Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 10 of 69Results Per Page: 10 20 50

O Jesu, Troens dyre Skat

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #230 (1890) Topics: Troen Lyrics: 1 O Jesu, Troens dyre Skat, Begyndelse og Ende! O søde Jesu, lær mig at Jeg Troen ret kan kjende, Den Tro, som har dig selv i Favn, Fra den, som har vel Troens Navn, Men er dog død og intet! 2 Lær mig at sætte al min Lid Paa Gud, min kjære Fader, Og dig, som er saa mild og blid Mod dem, som Synden hader, Og paa den Hellig-Aand, vor Skat, Ved dig bestandig Dag og Nat, Treenig Gud, at hænge! 3 Lad mig din Naades rette Art Og vise Orden kjende, At den i dig har ingen Part, Som vil sig ei omvende; Men, søde Jesu, vær og bliv Min Vei, min Sandhed og mit Liv Paa Troens rette Vane! 4 Lad mig ei tro, hvad Verden tror, Som Visdoms Vei forsager; Men lær mig, at jeg af dit Ord Den rette Mening tager, Og bliver klippefast derved Til Livets sidste Stund og Sted, Dit Ord og Navn til Ære! 5 For Alting lad din Død og Blod Mig trøste allevegne, At jeg mig med et trøstigt Mod Din Værdskyld kan tilegne, At leve og at dø derpaa, Og agte hele Verden saa Ei værd engang at nævne! 6 Og naar min Tro befindes svag Blandt mange Stød og Hinder, Saa hjælp, at som den lyse Dag Den snart igjen oprinder! Pust op igjen den rygend' Brand, Og sæt det knust Rør istand Ved Aandens Kraft og Glæde! 7 Hjælp, at jeg vaager Dag og Nat Mod Satans mange Snarer, Og ved din Naade Troens Skat Til sidste Stund bevarer, At findes ren og uden Stød, For Gud retsindig til min Død, Som det dig kan behage! 8 Bo selv ved Troen i min Aand, At Troen sterk kan blive, Alt mer og mer saa Overhaand, Og mange Frygter give; I Trang at være uforsagt, Og stræbe ret af al min Magt, Min Næste Godt at gjøre! 9 For Alting lad mig Bistand faa Af dig ved Livets Ende! Hjælp, at jeg mig med tillid maa I Troen til dig vende, Og fast mig holde ved din Død! Saa bliver Troens Ende sød, Og al min Jammer endes. 10 O Jesu, du som Troens Gnist Min Sjæl har ladet kjende, Ak, lad den aldrig blive mist, Men hjælp den til at brænde! Hvad du har selv begyndt, fuldfør, At jeg tilsidst i Troen dør, Og faar en salig Ende! Languages: Norwegian

O Jesus, Troens dyre Skat

Author: David Denicke; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #371 (1919) Topics: Troen; Troens Kamp Lyrics: 1 O Jesus, Troens dyre Skat, Begyndelse og Ende! O søde Jesus, lær mig at Jeg Troen ret kan kjende, Den Tro, som har dig selv i Favn, Fra den, som har vel Troens Navn, Men er dog død og intet. 2 Lær mig at sætte al min Lid Paa Gud, min kjære Fader, Paa dig, som er saa mild og blid Mod dem, som Synden hader, Og paa den Helligaand, vor Skat, Ved dig bestandig Dag og Nat, Treenig Gud, at hænge! 3 Lad mig din Naades rette Art Og vise Orden kjende, At den i dig har ingen Part, Som vil sig ei omvende; Men, søde Jesus, vær og bliv Min Vei, min Sandhed og mit Liv Paa Troens rette Bane! 4 Lad mig ei tro, hvad Verden tror, Som Himlens Visdom vrager, Men lær mig, at jeg af dit Ord Den rette Mening tager, Og bliver klippefast derved Til Livets sidste Stund og Sted, Dit Ord og Navn til Ære! 5 For al Ting lad din Død og Blod Mig trøste allevegne, At jeg mig med et trøstigt Mod Din Værdskyld kan tilegne, At leve og at dø derpaa, Og agte hele Verden saa Ei værd engang at nævne! 6 Og naar min Tro den findes svag Blandt mange Stød og Hinder, Saa hjælp, at som den lyse Dag Den snart igjen oprinder, Pust op igjen den rygend' Brand, Og sæt det knuste Rør istand Ved Aandens Kraft og Glæde! 7 Hjælp, at jeg vaager Dag og Nat Mod Satans mange Snarer, Og ved din Naade Troens Skat Til sidste Stund bevarer, At findes ren og uden Stød, For Gud retsindig til min Død, Som det dig kan behage! 8 Bo selv ved Troen i min Aand, At Troen sterk kan blive, Alt mer og mer saa Overhaand, Og mange Frygter give, Og favne dig i sidste Nød! Saa bliver Troens ende sød, Og al min Jammer stilles. 9 O Jesus, du som Troens Gnist Min Sjæl har ladet kjende, Ak, lad den aldrig blive mist, Men hjælp den til at brænde1 Hvad du har selv begyndt, fuldfør, At jeg tilsidst i Troen dør, Og faar en salig Ende! Languages: Norwegian

O Jesu, Troens dyre Skat

Hymnal: Kirkesalmebog #371 (1893) Topics: Troen til Guds Naade i Kristo Lyrics: 1 O Jesu, Troens dyre Skat, Begyndelse og Ende! O søde Jesu, lær mig, at Jeg Troen ret kan kjende, Den Tro, som har dig selv i Favn, Fra den, som har vel Troens Navn, Men er dog død og intet. 2 Lær mig at sætte al min Lid Paa Gud, min kjære Fader, Paa dig, som er saa mild og blid Mod dem, som Synden hader, Og paa den Helligaand, vor Skat, Ved dig bestandig Dag og Nat, Treenig Gud, at hænge! 3 Lad mig din Naades rette Art Og vise Orden kjende, At den i dig har ingen Part, Som vil sig ei omvende; Men, søde Jesu, vær og bliv Min Vei, min Sandhed og mit Liv Paa Troens rette Bane! 4 Lad mig ei tro, hvad Verden tror, Som Himlens Visdom vrager, Men lær mig, at jeg af dit Ord Den rette Mening tager, Og bliver klippefast derved Til Livets sidste Stund og Sted, Dit Ord og Navn til Ære! 5 For al Ting lad din Død og Blod Mig trøste allevegne, At jeg mig med et trøstigt Mod Din Verdskyld kan tilegne, At leve og at dø derpaa, Og agte hele Verden saa Ei værd engang at nævne! 6 Og naar min Tro den findes svag Blandt mange Stød og Hinder, Saa hjælp, at som den lyse Dag Den snart igjen oprinder, Pust op igjen den rygend' Brand, Og set det knuste Rør istand Ved Aandens Kraft og Glæde! 7 Hjælp, at jeg vaager Dag og Nat Mod Satans mange Snarer, Og ved din Naade Troens Skat Til sidste Stund bevarer, At findes reen og uden Stød, For Gud retsindig til min Død, Som det dig kan behage! 8 Bo selv ved Troen i min Aand, At Troen sterk kan blive, Alt meer og meer saa Overhaand, Og mange Frygter give, Og favne dig i sidste Nød! Saa bliver Troens Ende sød, Og al min Jammer stilles. 9 O Jesu, du som Troens Gnist Min Sjæl har ladet kjende, Ak, lad den aldrig blive mist, Men hjælp den til at brænde! Hvad du har selv begyndt, fuldfør, At jeg tilsidst i Troen dør, Og faar en salig Ende! Languages: Norwegian

O Jesu, Troens dyre Skat

Author: Brorson; D. Denicke Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #371 (1897) Topics: Troen til Guds Naade i Kristo Lyrics: 1 O Jesu, Troens dyre Skat, Begyndelse og Ende! O søde Jesu, lær mig, at Jeg Troen ret kan kjende, Den Tro, som har dig selv i Favn, Fra den, som har vel Troens Navn, Men er dog død og intet. 2 Lær mig at sætte al min Lid Paa Gud, min kjære Fader, Paa dig, som er saa mild og blid Mod dem, som Synden hader, Og paa den Helligaand, vor Skat, Ved dig bestandig Dag og Nat, Treenig Gud, at hænge! 3 Lad mig din Naades rette Art Og vise Orden kjende, At den i dig har ingen Part, Som vil sig ei omvende; Men, søde Jesu, vær og bliv Min Vei, min Sandhed og mit Liv Paa Troens rette Bane! 4 Lad mig ei tro, hvad Verden tror, Som Himlens Visdom vrager, Men lær mig, at jeg af dit Ord Den rette Mening tager, Og bliver klippefast derved Til Livets sidste Stund og Sted, Dit Ord og Navn til Ære! 5 For al Ting lad din Død og Blod Mig trøste allevegne, At jeg mig med et trøstigt Mod Din Verdskyld kan tilegne, At leve og at dø derpaa, Og agte hele Verden saa Ei værd engang at nævne! 6 Og naar min Tro den findes svag Blandt mange Stød og Hinder, Saa hjælp, at som den lyse Dag Den snart igjen oprinder, Pust op igjen den rygend' Brand, Og sæt det knuste Rør istand Ved Aandens Kraft og Glæde! 7 Hjælp, at jeg vaager Dag og Nat Mod Satans mange Snarer, Og ved din Naade Troens Skat Til sidste Stund bevarer, At findes reen og uden Stød, For Gud retsindig til min Død, Som det dig kan behage! 8 Bo selv ved Troen i min Aand, At Troen sterk kan blive, Alt meer og meer saa Overhaand, Og mange Frygter give, Og favne dig i sidste Nød! Saa bliver Troens ende sød, Og al min Jammer stilles. 9 O Jesu, du som Troens Gnist Min Sjæl har ladet kjende, Ak, lad den aldrig blive mist, Men hjælp den til at brænde! Hvad du har selv begyndt, fuldfør, At jeg tilsidst i Troen dør, Og faar en salig Ende! Languages: Norwegian

Forsøger eder selv

Author: Joakim Breithaupt; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #494 (1919) Topics: Troen Lyrics: 1 Forsøger eder selv, Om I i Troen ere, Om I ved Troens Kraft I Hjertet Jesus bære, Og om I følge ham I Kors taalmodig ind Med kjærlig Ydmyghed Og Troens rene Sind! 2 Vor Tro den er et Lys I Hjertet dybt forborgen, Som bryder deilig frem, Ret som den klare Morgen, Gjør Sjælen frydefuld, Opklaret, deilig rig, Ny, ret forandert og I Sindet Jesus lig. 3 Den øser altid af Sin Jesus rige Gaver, Og deler gjerne med Sin Næste, hvad den haver; I Jesus kan den faa Mer, end den har behov, Og Naaden lyser frem Til Herrens Pris og Lov. 4 Den tviler ei at faa, Hvad Gud i Ordet lover, Og derfor frisk sig ind I Kors og Modgang vover, Thi Troen føder Haab; Af det, den har og ser, Er den forsikret om, At finde altid mer. 5 Af Haab er Kjærlighed, Thi naar man sig paaminder, Hvor sød en Gud vi har, Og evig har og finder, Saa bryder dette ud I Hjertens Kjærlighed Endog mod den, som er Os bitter gram og vred. 6 Hvad Gud os gjør, vi da Vil gjøre mod vor Næste, Naar nogen gjør os ondt, Vi søge deres Bedste, Og bøde Andres Trods, Forfølgelse og Spot Med Forbøn, gode Ord, Og gjør dem altid Godt. 7 Naar Gud ved meget Kors Os ret paa Prøve sætter, Gjør Tro Taalmodighed, Som alt det tunge letter, Den dæmper Kjødets Knur Og tager bønnen fat, Og veed, at al vor Nød Gud Vei og Maal har sat. 8 Ransag, om Kristus sig Udi din Sjæl forklarer; Thi det er Kristi Liv, Som Troen aabenbarer, Den gjør retfærdig først, Saa hellig, giver Lyst Og Kraft til Gjerning god, Er dette i dit Bryst? 9 O Jesus, styrk du mig I Troen alle Dage! Saa skal et helligt Liv Og Levnet og tiltage; Hvor Lyset er, der maa Og Glansen ytre sig; O lær mig, at jeg ret Og al Tid følger dig! Languages: Norwegian

Vor Tro er den Forvisning paa

Author: Johan Schrader; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #165 (1919) Topics: Troen Lyrics: 1 Vor Tro er den Forvisning paa, At vi Guds Naade have, Som ingen af sig selv kan saa, Men som er Aandens Gave; Den faste Grund, i Hjertet lagt Ved Ordet om den Naadepagt, Som er i Kristus stiftet. 2 Den er et fast og stærkt Bevis, Som Gud i Hjertet skriver, At han os, sig til evig Pris, I Kristus Naade giver, Saa vi ei mer i Tvilen staa, Men gribe med stor Sjæls Attraa Til Jesu Død og Vunder. 3 Et eget Væsen er vor Tro, Et meget mægtigt Gode, Som kjendes udi Sjælens Ro Og gjør os vel til Mode, Hvad ingen ser, det ser den grant, Og veed, at det er evig sandt, Hvad Gud i Ordet lover. 4 Usynlige og høie Ting Kan Troen se og høre Og midt i Sukke Frydespring Mod Naadens Solskin gjøre: Gud er min Gud! og ved hans Aand Jeg har alt Himlen i min Haand, Thi Jesus i mig lever! 5 Hvad vil nu Satans hele Hær Med mine Synder gjøre? Lad ham den alle, hver især, Mig haardt til Hjertet føre; Jeg veed vel, at min Synd er stor, Men Jesus siger i sit Ord: De ere dig forladte. 6 Det Ord, det Ord mig giver Ro Og er mit faste Anker, Naar Satan stormer mod min Tro Med mange Tvilens Tanker. Hvad agter jeg hans Trusel mer! Min Tro Guds milde Hjerte ser, Igjennem Jesu Vunder. 7 Er Troen ofte svag, især Naar jeg af Korset trænges, Saa maa dog Troen være der, Saafremt kun Sjælen længes At finde Hjælp, og merke kan Af Haabet kun det mindste Grand, Saa er der Tro i Hjertet. 8 Imidlertid formerer sig Vor Tro, des mer vi kjæmper, Især naar Gud tidt underlig Vor Fiende slaar og dæmper, Saa vi i Troen haabe kan, Om end i Korsets mørke Stand Vi ingen Hjælp kan skue. 9 Jeg veed, paa hvem min Tro er sat, Ham faar man mig at unde; Den, som har Gud til Hjerte-Skat, Skal aldrig gaa til Grunde. Vel den, som bygger fast paa Gud, Lad det end tumles ind og ud, Han staar, naar al Ting falder. 10 Saa vil jeg da i denne Tro Mit ganske Levnet føre, I Jesu Værdskylds søde Ro Mit Hjerte trøstigt gjøre; Hans Aand er mig et Pant derpaa, At endelig min Tro skal faa En sød og salig Ende. Languages: Norwegian

Vor Tro er den Forvisning paa

Hymnal: Kirkesalmebog #165 (1893) Topics: Troen til Guds Naade i Kristo Lyrics: 1 Vor Tro er den Forvisning paa, At vi Guds Naade have, Som ingen af sig selv kan saa, Men som er Aandens Gave; Den faste Grund, i Hjertet lagt Ved Ordet om den Naadepagt, Som er i Kristo stiftet. 2 Den er et fast og stærkt Bevis, Som Gud i Hjertet skriver, At han os, sig til evig Pris, I Kristo Naade giver, Saa vi ei meer i Tvilen staa, Men gribe med stor Sjæls Attraa Til Jesu Død og Vunder. 3 Et eget Væsen er vor Tro, Et meget mægtigt Gode, Som kjendes udi Sjælens Ro Og gjør os vel til Mode, Hvad ingen ser, det ser den grant, Og veed, at det er evig sandt, Hvad Gud i Ordet lover. 4 Usynlige og høie Ting Kan Troen se og høre Og midt i Sukke Frydespring Mod Naadens Solskin gjøre: Gud er min Gud! og ved hans Aand Jeg har alt Himlen i min Haand, Thi Jesus i mig lever! 5 Hvad vil nu Satans hele Hær Med mine Synder gjøre? Lad ham den alle, hver især, Mig haardt til Hjertet føre; Jeg veed vel, at min Synd er stor, Men Jesus siger i sit Ord: De ere dig forladte. 6 Det Ord, det Ord mig giver Ro Og er mit faste Anker, Naar Satan stormer mod min Tro Med mange Tvilens Tanker. Hvad agter jeg hans Trusel meer! Min Tro Guds milde Hjerte ser, Igjennem Jesu Vunder. 7 Er Troen ofte svag, især Naar jeg af Korset trænges, Saa maa dog Troen være der, Saafremt kun Sjælen længes At finde Hjælp, og merke kan Af Haabet kun det mindste Grand, Saa er der Tro i Hjertet. 8 Imidlertid formerer sig Vor Tro, des meer vi kjæmper, Især naar Gud tidt underlig Vor Fiende slaar og dæmper, Saa vi i Troen haabe kan, Om end i Korsets mørke Stand Vi ingen Hjælp kan skue. 9 Jeg veed, paa hvem min Tro er sat, Ham faar man mig at unde; Den, som har Gud til Hjerte-Skat, Skal aldrig gaa til Grunde. Vel den, som hygger fast paa Gud, Lad det end tumles ind og ud, Han staar, naar al Ting falder. 10 Saa vil jeg da i denne Tro Mit ganske Levnet føre, I Jesu Værdskylds søde Ro Mit Hjerte trøstigt gjøre; Hans Aand er mig et Pant derpaa, At endelig min Tro skal faa En sød og salig Ende. Languages: Norwegian

Vor Tro er den Forvisning paa

Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #165 (1897) Topics: Troen til Guds Naade i Kristo Lyrics: 1 Vor Tro er den Forvisning paa, At vi Guds Naade have, Som ingen af sig selv kan saa, Men som er Aandens Gave; Den faste Grund, i Hjertet lagt Ved Ordet om den Naadepagt, Som er i Kristo stiftet. 2 Den er et fast og sterkt Bevis, Som Gud i Hjertet skriver, At han os, sig til evig Pris, I Kristo Naade giver, Saa vi ei meer i Tvilen staa, Men gribe med stor Sjæls Attraa Til Jesu Død og Vunder. 3 Et eget Væsen er vor Tro, Et meget mægtigt Gode, Som kjendes udi Sjælens Ro Og gjør os vel til Mode, Hvad ingen ser, det ser den grant, Og veed, at det er evig sandt, Hvad Gud i Ordet lover. 4 Usynlige og høie Ting Kan Troen se og høre Og midt i Sukke Frydespring Mod Naadens Solskin gjøre: Gud er min Gud! og ved hans Aand Jeg har alt Himlen i min Haand, Thi Jesus i mig lever! 5 Hvad vil nu Satans hele Hær Med mine Synder gjøre? Lad ham den alle, hver især, Mig haardt til Hjertet føre; Jeg veed vel, at min Synd er stor, Men Jesus siger i sit Ord: De ere dig forladte. 6 Det Ord, det Ord mig giver Ro Og er mit faste Anker, Naar Satan stormer mod min Tro Med mange Tvilens Tanker. Hvad agter jeg hans Trusel meer! Min Tro Guds milde Hjerte ser Igjennem Jesu Vunder. 7 Er Troen ofte svag, især Naar jeg af Korset trænges, Saa maa dog Troen være der, Saafremt kun Sjælen længes At finde Hjælp, og merke kan Af Haabet kun det mindste Grand, Saa er der Tro i Hjertet. 8 Imidlertid formerer sig Vor Tro, des meer vi kjæmper, Især naar Gud tidt underlig Vor Fiende slaar og dæmper, Saa vi i Troen haabe kan, Om end i Korsets mørke Stand Vi ingen Hjælp kan skue. 9 Jeg veed, paa hvem min Tro er sat, Ham faar man mig at unde; Den som har Gud til Hjerte-Skat, Skal aldrig gaa til Grunde. Vel den, som bygger fast paa Gud, Lad det end tumles ind og ud, Han staar, naar al Ting falder. 10 Saa vil jeg da i denne Tro Mit ganske Levnet føre, I Jesu Værdskylds søde Ro Mit Hjerte trøstigt gjøre; Hans Aand er mig et Pant derpaa, At endelig min Tro skal faa En sød og salig Ende. Languages: Norwegian

Vor Tro er den Forvisning paa

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #231 (1890) Topics: Troen Lyrics: 1 Vor Tro er den Forvisning paa, At vi Guds Naade have, Som Ingen af sig selv kan saa, Men det er Aandens Gave; Den faste Grund, i Hjertet lagt Ved Ordet om den Naadepagt, Som er i Christo stiftet. 2 Den er et fast og stærkt Bevis, Som Gud i Hjertet skriver, At han os, sig til evig Pris, I Christo Naade giver, At vi ei mere staa i Tvivl, Men løbe i en hellig Il Til Jesu Ord og Vunder. 3 Et eget Væsen er vor Tro, Et meget mægtigt Gode, Som kjendes udi Sjælens Ro Og gjør os vel tilmode; Hvad Ingen ser, det ser den grant, Og ved, at det er evig sandt, Hvad Gud i Ordet lover. 4 Usynlige og høie Ting Kan Troen se og høre Og midt i Sukke Frydespring Mod Naadens Solskin gjøre; Gud er min Gud, og ved hans Aand Jeg har alt Himlen i mein Haand, Thi Jesus i mig lever. 5 Hvad vil nu Satans hele Hær Med mine Synder gjøre? Lad ham den alle, hver især, Mig til Gemytte føre; Jeg ved vel, at min Synd er stor, Men Jesus siger i sit Ord: De ere dig forladte. 6 Det Ord, det Ord mig giver Ro Og er mit faste Anker, Naar Satan stormer mod min Tro Med mange tvivlsomm' Tanker. Hvad agter jeg hans Trusel mer? Min Tro Guds milde Hjerte ser, Igjennem Jesu Vunder. 7 Er Troen ofte svag, især Naar jeg af Korset trænges, Saa maa dog Troen være der; Saalænge Sjælen længes At finde Hjælp, og merke kan Af Haabet kun det mindste Gran, Saa er der Tro i Hjertet. 8 Forstrækkes jeg for mine Feil, Hvorved sig Satan glæder Og tener mig med Lovens Speil, Gud selv imod ham træder. Saa blinker altid Troens sværd, Og slaar sig gjennem hver en hær, Til den sin Jesum finder. 9 Imidlertid formerer sig Vor Tro, des mer vi kjæmpes, Især naar Synd og Kjødets Svig Med hellig Iver dæmpes; Og vi paa Herren haabe kan, Naar vi i Korsets mørke Stand Slet ingen Hjælp kan skue. 10 Jeg ved, paa hvem min Tro er sat, Ham faar man mig at unde; Hvem Gud kun holder for sin Skat, Skal aldrig gaa tilgrunde. Vel den, som hygger fast paa Gud, Lad det saa tumles ind og ud, Han staar, naar Alting ligger. 11 Saa vil jeg da i denne Tro Mit ganske Liv fremdrage, Og i min Jesu søde Ro En himmelsk Glæde smage; Hans Aand er mig et Pant derpaa, At endelig min Tro skal saa En sød og salig Ende. Languages: Norwegian

Den tro, som Jesum favner

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #310 (1890) Topics: Troen; Opholdelse og Bestandighed i Troen Lyrics: 1 Den Tro, som Jesum favner, Og Hjertet rense kan, Den Tro, hvormed man havner I Himlens Frydeland, Den Tro er stærk og maa Al Verden undertræde, I Sorger og i Glæde Sin Prøve kumme staa. 2 Den Tro, som vil med Lempe Og uden Møie frem, Dem Tro, som ei vil kjæmpe Sig gjennem Verden hjem, Den Tro er død og kold, Ei værd en Tro at nævne, Har ingen Kraft og Evne Mod Satans Pil og Skjold. 3 Var det en Tro, med Munden At sige kun: Jeg tror! Naar Hjertet ei i Grunden Er renset ved Guds Ord, Da var der Fromme nok Og Troende i Tiden, Da var hun ei saa liden, den rette Troens Flok. 4 Nei det, vil du det vide, Er Troens rette Tagn, Mod Verdens Lyst at stride I denne Jammeregn, Sin Jesum have kjær, ham ei at kunne miste, Før skulde Hjertet briste: Det viser Troen her. 5 Den Tro, som ham har funden, Der heder Sjælens Skat, Er den end skjult i Grunden Og synes ganske mat, Saa sandt den er kun der, Saa har den Kraft at kjæmpe, At drive og at dæmpe Den hele Satans Hær. 6 Den sande Tro i Striden Er mangengang vel svag Og synes undertiden At have tabt sit Slag, men vil den kun sin Stav, Sin Jesum ikke slippe, Den staar dog som en Klippe I det oprørte Hav. 7 Den svage Troes Sukke Er Fienden dog for st"rk, Den kan hans Pile slukke Og skjænde alt hans Værk; Den svage Troes Gnist Mod Satan er en Lue, Det brudte Rør en Bue, Der fælder ham forvist. 8 Vor Tro, er den end liden, Saa er den dog af Gud, Og derfor stærk i Striden Mod alle Satans Skud; Vor Tro er dog den Seir, Som Verden overvinder, Som alle Lyster binder, Og spotter Satans Leir. 9 Frisk op, I svage Hjerter, Og fatter freidigt Mod! Lad det kun koste Smerter, Ja Ære, Liv og Blod! O holder eder nær Til Jesu Blod og Vunder, Saa ligger Satan under Med al sin Helved-Hær. 10 Det er en Sag at mærke Til Trøst i Kampens Tid, De Svage blive stærke I allerstørste Strid, Jo værre det gaar til, Des vissere du vinder, Des større Kraft ud finder, Naar du kun stride vil. 11 O du min Lyst og Ære, Min Gud og Frelser fød, Din vil jeg evig være, Det gjælde Liv og Død! Lad komme, hvad der vil, Jeg vil det overstride Og intet andet vide, End høre Jesum til! Languages: Norwegian