som om han var død og borte, Til min Troes Usseldom Med sit Liv og Lys han kom. 6 Tak til os, o Jesus søde, Om hvad du for os har gjort, At vort Hjerte maatte gløde! Herre bliv! det kvælder fort. Naar vi have Tungt i Minde, Kan ei Ind- og Udgang finde, Lys da op, og gjør os glad, Lad os aldrig skille ad! Topics: Second Sunday after Easter; Jesus, vor Hyrde; Jesus, Our Shepherd; Anden Søndag efter Paaske Til Høimesse; Anden Paaskedag Til Høimesse Languages: Norwegian

To Guds Venner vandre silde

Hymnal: Kirkesalmebog #359 (1893) Lyrics: 1 To Guds Venner vandre silde Over Eng til Emmaus, Øiet er in Taare-Kilde, Hjertet er et Sorgens Hus, Talen er saa fuld af Klage– Se, da kommer han tilbage, Som var borte, Jesus sød, Træder nær til dem i Nød. 2 Ak, saa mange Sjæle vandre, Og sin Hjerte-Jammer bær, Sukke, klage for hverandre Deres Savn paa Veien her. Mange vandre saa alene, Græde til at røre Stene,– Dog min Jesus hos dem staar, Spørger, hvad der ad dem gaar. 3 Hvor sig To i Gud samraade, Der en han den tredie Mand, Han opdager deres Vaade, Taler hvad dem trøste kan. Han vil lette Sorgens Byrde, Thi han er den gode Hyrde, Han har os for Øie sat Lyse Dag og mørke Nat. 4 Jesus efter mig er gangen, Der jeg i mit stolte Mod Og i Syndens Lyst var fangen, Der jeg nær Afgrunden stod; Han har, der jeg var opgivet, Fundet mig, og født til Livet, Tænkt Freds-Tanker over mig, Hentet hjem sit Lam til sig. 5 Har jeg siden maattet stride, Han mig ei alene lod, Jesus just til rette Tide Hos mig uforvarend' stod. Klaged jeg i Natten sorte, Som om han var død og borte, Til min Troes Usseldom Med sit Liv og Lys han kom. 6 Tak til os, o Jesu søde, Om hvad du for os har gjort, At vort Hjerte maatte gløde! Herre bliv! det kvælder fort. Naar vi have Tungt i Minde, Kan ei Ind- og Udgang finde, Lys da op, og gjør os glad, Lad os aldrig skille ad! Topics: Anden Paaskedag Til Høimesse; Second Easter Day High Mass Languages: Norwegian

To Guds Venner vandre silde

Author: Landstad; J. Neunherz Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #359 (1897) Lyrics: 1 To Guds Venner vandre silde Over Eng til Emmaus, Øiet er in Taare-Kilde, Hjertet er et Sorgens Hus, Talen er saa fuld af Klage– Se, da kommer han tilbage, Som var borte, Jesus sød, Træder nær til dem i Nød. 2 Ak, saa mange Sjæle vandre, Og sin Hjerte-Jammer bær, Sukke, klage for hverandre Deres Savn paa Veien her. Mange vandre saa alene, Græde til at røre Stene,– Dog min Jesus hos dem staar, Spørger, hvad der ad dem gaar. 3 Hvor sig To i Gud samraade, Der en han den tredie Mand, Han opdager deres Vaade, Taler hvad dem trøste kan. Han vil lette Sorgens Byrde, Thi han er den gode Hyrde, Han har os for Øie sat Lyse Dag og mørke Nat. 4 Jesus efter mig er gangen, Der jeg i mit stolte Mod Og i Syndens Lyst var fangen, Der jeg nær Afgrunden stod; Han har, der jeg var opgivet, Fundet mig, og født til Livet, Tænkt Freds-Tanker over mig, Hentet hjem sit Lam til sig. 5 Har jeg siden maattet stride, Han mig ei alene lod, Jesus just til rette Tide Hos mig uforvarend' stod. Klaged jeg i Natten sorte, Som om han var død og borte, Til min Troes Useldom Med sit Liv og Lys han kom. 6 Tak til os, o Jesus søde, Om hvad du for os har gjort, At vort Hjerte maatte gløde! Herre bliv! det kvælder fort. Naar vi have Tungt i Minde, Kan ei Ind- og Udgang finde, Lys da op, og gjør os glad, Lad os aldrig skille ad! Topics: Anden Paaskedag Til Høimesse; Second Easter Day High Mass Languages: Norwegian

View 1 more instance

People

Authors, composers, editors, etc.

M. B. Landstad

1802 - 1880 Person Name: Landstad Translator of "To Guds Venner vandre silde" in Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika Magnus Brostrup Landstad (born 7 October 1802 in Måsøy, Norway and died 8 October 1880 in Kristiania) was a Norwegian minister, psalmist and poet who published the first collection of authentic Norwegian traditional ballads in 1853. This work was criticized for unscientific methods, but today it is commonly accepted that he contributed significantly to the preservation of the traditional ballads. Landstad lived with his father Hans Landstad (1771–1838) who was also a minister, first in 1806 to Øksnes, to Vinje in 1811 and to Seljord in 1819. He took a theological degree (cand. theol) in 1827, and worked after that as the resident chaplain in Gausdal for six years. After that he worked in different parishes in Telemark, Østfold before he became minister of Sandar in Vestfold in 1859. He married Wilhelmine Margrete Marie Lassen, in 1828. He is well known for introducing popular, contemporary Norwegian language into the hymns he wrote, contributing significantly to the spirit of Norwegian romantic nationalism which grew in Norway in this period. His greatest single achievement was the Landstad Hymnbook (Kirkepsalmebog), which with later revisions was used in Norwegian (bokmål) parishes from 1869 until 1985. The current official church hymnbook contains a lot of his hymns and his translations of foreign hymns. He was the cousin of Hans Peter Schnitler Krag. The Landstad-institute, which lies in Seljord, is named after him. He was a great grandfather of Magny Landstad, also a famous writer. Publications-- 1852: Norske Folkeviser. 3 vols. Christiania: C. Tönsberg, [1852-]1853. 1869: Kirkesalmebok: efter offentlig Foranstaltning. Kristiania: J. W. Cappelens Forlag, 1871 --http://en.wikipedia.org/wiki/ See also in: Wikipedia

Johann Neunherz

1653 - 1737 Person Name: Joh. Neunherz Author of "To Guds Venner vandre silde" in Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika Neunhertz, Johannes, son of Johannes Neunhertz, weaver at Waltersdorf, near Kupferberg, in Silesia, was born at Waltersdorf Aug. 16, 1653, and entered the University of Leipzig in June, 1673 (M.A. 1676). In 1678 he was appointed assistant preacher at Lauban, in Silesia; in 1680 pastor at Kiesslingswalde; and in 1696 pastor at Geibsdorf, both near Lauban. He then became, in 1706, diaconus of the Holy Trinity Church, and also morning preacher at the Holy Cross Church in Lauban. Finally, in 1709, he was appointed chief pastor at Hirschberg, in Silesia, and died there Nov. 26, 1737 (S. J. Ehrhardt's Presbyterologie Schlesiens, 1780-89, iii. pt. ii. p. 187; Koch, v. 450; Allgemeine Deutsche Biographie xxiii. 549; Bode, p. 121—-the first dating his birth 1652). Neunhertz was the author of a large number of hymns, good and flowing in style, but often lengthy and with little power or concentration. They appeared in his various works:— (1) Eyangelische Sabbaths-Freude, Zittau, 1690. (2) Christliche Leid-Andachten, Lauban, 1698. (3) Evangelische Ilertz-Ermunterung, Leipzig, 1701. (4) Tröstliche . . . Andachten, Lauban, 1709; 2nd edition as Andachts-Flammen, Budissin, 1717; and in the Silesian hymn-books of the period. A large number are given in the Hirschberg Gesang-Buch, 1741, a few in Burg's Gesang-Buch, Breslau, 1746, and some still survive in modern collections. The only hymn by him which seems to have passed into English is:— Zweene Jünger gehn mit Sehnen. Eastertide. A hymn on the Two Disciples on their way to Emmaus (St. Luke xxiv. 13-35). Included in the Lauban Gesang-Buch, 1707, p. 162 [Wernigerode Library], as No. 5 of the Easter Hymns, in 9 st. of 8 1., and marked as by M J. Neunhertz. Also in the Berlin Geistliche Lieder, ed. 1863, No. 326. The form translation into English is: "Trauernd und mit bangem Sehnen." This appeared in the Liegnitz Gesang-Buch,1804 (ed. 1819, No. 155), and is repeated in the Württemberg Gesang-Buch, 1842, No. 176, in 7 stanzas. It is a recast by L. E. S. Müller. The translation in common use is:— Sad with longing, sick with fears. A full and good translation from the 1842 text by Miss Winkworth, in her Lyra Germanica, 2nd Ser. 1858, p. 43. In the Pennsylvania Lutheran Church Book, 1868, the translations of st. iv.-vii. altered and beginning, "Truest Friend, Who canst not fail," were given as No. 440. [Rev. James Mearns, M.A.] --John Julian, Dictionary of Hymnology (1907)